Fødevareminister Henrik Høegh den 10. juni 2011 kl

Præsentationer af emnet: "Fødevareminister Henrik Høegh den 10. juni 2011 kl"— Præsentationens transcript:

1 Fødevareminister Henrik Høegh den 10. juni 2011 kl
Fødevareminister Henrik Høegh den 10. juni 2011 kl på Fødevareøkonomisk Institut Program Velkomst v. direktør og institutleder Henrik Zobbe samt dekan Per Holten-Andersen (5 minutter) Kort introduktion til miljøøkonomers tænkning v. professor og faggruppeleder Peder Andersen (5 minutter) Miljøregulering i en kompliceret verden v. professor Lars Gårn Hansen (10 minutter) Landbruget, miljøet og regulering – aktuelle problemstillinger og diskussion (30 minutter) Grøn vækst og vandmiljøplaner v. seniorforsker Brian Jacobsen Rammevilkårsanalyse v. lektor Kurt Nielsen Afrunding v. direktør og institutleder Henrik Zobbe (5 minutter)

2 Kort om miljøøkonomi – hvad er det? – hvad kan det bruges til?
Peder Andersen Faggruppe for Miljø- og Naturressourceøkonomi Indlæg den 10. juni 2010

3 . Miljøøkonomi som fagdisciplin - Den Store Danske Encyklopædi
Miljøøkonomi, økonomisk teori og metode anvendt til analyse og beskrivelse af sammenhængen mellem befolkning, produktion og påvirkning af naturen. Miljø anskues ud fra tre hovedkategorier: - en ressource, der benyttes i produktionen - forurening som konsekvens af produktion og forbrug og - et rekreativt gode med herlighedsværdi.

4 Miljøøkonomiens centrale begreb
Vigtigste ord i miljøøkonomien: Eksternaliteter (ikke handlede sideeffekter) Eksternaliteter: Forbrugere og producenter påvirker gennem deres adfærd på en utilsigtet måde andre ”agenters” nytte, uden at agenterne selv har indflydelse på dette element af deres nytte. * En agent kan være en forbruger, en virksomhed, en organisation eller myndighed Eksistensen af eksternaliteter betyder, at markedøkonomien ikke giver gode (optimale) tilstande, medmindre der foretages korrigerende indgreb (internalisere eksternaliteterne) Central konklusion: Når f.eks. et erhverv ”er skyld i” en eksternalitet, fungerer markedsøkonomien ikke godt nok, og for at løse dette problem skal der reguleres!

5 Eksempler på eksternaliteter
Forurening af vandløb eller grundvand, hvor en landmænd forringer et vandløbs anvendelighed for f.eks. for fiskeopdrættere eller lystfiskere Forurening af luften, hvor landmænd ”forringer” luften pga. svineproduktion og dermed generer naboer og forringer værdien af en villaerne Landskabspleje, hvor en landmand forbedrer naturens rekreative værdi og dermed forbedrer naturoplevelsen for brugere De første to er eksempler på en negativ eksternalitet, men det sidste vedrører en positiv eksternalitet

6 Reguleringsbehov Når der eksisterer en negativ eksternalitet, er der behov for et reguleringssystem, som på både tager hensyn til ”forureneres” omkostninger ved at reducere eksternaliteten og ”den forulempedes” gevinster ved at få eksternaliteten reduceret. Med et teknisk udtryk er der behov for at korrigere for den fejl, det er, at markedet ikke tager fuldt hensyn til miljøpåvirkninger.

7 Miljøøkonomiens anatomi (1)
Miljøøkonomiske analyser beskæftiger sig med de samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved eksternaliteter og med at finde den rigtige balance Hvordan behovet for miljøreguleringer kan håndteres på en samfundsøkonomisk effektiv måde Hvordan økonomiske instrumenter (afgifter, omsættelige kvoter), andre reguleringer (forbud, påbud),frivillige aftaler og andre forbrugeradfærdsregulerende mekanismer virker.

8 Miljøøkonomiens anatomi (2)
Det berømte/banale kryds (se om 1 minut) Cost-Benefit Analyser (CBA) – følelseskold konsistent sammenvejning af fordele og ulemper Cost-Effectiveness Analyser (CEA) – ”billigste” måde at sikre miljøpolitiske målsætninger Fordelingsmæssige aspekter mellem grupper på et givet tidspunkt mellem forskellige generationer

9 Det berømte/banale kryds Det optimale forureningsomfang
Standardlærebog: Forureningen skal reduceres til det punkt, hvor de marginale skader (MD) ved en marginal stigning i forureningen netop er lig de marginale omkostninger (MC) ved at forhindre denne stigning MD=MC Flere/mange komplikationer, bl.a.: faktuel viden værdisætning sammenvejning over tid (diskontering) fordelingsaspektet

10 KRYDSET – optimal forurening
MD Marginal skade t* MC Marginal omkostning ved reduktion Foptimal Forurening

11 Reguleringsmetoder Økonomiske (afgifter, omsættelige kvoter, tilskud) Administrative (påbud og påbud, tekniske standarder) Frivillige aftaler, henstillinger, rådgivning mv. Komplikationer: Usikkerhed og risiko, herunder forsigtighedsprincippet Asymmetrisk information og ufuldstændig og omkostningskrævende håndhævelse

12 Omkostningseffektiv N-regulering af landbrug
Lars Gårn Hansen

13 N-regulering og differentiering
Kan omkostnings effektiv reduktion af N-udledning fra landbrug sikres med omkostnings effektiv kontrol? JA- gennem kvoter/afgifter. Vigtigt at de erstatte regler – kun supplerende regler i vandoplande med særligt stort beskyttelsesbehov . Kan reguleringen differentieres lokalt og efter type af udledning? JA- fx gennem begrænset dyrehold, areal udtag, mv som kan kontrolleres. Grænsehandel mellem vandoplande med let transporteret varer som kunstgødning er vanskelig at kontrollere. Differentiering baseret på mål der indeholder fx kunstgødningsanvendelse skal undgås. Kan vi få Eksempel på effektvurdering af styringsmidler ifht kvælstof Vi vil ofte fokusere på omkostningseffektivitet: effekt på (miljø)mål sat ifht samfundsøkonomiske omkostninger ved regulering (de reguleredes tilpasnings omk – administrative omk.) Når vi laver en sådan analyse er grundlaget en model af reguleringssystemet og de centrale agenters interesser -navnlig reguleredes interesse i at overholde/overtræde regler og -myndighedernes muligheder for at kontrollere jeg giver et ex på en kvalitativ vurdering ifht N-regulering i Grøn vækst Vi er også godt klædt på til at tage det næste skridt at foretage kvantitativ effektmåling gennemr treatment effektvurderingsmetoder, mikro-økonometri og eksperimenter -forudsætningen er at vi kan indfange de rigtige data Et eksempel på estimationer ifht N-regulering Problemstilling: GRØN VÆKST slide

14 Principper Omkostningseffektive reduktion (fra den billige ende)
Omkostningseffektive kontrol (effektiv og billig) Differentiering der afspejler miljøskader Mange heterogene enheder (landbrug) 1)Regler anviser bestemte reduktioner på alle bedrifter – Incitamenter gennem afgifter eller kvoter tilskynder til valg af billigste på hver enkelt 2)Kontrol opgaven en udfordring – mange enheder – der kan handle med hinanden (fx kunst- og husdyrgødning) Eksempel på effektvurdering af styringsmidler ifht kvælstof Vi vil ofte fokusere på omkostningseffektivitet: effekt på (miljø)mål sat ifht samfundsøkonomiske omkostninger ved regulering (de reguleredes tilpasnings omk – administrative omk.) Når vi laver en sådan analyse er grundlaget en model af reguleringssystemet og de centrale agenters interesser -navnlig reguleredes interesse i at overholde/overtræde regler og -myndighedernes muligheder for at kontrollere jeg giver et ex på en kvalitativ vurdering ifht N-regulering i Grøn vækst Vi er også godt klædt på til at tage det næste skridt at foretage kvantitativ effektmåling gennemr treatment effektvurderingsmetoder, mikro-økonometri og eksperimenter -forudsætningen er at vi kan indfange de rigtige data Et eksempel på estimationer ifht N-regulering Problemstilling: GRØN VÆKST slide

15 Kontrol Kontrol vForklar - ser smukt ud
Men hvad sker der med skygge prisen på N i det midterste område med stramme kvoter? Hvilken tilskundelse giver det ? Kontrol

16 Kontrol Kontrol Forklar - ser smukt ud
Men hvad sker der med skygge prisen på N i det midterste område med stramme kvoter? Hvilken tilskundelse giver det ? Kontrol

17 Lokalt differentieret N-regulering
Kontrol Kontrol Gennemgå I dag samme %red af Øk-optimal tildeling – næppe store incitamenter til at handle på tværs (og heller ikke problemer ved det) Hvis vi strammer kvoter i mideter området vil skygge prisen på N stige og der vil være en gevinst for landmand uden for at sælge til dem inden for. Hvis vi ikke kan kontreolere de handler vil den samlede kvote blive overholdt – og det kontrolerede salg til landmænd i området falder …. på papiret er der differentiering….. Men Hvis ikke vi kan kontrollere disse handler har vi et potentielt stort problem i praksis – N vil sive ind i de sår bare områder fra de mindre hårdt regulerede områder (i værste fald til skygge priser ens så intet sker) – vi får ikke alle reduktionerne i det følsomme område men i stedet i andre Pointe: Kontrollerbarhed er afgørende! Varer der let kan smugles over de 23 oplandsgrænser vil vanskeligt kunne udgøre grundlag for differentiering (fx kunstgødning)

18 Et todelt reguleringssystem
behov Supplerende lokal regel regulering Baseline incitament regulering Hvis dette problem er stort vil et alternative kunne være: Baseline: omkostningseffektivt generelt reguleringssystem baseret på omsættelige kvælstof kvoter (som udgangspunkt afskaffes generelle regler om harmoni, opbevaring, udbringning, osv) Supplende oplandsregulering: baseret på antal husdyr, areal udtagning (brak) , efterafgrøder mv. (mindre omkostningseffektivt – men kontrollerbart) Være et argument for at sætte underlæggeren så højt at behovet for supplerende regulering minimeres Hovedoplande

19 N-regulering og differentiering
Kan omkostnings effektiv reduktion af N-udledning fra landbrug sikres med omkostnings effektiv kontrol? JA- gennem kvoter/afgifter. Vigtigt at de erstatte regler – kun supplerende regler i vandoplande med særligt stort beskyttelsesbehov . Kan reguleringen differentieres lokalt og efter type af udledning? JA- fx gennem begrænset dyrehold, areal udtag, mv som kan kontrolleres. Grænsehandel mellem vandoplande med let transporteret varer som kunstgødning er vanskelig at kontrollere. Differentiering baseret på mål der indeholder fx kunstgødningsanvendelse skal undgås. Kan vi få Eksempel på effektvurdering af styringsmidler ifht kvælstof Vi vil ofte fokusere på omkostningseffektivitet: effekt på (miljø)mål sat ifht samfundsøkonomiske omkostninger ved regulering (de reguleredes tilpasnings omk – administrative omk.) Når vi laver en sådan analyse er grundlaget en model af reguleringssystemet og de centrale agenters interesser -navnlig reguleredes interesse i at overholde/overtræde regler og -myndighedernes muligheder for at kontrollere jeg giver et ex på en kvalitativ vurdering ifht N-regulering i Grøn vækst Vi er også godt klædt på til at tage det næste skridt at foretage kvantitativ effektmåling gennemr treatment effektvurderingsmetoder, mikro-økonometri og eksperimenter -forudsætningen er at vi kan indfange de rigtige data Et eksempel på estimationer ifht N-regulering Problemstilling: GRØN VÆKST slide

20 Vandplaner og omkostninger for landbruget - efterafgrøder og randzoner
Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Besøg af Fødevareminister den 10. juni 2011

21 Omkostninger ved Grøn Vækst (mio. kr.) (Erhverv 2009)
Virkemiddel Areal Tons N Tons P Kr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker)* 50.000 700 30 21 Nye målrettede efterafgrøder * 2.000 59 Ingen jordbearbejdning 740 18 1 1? Omlægning af græs 15.000 230 4 Omlægning af normsystemet 1.000 0? I alt 4.670 82 * Efterafgrøder indgår med 420 kr. pr. ha

22 Er der plads til efterafgrøder ?
DJF og DMU vurderede potentialet for efterafgrøder til at være ha højere end Videncenteret for landbrug (udlæg i frøgræs) Andel af efterafgrøder stiger fra 10/14% alt efter husdyrintensitet til gns. 17/21% (maksimalt 34% i nogle deloplande) I nogle husdyrgodkendelser vælger landmænd selv yderligere krav om efterafgrøder Der er plads til efterafgrøder på oplandsniveau uden at det kræver sædskifteændringer

23 Max. 11% stigning i efterafgrøder på oplandsniveau

24 Efterafgrøder -Efter ”grønne” og målrettede efterafgrøder.
Knudsen, VFL og egne beregninger

25

26 Potentiale og sædskifteændringer (ha og %)
DK V1 + V2 V3 Potentiale i alt ( ) 10%/14% krav 60.000 Rest Målrettede efterafgrøder Rest potentiale Rest potentiale af total (%) 44 35 68 Mulig sædskifte-ændringer (ha) 75.000

27 Efterafgrøder – Økonomi
Etablering af efterafgrøder : 330 kr. pr. ha (ingen effekt på udbytte) Tab ved skift til vårafgrøde er kr. pr. ha afhængig af jordtype Husdyrbedrifter på lerjord rammes hårdest Mellemafgrøder kan koste op til kr. pr. ha efterafgrøde Salg af N-kvote på 85/65 kg N pr. ha efter-afgrøde. Efterafgrøde koster her kr. pr. ha.

28 Udlejning af forpligtigelse
Forpligtigelse til at have efterafgrøder kan udlejes og der er plads på oplandsniveau Frygt for at manglende overholdelse giver lavere tilskud (krydsoverensstemmelse) Udlejning er en gevinst for erhvervet Samlet set burde omkostningen ved efterafgrøder ikke blive mere end kr. pr. ha. Målrettede efterafgrøder kan give en omkostning på ca. 90 mio. kr. årligt.

29 Randzoner på 10 meter max. 5% af areal
Indkomsttab er beregnet til 0 – kr. pr. ha og dertil kommer tab af harmoniareal Kompensation er foreløbigt sat til kr. pr. ha (alle jordtyper) Med enkeltbetalingsstøtte svarer dette til en indtjening på kr. pr. ha Gennemsnitlige forpagtningsafgift er ca kr. pr. ha. i 2009. DKK

30 Omkostninger ved N-reduktion i Vandplaner (mio. kr.)
Grøn Vækst Revurdering Virkemiddel Kr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) 30 21 45 32 Nye efterafgrøder 59 90 Ingen jordbearbejdning 1 1-10 Omlægning af græs 4 5 Justering af normsystem I alt 82 Ca. 180

31 KONKLUSION Områder i Danmark rammes meget forskelligt
Ved krav om flere efterafgrøder så er der andre muligheder end flere vårafgrøder Sørg for at udlejning bliver et reelt alternativ Der gives en rimelig kompensation til randzoner Ved grødeskæring vælges de billigste strækninger og metoder først (+erfaringsopsamling) De samlede omkostninger på 180 mio. kr. eller 80 kr. pr. ha i V1 og V2 truer ikke erhvervet, men vil koste en del for nogle bedrifter Landbruget betaler herefter ca. 25% af omkostningerne i vandplanerne

32 KONKLUSION Der er i Grøn Vækst processen brugt meget tid på koordination mellem ministerier og mindre tid på at sikre det faglige grundlag. Der er behov for både en overordnet samfunds-økonomisk analyse og en bedriftsorienteret økonomisk analyse af effekter af Grøn Vækst omfattende både kvælstof, fosfor, ammoniak , pesticider og CO2.