Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og formål Teknologi og økonomi

Baggrund  Ca. halvdelen af den voksne danske befolkning har en eller flere kroniske sygdomme  Ca. ¼ mio. har Type 2 diabetes (gang med 2)  Ca har KOL (1/4 mio. moderat til svær)  Borgere med kroniske sygdomme lægger beslag på % af ressourcerne i sundhedsvæsenet  Ansvarsområdet forskydes  Borgere involveres i egen sygdom  Individuelle samtaler  Patientuddannelse

Formål Kritisk at vurdere patientuddannelse med henblik på at pege på muligheder og barrierer for den fremtidige tilrettelæggelse af patientuddannelse  Teknologi, økonomi, patient og organisation  Besvarelse af opsatte MTV-spørgsmål  Rapporten er rettet mod beslutningstagere Formål

Teknologien  MTV-spørgsmål  Effekt af patientuddannelse inden for type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og generel patientuddannelse  Teoretisk grundlag og pædagogisk praksis  Omsætning fra teori til praksis  Kompetencer  Metode  Systematiske litteratursøgninger (nordisk- og engelsksproget)  Kritisk vurdering af de enkelte artikler efter check- lister (evt. eksklusion) og grad af evidens.

Effektmål  Sundhedsadfærd  Viden, adfærdsændringer og self-management  Helbredsstatus  Psykosociale (livskvalitet, behandlingstilfredshed)  Biologiske (mortalitet, komplikationer, langtidsblodsukker og lungefunktion)  Self-efficacy og empowerment  Forbrug af sundhedsydelser  Kontakter til hospitalsvæsen og egen læge

Teknologien Type 2 diabetes  Effekter  Øget viden  Moderat, men klinisk relevant forbedring af HbA1c  Øget empowerment og self efficacy  Større tilfredshed med behandlingen  Tendens til at effekter aftager eller forsvinder over tid  Evidensen er moderat, men på enkelte områder svag  Samspil mellem teoretisk grundlag og praksis  Vurdering kan ikke lade sig gøre

Teknologien KOL  Effekter  Forbedring af daglige aktiviteter, psykosocial sygelighed og ængstelse  Færre KOL-relaterede dødsfald og reduktion i lægebesøg  Højere grad af selvbehandling  Større tilfredshed med behandlingen  Bygger på små enkeltstående studier – svag evidens  Patientuddannelse bør kombineres med rehabilitering?  Samspil mellem teoretisk grundlag og praksis  Vurdering kan ikke lade sig gøre

Teknologien Generel patientuddannelse  Effekter (Stanford-modellen – CDSMP)  Mindre bekymring for eget helbred  Forbedret livskvalitet samt reduktion i stress, ængstelse, depression og søvnproblemer  Reduktion i antal af indlæggelser og akutbesøg  Øget self-efficacy  Effekten måles på kort sigt  Evidensen er moderat til svag  Samspil mellem teoretisk grundlag og praksis  CDSMP baseres på teori om self-efficacy – god sammenhæng mellem teori og praksis

Kompetencer  Type 2 diabetes (moderat til svag evidens)  Underviserne skal være uddannet i programmet  Behøver ikke tilhøre en bestemt sundhedsfaglig profession  Skal have pædagogiske kompetencer  KOL  Ingen viden  Generel patientuddannelse  Velbeskrevet i CDSMP  Ptt. med kronisk sygdom eller en sundhedsprofessionel (måske ingen forskel)

Økonomi  MTV-spørgsmål  Samfundsøkonomiske omkostninger pr. person, der deltager i patientuddannelserne  Økonomiske gevinster ved patientuddannelsen på forbrug af sundhedsvæsenets ydelser  Forholdet mellem omkostninger og effekt  Kasseøkonomiske konsekvenser for hhv. kommune rog regioner (sygehuse)  Metode  Systematiske litteratursøgninger  Litteratur fra teknologikapitlet  Udgangspunkt i lokale diabetes- og KOL skoler

Samfundsøkonomiske omkostninger  Der opstilles en generel model  Væsentligste omkostning er patientens tidsforbrug  Type 2 diabetes  kr. per deltager  KOL  kr. per deltager  kr. (inklusive fysisk træning)  Generel patientuddannelse  kr. per deltager

Økonomiske gevinster (forbrug af sundhedsvæsenets ydelser)  Ikke muligt at beregne  Manglende solid dokumentation af effekten i form af indlæggelser og andre ydelser  Effekt på diabetespatienters HbA1c kan evt. omregnes til effekt på senkomplikationer  Usikkerhed på varighed af effekten  Forhold mellem omkostninger og effekt  Ikke muligt på grund af manglende viden om effekten

Kasseøkonomiske konsekvenser  Type 2 diabetes   KOL   Generel patientuddannelse   Regioner  Takststyringsmodellen medfører, at sygehusene får dækket udgifterne (meraktivitet)

Usikkerhed  En række omkostninger baseres på skøn  Tid anvendt på transport og kvalitetssikring  Værdien af deltagernes tid  Løst ved beregning af intervaller  Brug for mere forskning