Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Et væksthus for børn og voksne
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
HISTORIE Den mundtlige prøve
Skolereform august 2014………………
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
9. klasse Ranum Efterskole Formål med opgaven Du skal arbejde med et tværgående emne med en problemstilling. I får et overordnet emne. Herunder.
Skolereformen og ”FUF”
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Madkamp - DM i madkundskab
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
Bæredygtighed – Naturfag
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Ny Fælles Naturfagsprøve
Årsplan – en kort en lang
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Reform til Kærbyskolen Overordnede mål - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. -Folkeskolen skal mindske betydningen af.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Målstyret undervisning
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Forenklede Fælles Mål - historie
Forenklede fælles mål - historie
Den fagdidaktiske situation – bl. a
Historiefaget i folkeskolen Okt Loa Bjerre – Lektor i læreruddannelsen, ph.d.studerende.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
De nye kompetencemål i historie og kort om den nye prøveform CFU-VIA tirsdag 22. september kl v/Jens Aage Poulsen HistorieLab – Nationalt.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
EUD-reformen generelt Reformens betydning for ernæringsassistentuddannelsen Nyt fra FUE Ny FUE-hjemmeside EUC Syd - Praktikværtdag 8/9/
Skole – kulturinst. – skole Læremidler skole – kulturinst. – skole skolefaget historie Skoletjenestens undervisnings- og udviklingsansvarlige 11. feb.
Læring og Evaluering i Madkamp og madkundskab Merete Vial Oktober
S KOVBYSKOLEN – DEN NYE SKOLE - FORMANDSBERETNING Skolebestyrelsen årsmøde Skovbyskolen 18. marts 2015.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
Naturfagsprøven BS
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Vejledning i samspil Evaluering og dokumentation, 2011: Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen
Fællesfaglig naturfagsprøve på Øster Farimagsgades Skole
Historie som fag i grundskolen – læreplaner og praksis
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Udkast til justering af KS
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Evaluering – det kræver læringsmål!
Naturfag.
(og lidt om Arbejdskendskab)
Det handler om eleverne
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Studieretningsprojektet
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Caseseminar Kolding 14. marts 2017
Prøven i Natur/teknologi
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen

 Udfordre alle elever – så dygtige som de kan  Mindske betydningen af social baggrund  Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Nogle fag – Historie – – dispensation – ansøgning Far, du skal ikke være flov over at spørge om hjælp ….

Fra undervisningsmål til læringsmål Fagformål (sigte) Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng – Kildearbejde – Historiebrug (Tre trin: kl. – kl. – kl.) Kompetencemål: For hvert kompetenceområde og for hvert trin (I alt 9) “Eleven kan …” Arbejdsområder: Hvert kompetenceområde opdelt i 3-5 arbejdsområder Målpar: Færdigheds- og vidensmål

Lærings- mål Lærerens opgave

Planlægning:  Udvælgelse af et eller flere målpar (færdigheds- og vidensmål)  Hvad skal eleverne lære? Omsætning til læringsmål for forløbet (emnet/temaet – eller dele af det)  Elevernes niveau ift. nedbrudte mål  Læremidler - aktiviteter  Tegn på læring Gennemførelse:  Oversættelse af læringsmål til eleverne  Undervisningsaktiviteter  Evt. Justering af læringsmål

Eleven kan give eksempler på, hvad industrialiseringen betød for det danske samfund politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. Eleven kan gøre rede for, hvordan industrialiseringen påvirkede leveforholdene for forskellige samfundsgrupper. Eleven kan give eksempler på, hvad industrialiseringen betød for det danske samfund politisk, kulturelt, økonomisk og socialt. Eleven kan gøre rede for, hvordan industrialiseringen påvirkede leveforholdene for forskellige samfundsgrupper. Eleven kan fortælle om interne og eksterne faktorer, der skabte grundlaget for den tidlige industrialisering i Danmark fra sidste del af 1800-tallet. Eleven kan placere kanonpunktet Slaget på Fælleden i en historisk sammenhæng.

Læringsmål Elevernes forudsætninger for at nå målene Hvad har eleverne lært? - Evaulering Tegn på læring – 3 niveauer Valg af fremgangsmåder – aktiviteter mm.

Den didaktiske model Læringsmål Undervisnings- aktiviteter Evaluering Tegn på læring Et samspil - dialektik

Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 Prøve med selvvalgt emne v/Jens Aage Poulsen Undervisningsministeriet, Kalitets- og Tilsynsstyrelsen: Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

 Liste: emne/temaer m. problemstillinger – 9. kl. + evt. 8. kl.  Dækkende for fagets mål  Ikke krav om et bestemt antal – min. 4  Indv. – par – gruppe (3) Ex: Gruppe har trukket emnet “Industrialisering ”

Indv./gruppe: indkredser et delemne inden for det lodtrukne emne/tema – vejledning Fx:  Et af de tre delemner  Et af underemnerne  Formulere et nyt delemne – knyttet til “Industrialisering”

Problemstilling: portalenportalen  Et – eller et sæt af – åbne spørgsmål?  Ikke ved i forvejen  Man gerne vil finde ud af  Der kan ikke svares ja/nej  Sæt: samhørende. Historielæreren 2015

Fritid – fornøjelser begyndelsen af 1900-tallet  Hvad brugte folk i byen deres fritid på?  Hvilke sammenhænge var der mellem fritidsaktiviteter og samfundsgrupper – og hvorfor var der forskelle?  Hvorfor er disse forskelle blevet mindre ?

Lokalhistorie: Hvad betød industrialiseringen for Jelling? Afgrænsning i tid: Jellings overgang fra landsby til stationsby i begyndelsen af 1900-tallet. Problemstilling:  Hvorfor fik Jellling en station i 1894?  Hvilke virksomheder blev oprettet i Jelling i begyndelsen af 1900-tallet – og hvorfor netop dem?  Hvordan blev geografien og befolkningssammensætningen ændret?  Et perspektiverende spørgsmål ?

 Eleverne inddrager kilder (max 5) => belysning af deres problemstilling.  Alt hvad der “bærer” historisk information er potentielle kilder  Ikke et krav at kilderne er ukendte.

 Led i forberedelse til prøven – fremstilles uden for undervisningen.  Kulturteknikker (“værktøjer” til erkendelse og formidling)– min. fire – til formidling af faglig viden – mindst én it-baseret  Valget af produkt skal begrundes Link til portalen Fx: billedfortælling: 5 min.

 Eleverne afleverer deres produkt  Læreren udarbejder 2-3 uddybende spørgsmål – perspektivering til øvrige opgivelser  Produkter + spørgsmål tilgængelig for censor – min. 14 dg. før prøven  Umiddelbart før prøven får eleverne lærerstillede spørgsmål  Forbedredelsestid (indv. 25 min., to elever 40 min., tre elever 55 min.)  Eksamination (indv. 25 min., to elever 40 min., tre elever 55 min.)