Den danske regerings kvalitetsreform og de pædagogiske institutioner - et overblik over rammen og de nye initiativer Oplæg 25. august på LO-skolen i Helsingør

Baggrund for reformen En reform-ivrig regering (vil have initiativet) F.eks. kommunalreform En presset regering i 2006 En regering til modangreb - overtage dagsordnen: - Kvalitetsreform (invitationer til faglige organisationer) - Trepartsaftaler (offentlige arbejdsgivere og de faglige organisationer) - De flotte billeder og folketingsvalg i efteråret 2007 Overenkomstfornyelser på det offentlige arbejdsmarked i foråret 2008 Fulgt af genstart af dialog

Regeringens sprogbrug om… "Regeringen fremlagde 21. august tre store, markante og visionære planer for Danmarks fremtid. - For det første en kvalitetsreform, der skal sikre bedre velfærd til borgerne og bedre vilkår og større arbejdsglæde for de offentligt ansatte, der leverer velfærden. - For det andet en 2015 plan, …. - For det tredje …."

En kvalitetsgruppe

Kvalitetsreformens indhold En reform med flere initiativer 1.Trepartsaftaler: Regering, KL og faglige organisationer (ca. 50 initiativer og 8 mia. kr.) 2.Ændringer i sektorerne - f.eks. mad i daginstitutioner 3.Generellle tværgående politiske aftaler på Christiansborg om kvalitetsudvikling og afbureaukratisering - "national udrulning" 4.Aftaler mellem regering og KL om samme emner 5.=> Ny og ændret lovgivning og økonomisk regulering …. på sigt måske deregulering?

Kvalitetsreformen: Kvalitetsudvikling og afbureukratisering Formål: "medarbejderne bruger mindre tid på administration og mere tid til at levere service" Hvordan: "udvikle metoder til at måle og sammenligne faglig kvalitet, gennemføre brugertilfredshedsunder- søgelser og udvikle akkrediteringsmodeller" Og: Kvalitetskontrakter, bedre dokumentation og udbrede principper for god offentlig service overalt Og: Afbureaukratisering … af hvad og hvordan? Og: Forsøg med større frihed til institutioner og vouchers Og: Bred scanning af udvalgte serviceområder Og: Kortlægning af medarbejderes administrative opg.

Case: Dokumentation (I) Institutionerne skal offentliggøre Dagtilbuddets adresse, åbningstider, type og aldersgruppe Frivillig: Dagtilbuddets særtræk og evt. brugerundersøgelser Dagtilbuddets pædagogiske principper og værdier Pædagogisk læreplan Børnemiljøvurdering Frivillig: Dagtilbuddets madpolitik og evt. supplerende information om dagtilbuddets profil Antal børn i dagtilbuddet i alt Antallet af børn pr. medarbejder med pædagogiske opgaver Frivillig: Indendørs areal pr. barn, udendørs legeareal og evt. supplerende information om indretning og lokaler

Case: Dokumentation (II) Institutionen skal bl.a. § 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. § 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne,…

Case: Dokumentation (III) Følgende elementer skal bl.a. inddrages i kortlægningen –Danmarks Statistik: Den Sociale Ressourceopgørelse –Det fælleskommunale løndatakontor: LOPAKS lønstatistik –Velfærdsministeriet: De kommunale budgetteringsforudsætninger –Velfærdsministeriet: Borger.dk: Sammenlignelig brugerinfomation –BBR-registeret –Danmarks Statistik: Det kommunale budget- og regnskabssystem –Danmarks Statistiks persondata registre generelt –Data i kommunedata og andre kommunale registre –Data indsamlet af Danmarks Evaluerings Institut (EVA) –Data indsamlet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) –Data indsamlet af Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) –Evt. data indsamlet lokalt (særligt ift. effektmål) Herudover skal kortlægningen omfatte gruppen af interessenter på området, herunder lønmodtagerorganisationer, forældreorganisationer og kommuner. Særligt vil kommuner der har igangsat egne projekter omkring dokumentation og effektmåling være interessante i denne sammenhæng.

Case: Dokumentation (IV) Som eksempler på mulige kvalitetsmål i kommunalbestyrelsens kvalitetskontrakt kan nævnes: … ”Den sproglige udvikling for børn i kommu- nens dagtilbud skal forbedres. Over de næste tre år skal den sproglige udvikling for børn i kommunens dagtilbud forbedres med 5 pct. målt med den indikator for sproglig udvikling, man anvender i kommunen.”

Det samlede billede? staten kommunen institutionen borgere mål og rammer mål og rammer udviklingsmål årlige kommuneaftale evaluerings- institutter __________ indikatorer evaluering stan- darder reslutat- kontrakt resultat- løn kvalitetsmode l standarder og indikatorer værktøjer og metoder akkrediterings- institutter akkreditering dokumen- tation brugertilfredsundersøgelser benchmarking nøgletal kvalitetsrapport

Udfordring for pædagoger? Bl.a. Det der bliver målt, bliver gjort Det der måles på, er det vigtige og det vigtigste De kommer tættere på og ind i institutionerne …(politikere, embedsværk, analytikere, konsulenter mv.) => Vigtigt at dokumentationen afspejler noget pædagogerne kan se sig selv i Andre udfordringer?