Selvstyrets klimaarbejde 2009

Præsentationer af emnet: "Selvstyrets klimaarbejde 2009"— Præsentationens transcript:

1 Selvstyrets klimaarbejde 2009
AC-fuldmægtig Lone Smith Simonsen Klima- og Energikontoret

2 Klimaarbejdet Organisering af klimaarbejdet Aftaler på klimaområdet
Drivhusgasudledningen Reduktion af udledningen af drivhusgasser Tilpasning til klimaforandringer Forhandlinger om en ny klimaaftale

3 Organisering af klimaarbejdet
Klimaområdet er organisatorisk placeret under Departementetsområdet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Ressortmæssigt delt i to Indenlandske forhold og tiltag hører under Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik Udenrigsforhold, herunder klimaforhandlingerne, hører under Formanden for Naalakkersuisut

4 Aftaler på klimaområdet
FN’s rammekonvention om klimaændringer 1992 Kyoto-protokollen 1998 Rammeaftale mellem Grønland og Danmark om ratifikation af Kyoto-protokollen 2001 Grønland skal yde en aktiv indsats for at reducere drivhusgasudledningen

5 Udgangspunktet for klimaarbejdet
Grønland har et stort basalt energibehov som følge af det kolde klima og infrastrukturelle forhold. Grønlands vækstpotentiale findes i råstofsektoren og i etablering af energiintensiv storindustri – begge områder har en høj CO2-udledning. 1990 bruges som basisår for beregning af CO2-udledning i FN sammenhæng. I 1990 var den grønlandske økonomi i krise, og det er derfor et dårligt udgangspunkt for Grønland.

6 Indberetninger til FN’s Klimasekretariat - CO2-regnskabet
Indberetninger er fælles for Rigsfællesskabet Indberetninger sker en gang årligt via Danmarks Miljøundersøgelser Udarbejdes af Grønlands Statistik Opgør udledningen fordelt på gasarter og sektorer Opgør udledningen for hvert år i perioden Indberetninger evalueres hvert år af et eksperthold i FN Krav til indberetninger er stærkt stigende Dialog med Klima- og Energiministeriet om opfyldelse af nye krav

7 Drivhusgasudledningen 1990-2007
1990 er basisår for beregninger af drivhusgasudledning Udledningen i 1990 var ca tons CO2 2007 er sidste opgørelsesår Udledningen i 2007 var ca tons CO2 I perioden steg udledningen med 4,3 procent Stigningen skyldes primært større energiforbrug

8 Drivhusgasudledningen 1990-2007

9 CO2-udledning fra energiforbruget fordelt på sektorer, 2007

10 Behov for øget udledning i fremtiden
Etablering af et aluminiumssmelteværk Påbegyndelse af minedrift i en række miner over de kommende år (pt. ca. 80 mineraltilladelser) Påbegyndelse af olieudvinding ( km2 er dækket af olietilladelser – næste efterforskningsboring forventes i 2011) US Geological Surveys middelestimat for olie og gasreserverne i NV og NØ Grønland er 18 mia. tønder olie udfor NV Grønland og 31 mia. tønder olie udfor NØ Grønland. Disse reserveniveauer kan sammenlignes med de norske og britiske. Den almindelige udvikling af samfundet

11 Forventet årlig udledning i væksterhverv (1.000 tons CO2e)
Energiintensiv industri Minedrift Olieudvinding, standardscenarium Samlet årlig udledning 2008 16,4 2012 669 2015 912 2020 680 1.900 5.038 7.550 2025 7.164 9.676 2030 7.566 10.078 2040 10.278 12.790 2050 8.675 11.187 Kilde: Notater fra Råstofdirektoratet vedr. fremtidig udledning i mine- og olieindustrien, september 2009, samt information fra Greenland Development vedr. den energiintensive industri, august Scenarier for Energiintensiv industri og mineindustri går kun til 2020.

12 Reduktionsredegørelsen
Behandlet i Inatsisartut EM 2009, 17. november 2009 Redegørelsens anbefalinger Løbende nye økonomiske beregninger Eks. for virkemidler indenfor fiskeri og transport Model og omkostninger ved etablering af energikonsulentordning Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde

13 Eksempler på igangsatte og planlagte tiltag
Vandkraftværker Boligsanering og klimavenligt nybyggeri Energiregnskaber Energisparekampagner ved Nukissiorfiit Støtte til udvikling og forskning af vedvarende energiprojekter Opsætning af individuelle varmemålere

14 Tilpasning til klimaforandringer
Udarbejdelse af en tilpasningsstrategi starter i 2010 Hvilke klimaforandringer forventes i Grønland? Hvilke konsekvenser har klimaforandringerne? Hvilke tiltag kan/bør iværksættes?

15 Klimaforhandlinger Forhandlinger med Danmark om Grønlands tiltrædelse til en ny international aftale har været i gang i et års tid. I december afholdes klimatopmødet, COP15, i København. Der forventes en politisk aftale Vi kender ikke indholdet af en aftale