”Grundlæggende autisme - hvad, hvorfor og hvordan” Henriette Jensen og Anja Vestergaard, pædagogiske konsulenter, Autismefokus, Specialområde Autisme, Region Midt Henriette og Anja 2

Den næste time… Autismeforståelse Diagnosekriterier Forklaringsmodeller i teori og praksis Udvalgte tendenser indenfor autismeområdet Spørgsmål og Kommentarer Henriette

Menneskesyn og autisme Tilstand Forstyrrelse Ressourcer Trivsel Balance Mangler Nedsat funktionsniveau Ubalance Anja: Konferencens overskrift. Det overordnende mål vi arbejder henimod ift alle de autistiske mennesker vi samarbejder med er: At autismen i højere grad bliver en tilstand og i mindre grad en forstyrrelse. Men Autisme er gennemgribende udviklingsforstyrrelse, derfor vi pilen her altid være i bevægelse og vippe op eller ned, da mennesker der er autistiske, altid vil være særligt sårbare overfor påvirkninger i deres liv. Vores opgave er at støtte dem til at blive så ”selvkørende” som muligt Sine: Sine taler om menneskesyn og tilgang ud fra ressourcer og mangler Traditionelt set (og mange steder stadig) fokus på autisme som forstyrrelse med mangler – hvad kan personen ikke? Hvad skal personen lære? Vores udgangspunkt er borgerens ressourcer (som ofte er koblet til motivationer), selvom vedkommende kan være forstyrret/handicappet af sin autisme. Ved at tage udgangspunkt i, hvad mennesket kan og er motiveret for oplever vi, at der skabes langt mere udvikling og trivsel. Borgeren er ekspert på eget liv – konsekvens: at vi som støttepersoner skal understøtte og undersøge via PPM

”De sociale vanskeligheder er delte – vi er lige handicappede i mødet med hinanden” (Carol Gray)

Et indefra-perspektiv fra Felix Anja Vi er heldige at have Felix som kollega. Hans særlige motivation og store interesse er: Autisme Mange ressourcer, men tidligere haft et svært liv med bostøtte i 8 år Er én af dem I møder eller har mødt i systemet: Svær skolegang – hyppige skift. Bostøtte i 8 år. Ingen uddannelse. I Fleksjob Et eksempel på hvor autisme er blevet en tilstand snarere end en forstyrrelse, men stadig særlig stresssårbar og en særlig måde at tænke om og møde verden på

Triaden af autistiske adfærdssymptomer Gensidigt socialt samspil Afvigende: Blikkontakt, mimik, kropssprog. Udvikling af fælles interesser. Situationsfornemmelse og emotionel respons. Spontan delagtiggørelse af andre. Verbal og non-verbal kommunikation Stereotyp/begrænset Adfærd/interesser Mangelfuldt eller tilbagestående talesprog. Nedsat evne til spontan samtale. Stereotypt, repetetivt eller idiosynkratisk sprogbrug. Nedsat spontan evne til ”som-om” leg. Udtalt optagethed af interesser der afviger enten i indhold eller intensitet. Rigiditet. Detaljefokus. Mannerismer. Anja Begrænset sociale udvekslinger i kommunikationen Small talk Kommentarer og bemærkninger under samtalen Nonverbal adfærd Følger ikke op på andres udsagn En-vejs-kommunikation – holder foredrag Man føler at man bliver talt til og ikke med

Anja Paraplyen viser diagnoserne, der hører under den overordnede kategori ”gennemgribende udviklingsforstyrrelse”. Obs: der er en ny diagnose bog på vej (ICD-11), hvor Aspergers syndrom sandsynligvis udgår og hvor man i højere grad tager højde for kontinuum-tanken. 8

Begavelse De autistiske kernesymptomer placerer sig forskelligt på et kontinuum fra let til svær grad uafhængigt af begavelse Normalbegavet Begavelsesniveau Svær grad af udviklingshæmning AnjaFigur fra modul 1 :Autisme og begavelse er uafhængige, - også ved valg af metode. Høj begavelse svær autisme, (gul) kan have større vanskeligheder end lav begavelse og mindre grad af autisme (grøn) , derfor: VIGTIGT MED GRUNDIG DATAINDSAMLING OG VIDEN OM FORUDSÆTNINGER. i forhold til begavelsesniveau: Igen ingen tommelfingerregel, men opmærksomhedspunkter ift. begavelse, autismeprofil og valg af metode. Mentalt retarderet (under 4 år) hvor det selvfølgelig ikke er relevant med kognitive metoder, da de er på et så tidligt udviklingstrin, ift indlevelsesevne. og forestillingsevne. I midtergruppen moderat til normal begavelse skal vi især være OBS på ujævn begavelsesmæsig profil. kan betyde meget forskellig færdigheder/funktion på forskellige områder, ex. Verbalt sprog, læsefærdighed, og evne til handling, = GRUNDIG DATAINDSAMLING Højt begavede gruppe skal vi, ligeledes være OBS på ujævn begavelsesprofil, men også at autismen kan ”spænde ben” for evnerne til at arbejde kognitivt, hvis Indlevelsesevnen og forestillingsevnen er så nedsat at andres menneskers tanker/adfærd ikke er relevant, på trods af høj begavelse. = GRUNDIG DATAINDSAMLINGmeget grundige i vores data Graden af autisme Nonverbal og verbal kommunikation

Autistiske mennesker har ofte en ujævn udvikling af de enkelte kognitive færdigheder Typisk udvikling Ujævn udvikling Forsinket udvikling Anja Arbejds-hukommelse langtids-hukommelse Abstrakt tænkning Visuospatiale funktion problemløsning Forarbejdsnings-hastighed Opmærksomhed

Autismekarakteristika og forudsætninger Adfærd Autisme- karakteristika Mentalisering Theory of mind Detaljefokus Svag central koheræns Eksekutive vanskeligheder Anderledes sensorisk oplevelse Henriette begavelse motivation ressourcer erfaringer

Niels og mentalisering Henriette

Rasmus ift detaljefokus og eksekutive funktioner Henriette

Niels og hypersensitivitet ift smag og konsistens Henriette

Niels og hypersensitivitet ift tøj Henriette

Hvad kan teorierne? De gør noget komplekst mere simpelt De giver os et fælles sprog De kvalificerer vores forståelse af autisme og den autistisk adfærd og dermed vores indsats Anja Anja. Pointe: at fremhæve forklaringsmodellernes fordele (som anført på slid’et). Desuden: forklaringsmodellerne er bedre end ”synsninger”. De giver mere kvalificerede bud på, hvad der ligger bag adfærden. 16

… og hvad kan de ikke? Teorierne forklarer ikke alt De siger ikke noget om personens individuelle oplevelser og erfaringer De siger ikke noget om, hvordan det opleves indefra (for de autistiske mennesker) Anja Anja Pointe: Opmærksomhed på forklaringsmodellernes mangler 17

Hvad er kontekst? Den menneskelige hjerne kan fortolke situationer, ved at tage konteksten med i beregningen Konteksten hjælper os med, at kunne beregne, hvordan vi skal reagere og hvilke valg, vi skal træffe i forskellige sammenhænge Eksempelvis: Hvad er en god gave til en god ven? Peter Vermeuhlen Anja Pointe: Hvad er en god gave til en god ven? Det er helt sikkert du kan svare på dette spørgsmål, men hvad hvis du blev bedt om, at give det helt korrekte svar? Du ville nok svare: ”det kommer an på”. ” det der ville være en god fødselsdagsgave for én af dine venner kunne godt være helt upassende til en anden. Den menneskelige hjerne har gennem evolutionen lært at fortolke situationer ved at tage konteksten i beregning. Disse processer foregår indenfor de første 50–400 millisekunder i den ubevidste fase af information processeringen. Studier med ERPs (event-related potentials) peger på, at mange af disse tidlige hjerneprocesser er påvirkede hos autistiske mennesker. Autism: From Mind Blindness to Context Blindness, by Peter Vermeulen, PhD, Autism Asperger’s Digest | November/December 2011 18

Eksempel på hvordan vi bruger konteksten til at afkode detaljen ”Gå ned ad gangen og ind af den første dør på højre hånd” ”Når man dør, bliver man begravet” Anja Få en kursist til at læse den første sætning og en anden til at læse den anden sætning op. Pointer forskellen i udtale på ordet ”dør”, der afhænger af hvad sætningen handler om.

Udvalgte tendenser Kvinder med autisme Fejl-, sen- og underdiagnosticering Udviser færre, men oplever flere, vanskeligheder Sammenhæng med spiseforstyrrelser Socialt overarbejde Autisme og kriminalitet Cybercrimes Seksuelle overgreb Henriette

Udvalgte tendenser Tilstand vs. forstyrrelse Autism self-advocacy Autistisk kultur Ældre med autisme Manglende viden Seniorhuset Henriette

Hvis I gerne vil vide mere… ”Autisme og Aspergers syndrom”(2008) af Utah Frith, Dansk Psykologisk Forlag Grundbøger: ”Autism as context blindness” – Peter Vermeulen, AAPC Publishing 2012 www.wrongplanet.net www.annesverden-smileyen.blogspot.com ”Mit liv som Rasmus” – You tube og video Henriette

Kenneth og motivation