Differentiering og motivation Betydningen af Struktur Multimodalitet Stilladsering Peter Brodersen, december 2014

Anslag (Nr. 1: 2.3 min inde) http://www.youtube.com/watch?v=6pR1cVgk7Is http://www.youtube.com/watch?v=LMgitKv-78I http://www.youtube.com/watch?v=mmCnQDUSO4I

Anslag: Jeres elever i hvilket fag? Sikre/usikre ud fra Faglige kriterier Almene kriterier som fx arbejdsvaner Særlige psykologiske forhold Sikre? Usikre?

1 Hvad er motivation i undervisningen? Peter Brodersen, december 2014

Movere  bevægelse, rettethed og intensitet Motivationsbegrebet Movere  bevægelse, rettethed og intensitet Indre trang til at … Ydre-styret nødvendighed fra … 5 Peter Brodersen, december 2014

Tegn på motivation opmærksomhed vedholdenhed interesse Peter Brodersen, december 2014

Motiveret af  indholdet i sig selv Motiveret af  måden at arbejde på Motiveret af  den psykologiske bekræftelse af selvet, fx selvstændighed, mestring og social tilknytning eller lignende Peter Brodersen, december 2014

International forskning peger på … Mestring: ”Jeg er i stand til at gøre dette” Kontrol: ”Det er mig, der er årsag til det jeg kan, det er ikke andre personers hjælp eller tilfældigheder, der er årsag” Interesse: ”Det er spændende nyt, og det er anderledes” (nyhedsværdi eller variation) Værdifuldhed: ”Det er relevant, og jeg kan bruge det” Mål og retning: ”Jeg kan overskue opgaven og samarbejdet med kammeraterne” Peter Brodersen, december 2014

2 Hvad peger Tegn på læring på? Peter Brodersen, december 2014

”Tegn på Læring”: To spor Praksisnær kompetenceudvikling Differentiering af undervisningen Peter Brodersen, december 2014

Zonen for nærmeste udvikling? Peter Brodersen, december 2014

Scenarieorienteret forberedelse sikre/usikre elever Zonen for nærmeste udvikling? Peter Brodersen, december 2014

Scenarieorienteret (a) FAGLIG MESTRING Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på faglig mestring MINUS-tegn på faglig mestring   Peter Brodersen, december 2014

Scenarieorienteret (b) Motivation Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation   Peter Brodersen, december 2014

Scenarieorienteret (c) Fordelene? Scenisk afprøvning af forventninger og muligheder udvider spillerum Forestillede ”læringsveje” kan blive tydelige Elevens kognitive, affektive og viljemæssige reaktioner Testning af lærerens eget repertoire i krævende situationer Kritisk analyse af scenarier og det praktiske udfald Peter Brodersen, december 2014

struktur Indikatorer: Scenarie- Læring og motivation orienteret Multimodalitet Indikatorer: Opmærksomhed Deltagelse Selvhjulpenhed Læring og motivation Stilladsering Peter Brodersen, december 2014

Programteorien Stilladsering Scenariebaseret Forberedelse Motivation Struktur Multimodalitet Opmærksomhed Deltagelse selvhjulpenhed Peter Brodersen, december 2014

RESULTATER vedr. motivation alle lærere forstår de sikre elevers motivation i matematikundervisningen særdeles signifikant bedre end de usikre elevers. interventionslærerne forstår de usikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. interventionslærerne er signifikant bedre til at forstå de usikre elevers bedømmelse af egne kompetencer og vedholdenhed. interventionslærerne forstår ikke de sikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. Peter Brodersen, december 2014

3 Hvordan arbejde med forforståelse multimodalitet stilladsering ? Peter Brodersen, december 2014

Forforståelse, spørge ind … Anderledes forståelse Peter Brodersen, december 2014

FORFORSTÅELSE Episodiske aspekter Situationer og handlinger KOGNITIVT Sprog og begreber Forestillinger og billeder Kropslige fornemmelser AFFEKTIVT Følelser Holdninger KONATIVT Vilje Stræben handletendenser Episodiske aspekter Situationer og handlinger Aktør-handler-mål- miljø-midler Soldater i skyttegrave Semantiske aspekter Begreber og betydninger Følelser og holdninger Handletendenser Gas - hjemlængsel kampvilje Koblinger Peter Brodersen, december 2014

Forforståelse, hvordan aktivere? Faglig indføring Dialogisk refleksion Praktisk afprøvning Æstetisk oplevelse Peter Brodersen, december 2014

Aktiv brug af forforståelse Hvorfor har træer blade? - Som mad eller læsted for dyr - For at fange regnen - Så vi ved hvornår det er efterår - For at lave vind - For at det skal se pænt ud - Som camouflage - Som dekoration (efter fem min. brainstorm i 1. klasse) a) Vis hvor forforståelsen glipper Giv eksempler på hvor forforståelsen ikke slår til b) Hold forbindelsen til forforståelsen Sjældent er forforståelsen fuldstændig forkert Træk tråde c) Oversæt til dagligsprog Fagsprog - hverdagssprog

Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer og måder at bearbejde et indhold på Symbolsk Symbolsk Sproglig Billedlig Diagram-matisk Konkret abstrakt Konkret Abstrakt Billedlig Kropslig * Genstands-mæssig Kropslig Peter Brodersen, december 2014

Multimodalitet i matematik Kolorit til 4. klasse Fem repræsentationsformer: Genstandsmæssig: spillet klunse Billedlig: bananer og bog Diagrammatisk: skålvægten Sproglig: regnehistorier fra hverdagen Symbolsk: matematisk notation og symbol-manipulation Peter Brodersen, december 2014

Nogle multimodale funktioner Forankre (elaboration) Billede specificerer tekst (illustration) Tekst specificerer billede (forankring) Tekst/billede parafraserer hinanden (forklaring) Komplettere (extension) Tekstens billede kan ligne indholdet (lighed) Tekstens indhold kan stå i kontrast til billedet (kontrast) Tekst og billede kan supplere hinanden (afløsning) Peter Brodersen, december 2014

Stilladsering (scaffolding) Det eleven kan gøre i dag med lærerens hjælp, kan han gøre i morgen ved egen hjælp (zonen for nærmeste udvikling) Fra andre-reguleret styring til selvreguleret styring Krav: Forståelse af mål/retning og assistance: Assistance = stille stilladser op / og pille dem ned Peter Brodersen, december 2014

Stilladsering jf. Wood et al Rekruttering Reducering af frihedsgrader Retningsfastholdelse Markering af kritiske træk Frustrationskontrol Demonstration Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

Stilladsering jf. Wood et al Rekruttering Stimulering af opgaveløserens interesse at gå i gang med problemet Reducering af frihedsgrader Indsnævring af opgavens omfang Beskrivelse af de skridt problemløseren må tage for komme videre Feedback og korrektion er nødvendig Retningsfastholdelse Sikring af problemløserens målrettethed i forhold til opgaveløsning: Progressiv risikovillighed Undgåelse af tangenter og regressiv tryghedssøgen Markering af kritiske træk Beskrivelse af skilleveje / korsveje i problemstillingen Skærpelse af det væsentlige / uvæsentlige Frustrationskontrol Støtte til at turde den optimale frustration Hvor vejlederen er med hele vejen uden at være for vejledende Demonstration Præsentation af eksempler på, hvordan det kan gøres Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

4 Forslag til fordybelse Peter Brodersen, december 2014

Afprøv scenarieorienteret planlægning på sikre og usikre elever Motivation Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation   Peter Brodersen, december 2014

Overvej kilder til og aktivering af elevernes motivation Mestring: ”Jeg er i stand til at gøre dette” Kontrol: ”Det er mig, der er årsag til det jeg kan, det er ikke andre personers hjælp eller tilfældigheder, der er årsag” Interesse: ”Det er spændende nyt, og det er anderledes” (nyhedsværdi eller variation) Værdifuldhed: ”Det er relevant, og jeg kan bruge det” Mål og retning: ”Jeg kan overskue opgaven og samarbejdet med kammeraterne” Peter Brodersen, december 2014

Afprøv forskellige former for aktivering af forforståelse Faglig indføring Dialogisk refleksion Praktisk afprøvning Æstetisk oplevelse Peter Brodersen, december 2014

Afprøv forskellige multimodale aktiviteter Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer og måder at bearbejde et indhold på Afprøv forskellige multimodale aktiviteter Symbolsk Sproglig Diagram-matisk Konkret Abstrakt Billedlig Genstands-mæssig Kropslig Peter Brodersen, december 2014

Overvej stilladsering af jeres sikre og usikre elever? Skal de sikre elever have … - Markering af kritiske træk - demonstration af måder at løse problemer og opgaver på - Støtte til formulering af nye udfordringer - Andet? Skal de usikre elever have … - Retningsfastholdelse - Frustrationskontrol Demonstration af måder at løse problemer og opgaver på Andet?

Stilladsering jf. Wood et al Rekruttering Reducering af frihedsgrader Retningsfastholdelse Markering af kritiske træk Frustrationskontrol Demonstration Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

Afprøv observation elever Tegn på motivation opmærksomhed vedholdenhed interesse Peter Brodersen, december 2014

Præsentation af digt og tre musikstykker, valg og drøftelse Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Slet ikke 1 Eleverne er opmærksomme og koncentrerede   2 Eleverne er vedholdende og målrettede 3 Eleverne er interesserede og entusiastiske Kommentar

Afprøv observation af lærer Anskueliggørelse Visualisering af program Dialog med forforståelsen multimodalitet Peter Brodersen, december 2014

Observation af lærerens anskueliggørelse præsentationsfase Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Slet ikke 1 Visualisering af program   2 Dialog med elevernes forforståelse 3 Multimodale aktiviteter Kommentar

Slut Peter Brodersen, november 2014

Scotts kommunikationsmodel (2004) , kan være både Interaktiv Ikke interaktiv

Kommunikationsmodel (Scott, 2004) , Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Kommunikation kan også være

Kommunikationsmodel (Scott, 2004) , Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Interaktiv Ikke interaktiv Autoritativ interaktiv Autoritativ Ikke-interaktiv Dialogisk interaktiv Dialogisk ikke- interaktiv

Kommunikationsmodel (Scott, 2004) , Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Interaktiv Ikke interaktiv Præsentere spørge og svare I-R-F Præsentere formidle og instruere sagsfremstilling Undersøge Sammenligne Udvikle Støtte I-D-R-F Bedømme sammenligne vurdere Kommunikationsmodel (Scott, 2004) ,

Læreren præsenterer og instruerer AI A -I DI D -I 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Læreren præsenterer og instruerer Fælles dialog undersøgende, opklarende Læreren opsummerer bedømmer, sammenligner, vurderer