IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET Tid for periodisk syn? ‘KL’s Kultur- og Fritidskonference’, Hotel Marienlyst, Helsingør, 21/05/2015. Analytiker Malene Thøgersen

OPLÆGGETS TEMAER  Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet og i det frivillige arbejde.  Fem aktuelle dilemmaer på idræts- og folkeoplysningsområdet.  Hvad er folkeoplysning?

UDVIKLINGEN I FORENINGSLIVET  Svag vækst i antallet af foreninger som helhed.  Svagt vækst i antallet af kultur- og fritidsforeninger og stabilt antal idrætsforeninger.  Mange foreninger oplever medlemsfremgang.  Foreningerne er overordnet godt tilfredse med:  muligheden for at tiltrække medlemmer  muligheden for at gennemføre ønskede aktiviteter  evnen til at skaffe indtægter  Uændret tilfredshed over tid. (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn )

 Stor stabilitet: 38 % af danskerne angiver at udføre frivilligt arbejde i 2004 og  Forskydninger mellem samfundsområder er minimal.  Uændret gennemsnitligt tidsforbrug/måned (17 timer i 2004, 16 i 2012).  Dog interessante underliggende dynamikker (fx ift. alder, uddannelse, medlemskab, land/by). UDVIKLINGEN I DET FRIVILLIGE ARBEJDE

OBJEKTIVT SET GÅR DET DA MEGET GODT……… Men alligevel en række ændringstendenser og potentielle dilemmaer på området: 1.Værdier kontra aktiviteter 2.Instrumentel værdi kontra egenværdi 3.Standardisering kontra pluralisme 4.Folkeoplysning kontra forretning 5.Fleksibilitet kontra fællesskab

1. VÆRDIER KONTRA AKTIVITETER  Faldende værdimæssig orientering i foreningslivet (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010) Tabel 1: Andel foreninger uden tilknytning til særlige værdier Kultur- og fritidsforeninger Idrætsforeninger %57 % %59 %

BEGRÆNSET TILSLUTNING TIL FOLKEOPLYSENDE VÆRDIER Kultur- og fritidsforeninger Idrætsforeninger %10 % %7 % Tabel 2: Andel foreninger, der angiver at bygge på folkelig oplysning (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010)

STORT AKTIVITETETSFOKUS  Stort fokus på aktiviteter og mindre fokus på lokalsamfundet  Cirka ¾ af kultur- og fritidsforeningerne og idrætsforeningerne vægter aktiviteterne over lokalsamfundet. (Kilde: Foreningsundersøgelser på Fyn, 2004, 2010)

2. INSTRUMENTEL VÆRDI KONTRA EGENVÆRDI Stigende fokus på foreningslivets potentialer og på partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige sektor: Breddeidrætsudvalget 2009: Fokus på potentialer ved partnerskaber mellem kommunerne og idrætten i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse Regeringsgrundlag 2011: Involvering af idrætten i løsningen af samfundsmæssige problemer. Frivillighedscharter 2013: ”Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet”

HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver % Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009

HOLDNINGER TIL INDDRAGELSE I OPGAVELØSNING Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver % Kilde: Kommunalpolitiker-undersøgelse 2009, og Foreningsundersøgelsen 2010.

FORSKELLIGE LOGIKKER I SPIL FRIVILLIG SEKTOR OFFENTLIG SEKTOR Fleksibilitet Lyst Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Fleksibilitet Lyst Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Bureaukrati Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater Bureaukrati Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater

3. STANDARDISERING KONTRA PLURALISME Holdninger til udsagnet: Kommunerne tager i højere grad hensyn til foreningernes forskellighed: ForeningerKommunalpolitikere Helt enig3 %2 % Enig11 %10 % Hverken enig eller uenig56 %42 % Uenig17 %34 % Helt uenig13 %12 % I alt100 % (N=392)100 % (N=860) : Kilder: Foreningsundersøgelsen 2010 (Idræt, kultur & fritid, social og sundhed), Kommunalpolitikerundersøgelsen  Vanskeligere at tage højde for foreningernes forskellige behov

ER STANDARDISERINGEN EN STYRKE? Større lighed og transparens ELLER ER DET ET PROBLEM? Mindre pluralisme

4. FOLKEOPLYSNING KONTRA FORRETNING JOBANNONCE: Direktør for oplevelsesinstitution XXX er en af Danmarks største og førende kultur- og oplevelsesvirksomheder af sin art. Virksomheden har mere end kunder/brugere pr. år, som modtager undervisning og kulturelle oplevelser fra ca. 900 undervisere og foredragsholdere. Herudover har virksomheden 18 fastansatte medarbejdere.

JOBANNONCE FORTSAT: Virksomhedens øverste ledelse er forankret i bestyrelsen, der har en klar ambition om at ansætte en direktør, der kan udvikle FOF København som en kultur- og undervisningsinstitution med fokus på oplevelser og personlig udvikling for kunderne. De strategiske og ledelsesmæssige udfordringer ligger derfor i at udvikle en kulturel virksomhed, som skal fungere på et forretningsmæssigt grundlag, og som kan agere og profilere sig i et marked, der er præget af øget konkurrence fra andre udbydere samt faldende tilskud fra offentlige myndigheder. Herudover ønsker bestyrelsen, at denne udvikling skal ske med fortsat respekt for folkeoplysningsområdet og FOF’s værdigrundlag. 4. FOLKEOPLYSNING KONTRA FORRETNING

HANDLER DET MERE OM EFFEKTIVITET END OM DEMOKRATI?

5. FLEKSIBILITET KONTRA FÆLLESSKAB  Det forpligtende fællesskab er et kernepunkt i folkeoplysningsloven.  ”Folkeoplysning handler om, at alle aktive demokratiske borgere og medborgere har mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber” (Den nationale vision for folkeoplysningen)  Samtidig efterspørgsel efter fleksible tilbud.  Men er der en modsætning mellem fleksibilitet og fællesskab?

INGEN MODSÆTNING HOS DELTAGERNE: BÅDE FLEKSIBILITET OG FÆLLESSKAB VÆGTES HØJT Helt uenig Helt enig Kilde: Maja Pilgaard, Baseret på danskernes motions- og sportsvaner 2011

LIVSFASER BETYDER MEGET

MEN DER ER UDBYDERE TIL ALLE ALDERSGRUPPER Kilde: Bjerrum & Pilgaard, 2014

 En lov?  Et bestemt værdisæt, eller en særlig måde at være sammen på?  Nogle bestemte aktiviteter?  En bestemt organiseringsform? HVAD ER FOLKEOPLYSNING? Hvem skal have støtte? Hvad er et forpligtende fællesskab? Mange grænseflader: Kulturelle foreninger uden for loven, sociale foreninger, uorganiserede grupper, kommercielle tilbud….

Ville folkeoplysningens lovmæssige grænser mon se anderledes ud, hvis de blev defineret i dag?

Tak for jeres opmærksomhed ‘KL’s Kultur- og Fritidskonference’, Hotel Marienlyst, Helsingør. 21/05/2015 Analytiker Malene Thøgersen