Den fagdidaktiske situation – bl. a Den fagdidaktiske situation – bl.a. historiefaget og forenklede fælles mål Historielærernes dag onsdag 22. oktober 2014 kl. 09.30-16.00 v/Jens Aage Poulsen, jeap@ucl.dk UCL, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling http://mitlink.dk/fagdidaktik

Fagdidaktik - historiedidaktik Identificere, karakterisere, forstå fænomener og processer, der potentielt påvirker skolefaget historie Hvorfor – hvordan - hvad Faglig dimension Indhold – vidensform - metoder Politisk dimension Regering – Folketing Skolefaget historie Pædagogisk dimension Dannelsessyn - Elevopfattelser Didaktisk dimension Indhold – progression – undervisnings- og læringssyn

Wuxi High School no 1

Historie – læreplanen: forenklede fælles mål? Det er vist for svært for dig far! Udfordre alle elever – så dygtige som de kan Mindske betydningen af cocial baggrund Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Fagets Identitet – rolle Orienterer, reflekterer, tager stilling på baggrund af et samspil mellem forestillinger om fortiden og nutiden og forventninger til fremtiden. Nytte- brugsværdi for eleverne

Nærmiljøet som læringsrum Mit sted i historien

Kompetenceområder og -mål Kompetencemål efter 4. kl. Kompetencemål efter 6. kl. Kompetencemål efter 9. kl. Kronologi og sammen-hæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kildearbejde Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger Historiebrug Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid

Kronologi og sammenhæng Historie? Den levede historie (Fortiden) Den fortalte historie (Formidlede) Tidslinien – nutidens mentale forståelse af kronologi – en måde at ordne fortællingen om fortiden på Chronos, (gr. 'tid') – personificering i digtning 500-tallet f.v.t.: ”alle tings far” – ”tidens tand” osv. - en af Kosmos' urguder

Kronologi og sammenhæng Rum - synkront Osmannerriget  Trediveårskrigen Christian 4.  Trediveårskrigen Europæisk ekspansion  Indianerrigernes sammenbrud Den katolske kirkes afladshandel => Reformationen (alm. forklaring) Eller: Den katolske kirkes større tolerance => Reformationen (Brian Patrick McGuire) Tid diakront

Kronologi og sammenhæng Historie dobbelt Historien (det levede liv) er ikke: en lang kæde af årsager-virkninger Som en kemisk reaktion Det levede liv (fortidige ”virkelighed”)  Det fortalte liv (”historieskrivning”) Historien (fortiden) er i sig selv væk. Den må konstrueres som en fortælling – ellers kan vi ikke beskæftige os med den Men alle fortællinger er ikke lige gyldige. For der har levet mennesker og der været samfund. Lære-midlet = sand-heden?

Kronologi og sammenhæng Årsager => Virkninger: A => B => C osv. Får årsagerne for stor ”fylde” – holder de faktisk? Historie: Når der er virkninger søges efter årsager, jf. ”Livet leves forlæns, men skal forstås baglæns” Stormen på Bastillen 14. juli 1789 => Franske Revolution? Slaget på Fælleden 5. maj 1872 => afgørende begivenhed?

Kildearbejde altså ikke kun tilegne sig et indhold ureflekteret Kilder er alt hvad er ”bærer” af en historisk meddelelse – og som eleverne kan analysere og tolke, dvs. bruge til at ”formulere historiske fortællinger …” Fotos: Bygning – byer – landskab osv. Genstand Tekst - bearbejdet Kilder Film Lære-midler Kort – statistik osv. Pressefotos

Historiebrug Historiebrug = anvendelse af historiekultur Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af historiekultur

Historiebrug - typologi Behov Brug Brugere Funktion At udforske, ”hvad skete der?”, tolkninger Videnskabeligt Historikere, undervisere Verificering/falsificering, tolkning At huske, at erindre, at glemme Eksistentielt Alle Orientering, forankring, at skabe mening og sammenhæng At genopdage Moralsk Veluddannede dele af befolkningen Rehabilitere, restaurere, forsone At opfinde, at konstruere, egen vinding Ideologisk -politisk Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At glemme, at fortrænge Ikke-brug At blive adspredt og opmuntret, Underholdende, kommercielt At anvende historie i markedsføring og salg

Eksempler på historiebrug Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

Maj 1945 – eksempel på ikke-brug Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

Underholdning – Kommerciel brug Vikinger - Normandiet Ole Bornedal: 1864

Læringsmålstyret undervisning – intention En didaktisk model Evaluering Undervisnings-aktiviteter Tegn på læring

Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål efter 4. kl.