Forskningscirkler om motivation og mestring Refleksioner fra forskningscirkellederen Af Ulla Højmark Jensen, Lektor i Unge og ungdomsuddannelse på Institut for læring og filosofi

Hvad er en forskningscirkel Hvad er en forskningscirkel? Forskningscirkel metoden har rødder i studiekredse og aktionsforskning med et ’fra neden’ perspektiv Udbyttet for praktikerne er: Dybere forståelse for egen praksis Rum til at reflektere over og analysere egen praksis Mulighed for at afprøve nye ideer i samarbejde med kolleger Mulighed for at ændre praksis i egen organisation Målet er: at at forskere og praktikere i samarbejde reflekterer og udvikler viden, indsigt og praksis Comeniusprojekt okt 2014

Forskningscirklerne i dette projekt har fokus på: Lærerens rolle i forhold til at højne gennemførelsen Elevmotivation og elev mestring At dele erfaringer og viden Lærer i Hamar og lærer i Slagelse Med andre bl.a. konference og lærermøder Comeniusprojekt okt 2014

Hvordan har vi gjort? Vi har afholdt 10 forskningscirkelmøder (á ca 2 timer) i perioden marts 2014- januar 2015 April 2015: Produkt færdigt Maj 2015 Konference med fremlæggelse November 2014: Deltager oplæg Januar 2015: Deltager oplæg Skype møder (5 stk): Maj 2014: Forskningscirkelleder oplæg Juni 2014: Deltager oplæg September 2014: Deltager oplæg Face2face møder i Hamar (2 stk): Oktober 2014: Diskussion af mål og proces Oktober 2014: Planlægning af produkt Face2face møder i Slagelse: Opstartsmøde (2 stk) Marts 2014: Hvad vil vi arbejde med? Marts 2014: Hvordan vil vi organisere det? Comeniusprojekt okt 2014

Relevante spørgsmål til forskningscirklerne Hvorfor er er motivation og mestring vigtigt? Teoretisk/empirisk fundering Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre? Refleksion over praksis og de gode eksempler Hvordan vil de gøre det? Diskussion, konkretisering og afprøvning af nye mulige praksis 'er Comeniusprojekt okt 2014

Erfaringer med overføring af motivation fra et fag/område til et andet (idræt til matematik, job til skole, lejrskole til skole hverdag) Gruppe 1 Motivation Erfaringer med at arbejde systematisk med elev selvindsigt og motivation Erfaring at hurtig faglig feedback er centralt for motivationen Hvis ansvar er det at eleverne er motiverede og lære noget? Erfaringer med at læreren kan gøre en forskel - Passion for faget er motiverende for eleverne Hvad hvis der er en ydre motivation for uddannelse men ikke indre motivation for skolefag Hvad hvis usund kost, for lidt søvn og fritidsliv står i vejen for læring og motivation Erfaring for at skrivetræning er vigtig for fagligudvikling og dermed følelse at succes – faglig-skrivning Erfaring at learning by doing og mulihed for kreativ udfoldelse er positivt for motivation – men hvordan sikres elev-ejerskab? Og faglige forudsætninger? 18.04.2017 AALBORG UNIVERSITET

Mål og tydelige rammer – hvad betyder det og hvor vigtigt er det? Gruppe 2 Mestring Erfaring for at unge er meget forskellige, fx stor forskel på modenhed/alder Erfaring for at der er forskel på at mestre fag og mestre sociale relationer Skal motivation komme ude fra eller inde fra? Hvordan kan man arbejde med autentiske spørgsmål som motivation? Erfaring for at mestring af udfordringer på en skoletur i fjeldet kan række langt ind i skolehverdagen Kan mestring altid omsættes til karakterer? Erfaring for at der er nogle unge som er meget svære at motivere: en forudsætning er at de gør sig umage og får mulighed for at arbejde med egne ideer og tanker Er mestring en proces eller et mål? Livs-lang-mestring? Hvis ansvar er det at mestre mere og mere? Erfaring at det kan være en stress faktor at skulle være i konstant udvikling. 18.04.2017 TITEL PRÆSENTATION MIT NAVN AALBORG UNIVERSITy

1. Hvorfor er motivation og mestring vigtig? (1) Et samfundsperspektiv: Velfærdssamfundet har brug for alment dannede demokratiske medborgere Arbejdsmarkedsperspektiv: Det videns baserede globaliserede arbejdsmarked har brug for fleksible innovativt tænkende medarbejdere Individ perspektiv: Den enkelte har brug adgang til uddannelse der giver mening (ser uddannelse som en ret - og en pligt) Hvor står vi i dag? 15-20 procent af de unge har svært ved at få fodfæste på ungdomsuddannelserne Øget fokus på den viden der kan måles I tests Karaktere som adgangsbegrænsning der bl.a. betyder socioøkonomisk selektering Comeniusprojekt okt 2014

1. Hvorfor er motivation og mestring vigtige 1. Hvorfor er motivation og mestring vigtige? (2) Hvordan vil vi fx motivere unge til at gennemfører en uddannelse? Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/ at bestå en eksamen (Rational choice): Lærer/vejledere er mål/realisme orienteret. Tag en beslutning og gå efter den. (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver/ det giver mening (sen modernitetsdiskurs): Lærer/vejledere er procesorienterede - identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang) Comeniusprojekt okt 2014

1. Hvorfor er motivation og mestring vigtig 1. Hvorfor er motivation og mestring vigtig? (3) - hvad mener vi med begreberne? “Education is not filling a bucket, but lighting a fire.” (Yeates) Hvis blot læreren stiller ny viden til rådighed, vil den lærende automatisk optage den nye viden Ydre motivation: belønning og straf Indre motivation: lystbetonet https://www.youtube.com/watch?v=uhiCFdWeQfA https://www.youtube.com/watch?v=35wRvLcx11c Comeniusprojekt okt 2014

Kan lærerne at have et ben i hver lejr? Comeniusprojekt okt 2014

2. Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre? (1) Unge der gennemfører uddannelsen og er innovative demokratisk tænkende *Uddannelsesbekendt-gørelser og -planer *Didaktiske overvejeler *Pædagogiske tilgange (fx IBE, CL, Flipped classroom, Mindfulness) De unges læring Comeniusprojekt okt 2014 Billede kilde http://www.driedger.ca/classics-2/Classics-2.html

2. Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre 2. Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre? (2) Mere fokus på de unge?? Fire typer af uddannelsesmæssigt marginaliserede unge Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital Comeniusprojekt okt 2014

Hvem har ansvaret for en evt mangelende succes? De unge Lærerne 2. Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre?(3) Hvis der er elever der ikke mestre/ ikke har uddannelsesmæssig succes? Hvem har ansvaret for en evt mangelende succes? De unge Lærerne Skolerne Forældrene Politikerne, Kapitalisterne, Det senmoderne samfund Globaliseringen ……. Comeniusprojekt okt 2014

2. Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre? (4) Hvordan kan lærerne skabe læringsmiljøer hvor alle elever har mulighed for at lære det vi ønsker de skal? Nyttige begreber: Klassifikation og rammesætning (Bernstein) Unge der gennemfører uddannelsen og er innovative demokratisk tænkende Comeniusprojekt okt 2014 Billede kilde http://www.driedger.ca/classics-2/Classics-2.html

Klassifikation Stærk klassifikation: Skolen er en anden verden Svag klassifikation: Skolen er en del af verden Holde områder adskilt (fag, stillinger, ude/inde mv) Udtalt hierarki i beslutnings tagen Ting er som de er og forandringer ‘har vi prøvet’ (trussel) Der er en adskillelse mellem skolerelevant viden og hverdags viden Bringe områder sammen (tværfaglighed, udad aktiviteter, forældre involvering mv) En kompleks organisation med mange forskellige beslutnings veje Mindre tydelige magt strukturer og lavere grad af specialisering Comeniusprojekt okt 2014

Rammesætning Hvilke koder / regler er der for kommunikationen i klasseværelset? Svag rammesætning: Stærk rammesætning: Elevernes viden og erfaringer inddrages som del af curriculum Differentiering i tid/ tempo, støtte, udfordringer Ønskes ikke et standardiseret videns udbytte – heterogenitet en ressource “Teaching to the test” Tid/tempo ens for alle Ønskes ensartet videns udbytte – homogenitet en fordel Comeniusprojekt okt 2014

3. Hvordan vil de gøre det? Undervisning i fire læringsmiljøer Svag klassifikation Skolen er en del af verden Muligheder for at skabe inkluderende læringsmiljøer Ydre motivation Indre motivation Stærk rammesætning Teaching to the test Svag rammesætning Heterogen proces og resultat Stærk klassifikation Adskillelse mellem skole og verden Comeniusprojekt okt 2014

Er det god undervisning at flytte sig fra ydre til indre motivation? “I really care about discipline. We may try to pretend that discipline is unimportant. But this is not fair to them (the students). Because in life we need discipline. How ever we think about it. Very often it begins by coming from outside, imposed, and then it MUST become our own discipline. With out it, non of us have any kind of future.” Royston Maldoom Se fx: https://www.youtube.com/watch?v=FVK8NX1cXI4 Forskningscirkler. Ulla Højmark Jensen AAU

3. Hvordan vil de gøre det? (2) IBE: Ann Cook fra Urban Academy har følgende bud Klassifikation: Individuelle faglige valgmuligheder Nærhed (klasse/hold struktur eller mindre skole) Rammesætningen: Ungeperspektiv og –deltagelse/læring som omdrejningspunkt i undervisningen Vægt på åbne autentiske spørgsmål som kan skabe underen, diskussioner og analyser ikke blot reproduktion af viden Progression i læringsforløb Eksamensformer der afspejler undervisningens indhold (procesorienteret) Forvent meget af studerende (og deres lærer) Comeniusprojekt okt 2014

3. Hvordan vil de gøre det? (2) IBE / Diskussionsbaseret undervisning inspireret af Urban Academy NYC Bearbejdning af: Talk, talk, talk: Discusion-based classrooms. Cook and Tashlik Informationsbaseret Diskussionsbaseret Struktur i undervisningen Hver undervisningens lektion har i underviserens bevidsthed en tydelig struktur med en begyndelse, en indholdsdel en afslutning Underviseren har langsigtede mål med undervisningen hvor temaer og deres kompleksitet over tid vokser frem. Den enkelte undervisningslektion er blot en del af et hele Fokus i undervisningen Leve op til eksamenskriterier: Underviseren forelæser indenfor eksamens pensum, de studerende læser i lærebøger og tager noter til forelæsningerne. Studerendes interesser og motivation: Underviseren planlægger undervisningen, men temaer og problemstillinger tilpasses og udvikles ift de studerende input Comeniusprojekt okt 2014

Informationsbaseret/ stringent Diskussionsbaseret /stilladserende Lærerens rolle i undervisningen Tankpasseren/”Kloge Åge” der ved hvad der er værd at vide og hvis opgave det er at overfører denne viden til de studerende. Underviseren skal nærer den diskussions baserede undervisning ved ”scaffolding the discussion”: At forbinde diskussionsbidragene At opsamle og genfortolke bidrag (reframe), herunder påpege forskelle og ligheder og stille afklarende spørgsmål At finde på nye (autentiske) spørgsmål, på baggrund af diskussionen, der kan motivere/ provokere til eftertænksom diskussion. Kommunikation Underviser-studerende (IRE/IRF model) Underviser- studerende-studerende (Dialogisk) Studerendes rolle Lytte, læse, notere, stille spørgsmål til/svare på spørgsmål fra underviseren Analytisk og kritisk, aktivt diskuterende og lyttende (respekt for andre studerendes argumenter og standpunkter/perspektiver) Comeniusprojekt okt 2014

Forskningscirkler. Ulla Højmark Jensen AAU Hvordan vil de gøre det? Åbne spørgsmål Vejledende spørgsmål Strukturerende spørgsmål (Banchi & Bell 2008) Bekræftende/verificerende spørgsmål En central pointe: IBE indeholder forskellige typer af spørgsmål og forskellige forventninger til de refleksioner og svar som eleverne skal bidrage med alt efter hvor i en læreproces de befinder sig (stærkere eller svagere rammesætning). A. In the example from the Danish VET school the teacher seems to be rather instructional and maybe has a more detailed subject orientated goal for the outcome of the session. There is a clear division between the teacher’s and the students’ position. The students are positioned as knowledge receivers, when the teacher shares his knowledge and experience with different construction work on the city walk. At first glance this does not look much like IBE, as outlined above but more in the line of a traditional teacher – student relation with clear demarcations lines and without much opportunity for the students to inquire or construct knowledge. However, when taking a closer look at the example, other understandings can be forwarded. As mentions IBE is not a manuscript for how to teach. IBE is both to be understood as a learning approach and a teaching methodology that can be adjusted to fit different contexts. Forskningscirkler. Ulla Højmark Jensen AAU

Opsamling Forskningscirkler arbejder fra neden Hvorfor er er motivation og mestring vigtigt? Teoretisk/empirisk fundering Hvad gør lærerne og hvad vil de gerne gøre? Refleksion over praksis og de gode eksempler Hvordan vil de gøre det? Diskussion, konkretisering og afprøvning af nye mulige praksis 'er Comeniusprojekt okt 2014