Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Overordnet målsætning:
Andreas Nielsen – Kalbyrisskolen  Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men.
Matematik årsplan for 3.x
AT opgave 2014 Mad og Mennesker
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
Velkommen til workshoppen
Byhøjskolens orientering om folkeskolens afsluttende prøver
Fælles Mål 2009 – konklusioner
Grundlæggende IT, niveau G
Prøveformer og evaluering af kompetencer i biologi
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
HISTORIE Den mundtlige prøve
5. dec. 2006Lis Lundby1 Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk: Prøven i matematik består af to selvstændige dele med selvstændige karakterer •Matematiske.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk:
5. dec. 2006Lis Lundby1 Bundet prøvefag 9. klasse – altså obligatorisk: Prøven i matematik består af to selvstændige dele med selvstændige karakterer Matematiske.
Eksamen og eksamensbilag :
Matematik afgangsprøve 2013
Matematik. Matematik er et grundfag på 75 lektioner. Det er bestemt af de faglige udvalg indenfor de enkelte håndværksfag hvilke grundfag eleverne skal.
”Huskeseddel” FSA PRØVER 2009 Ikast Østre Skole. Det er vigtigt at du møder i god tid. 20 minutter før prøven begynder, skal du komme og sætte dig på.
Anden information Bettina Dahl Søndergaard Lektor Hvad er svært ved beviser for gymnasieelever - og kan vi gøre noget ved det? Fredag den 18. marts 2011.
Eksamen i KS -praktiske og gode råd samt eksempler på eksamensbilag
Faglige mål for AT – forskellige metoder til komplekse problemer
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
MUNDTLIGT krav – form – indhold
CAS i matematikundervisningen Middelfart
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Mundtlig eksamen Mat B Spørgsmålene til den mundtlige prøve skal offentliggøres i god tid inden prøven Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand.
Gratisprogrammer i matematikundervisningen
Eksamen.
Problemformuleringer med matematik
Eksamen psykologi synopsis synopsiseksamen 2013.
Fælles mål 2009 Isboden.
Årsplan – en kort en lang
FFM og årsplaner Vemmedrup
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Mundtlig matematik eksamen
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
Folkeskolens afgangsprøve
Institut for Socialt Arbejde, onsdag den 6. maj 2015
SKABELON.
KNÆK KODEN Opgave 1. Erhvervsøkonomiske område opgave 1 Med udgangspunkt i en af dig valgt virksomhed skal du udarbejde en økonomisk analyse af den valgte.
KØBENHAVNS KOMMUNE Forvaltning Afdeling / kontor Byhøjskolens orientering om folkeskolens afsluttende prøver 19. september 2016.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Krogerup Højskole, den 19. oktober 2015.
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Ringsted, september 2015.
Modellering og digitale værktøjer i matematik oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ1.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015.
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
Først: Uddannelsesspecifikt fag Senere: Grundforløbsprøve Kontor, Handel eller Detail.
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Beskrivelse af krav og procedure ved mundtlig eksamen
Bekendtgørelse om den afsluttende evaluering i folkeskolen
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
Skriveperiode (synopsis)
Festival og fællesfaglige fokusområder
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
It i folkeskolens matematikundervisning
Naturfag.
Jonas Dreyøe Aalborg Universitet Peter Sars Schewitsch
Mundtlig prøve og mindstekrav på matematik B
Innovation i matematikfaget
Præsentationens transcript:

Konference om mundtlige prøver PRØV! Et program til de mundtlige prøver

Fra ministeriets prøvevejledning: Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problem- stillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden og kunnen. Oplægget, prøveforløbet og de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at benytte matematiske arbejdsmåder i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder inden for det opgivne stof. Prøveoplægget skal indeholde en eller flere problemstillinger, som eleverne skal arbejde med i prøvetiden. Disse problemstillinger kan både være rene matematiske problemer såvel som anvendte, og de skal som regel være åbne og ikke lukkede.

Vi skal lægge op til en matematiske undersøgelse, der giver mulighed for diskussion om matematik – og dermed evaluering af kompetencerne. Der skal altså være noget, eleverne skal tage stilling til, ikke bare noget, der skal beregnes eller findes facit til.

En tydelig problemstilling Et spørgsmål, hvor en matematisk undersøgelse er nødvendig for besvarelsen Skal lægge op til aktiviteter, hvor eleverne kan vise deres matematiske kompetencer En vejledning til censor, hvor matematiske kompetencer i fokus er angivet

Nogle kompetencer vedrører elevernes matematiske forestillingsevne. De indgår i den mundtlige del af prøven. Hjælpemiddel Eleven kan vælge hensigtsmæssige hjælpemidler. Kommunikation Eleven kan udtrykke sig matematisk og forstå matematiske udsagn Problemløsning Eleven kan finde en brugbar strategi, som løser problemet Modellering Eleven kan finde en model (fx en formel), så problemet kan analyseres Ræsonnementskompetence og tankegang Eleven kan bruge en kæde af argumenter, og eleven kan se, at dette problem kan løses matematisk. Nogle kompetencer vedrører elevernes matematiske færdigheder De indgår i den skriftlige del af prøven Repræsentation og symbolbehandling Eleven kan holde styr på notater og tegninger, så det letter det videre arbejde, og eleven kan bruge det matematiske symbolsprog

Eksempler på problemstillinger Gård i Thyregod, Deloplæg 3, Korn til foder: Giv forslag til ændringer i produktionen, så der er balance mellem bygproduktionen og udgifter til svinefoder. Coca-Cola Deloplæg 2, Hvornår får du mest for pengene Undersøg sammenhængen mellem pris og mængden af sodavand i dåser og flasker Familien Skov køber hus, Deloplæg 2, Altanens trappe Giv en vurdering af de 6 trapper, som vist på det andet medfølgende bilag, Trappen op til altanen. Familien Skov køber hus, Deloplæg 10, En indkørsel Beslut hvilke fliser I vil bruge og tegn ca. en kvadratmeter i et passende målestoksforhold.. Undersøg hvor meget grus I skal bestille Matematik omkring os, Deloplæg 3, Trigonometri kan lette højdemåling Gør rede for, hvordan Lise kan bestemme højden ved hjælp af trigonometri. Introen er en beskrivelse af prøveoplæggenes overordnede tema. Introen forbereder eleverne på indholdet i de efterfølgende opgaveoplæg.

Til løsning af skriftlige opgaver kan eleven stille 3 spørgsmål: 1. Hvad ved jeg? 2. Hvad skal jeg finde ud af? 3. Hvordan finder jeg ud af det? Til den mundtlige del er det andre spørgsmål, som er vigtige at stille: 1. Hvad er problemet? 2. Hvad ved jeg? 3. Hvordan bruger jeg min viden? 3a. Min viden på baggrund af oplysningerne i problemstillingen 3b. Min viden om matematik - mine matematiske kompetencer 4. Hvordan formidler jeg min viden?