”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fortolkning af AMO reformen
Advertisements

Egenkontrol.
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
GMP og HACCP i restauranter
HACCP Comenius Skoleudviklingsprojekt
GMP and HACCP i skolerestauranter
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Børnehavevejledningen Cand. Brom
H:\OVH-DL\ANDET\0074amb.ppt 1 Foderstofhygiejne  Landmandens rolle  Bureaukrati?  Nye krav?  Dokumentation  Sporbarhed.
DDS Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed i Odense Kommune
Landbrugsbedrifter og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Risikohåndtering af norovirus
Hvad er mikroorganismer?.
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Specifikke krav til virksomheder Hvordan kommer I i gang ?
Mikroorganismer og anden forurening
Projektstyring dag 2.
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
Centralkøkkenets kunder Rigshospitalet 1200 patienter Frederiksberg Hospital 500 patienter Amager Hospital 375 patienter Personalekantinerne på Rigshospitalet,
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Temadag om Salmonella-sanering i konsumægsstalde, Torsdag d. 25. Januar 2001, Landbrugets.
Implementering af krav i Hygiejneforordningen i DLG
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 ARBEJDSMILJØLEDELSE OHSAS Seminar 1 Arbejdsmiljøledelse OHSAS
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde:
Hvilke krav stiller Foderhygiejneforordningen til din virksomhed. v
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Introduktion til Webax version 2
Biogasanlæg ved Andi.
Virksomheder i Danmark Materialer og/eller ferskvand indgår i virksomheden Ændringer i regulering kan direkte påvirke virksomhedens mulighed for at agere.
1 COWI BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR 1 Seminar 7 - Opfølgning og evaluering Deltager valgte emner Seminar 7 -Leverandør-
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
System til kvalitetssikring af økologiske fødevarer
Seminar 6 – Arbejdsmiljøledelse
Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m.
Nye projekter - Slagtekyllinger Undersøgelse af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium i slagtekyllingehuse Rengørings- og desinfektionsprojekter.
Inddeling af mikro organismer
Kan økologiregler sikre dyrevelfærd?
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Green Network BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR Virksomhed med arbejdsmiljøcertifikat Alle virksomheder Arbejdsmiljøcertifikatet.
Hvad skal der til for at det går godt?
Separationsteknikker :
Mikroorganismer og hygiejne
Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
Medicinhåndtering Sundhedsstyring Håndtering af medicin Modtagekontrol - Rigtigt præparat og kvantum Opbevaring - Temperatur - min/maks. termometer.
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
Vejledning til efterskoler om EFI I denne præsentation har vi samlet lidt information om EFI og hvordan skolen kan blive oprettet i systemet. Først fortæller.
Vejledning om arbejde i stinkskabe Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Bionaturgas Korskro 19. og 27. juni 2013
Den gode, den onde og den grusomme
Ældning af installationer
Trin 1 i egenkontrol - Risikoanalyse
Viden indbygget i hverdagen - arbejdet med standarder og kvalitet
Sporbarhed håndtering af døde dyr
Projektordninger Revision, fejlrater, bilagskontrol
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Jens Lund Pedersen Senior agronom
Hygiejne 3.
Smittebeskyttelse.
Hygiejne Fredag 13/
v/Hanne Ramussen og Annette Arent
Bæredygtighed Sporbarhed.
Præsentationens transcript:

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Hygiejniseringsregler i biogasanlæg Dorte Lau Baggesen Danmarks Fødevareforskning

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Biprodukt- forordningen EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, som ændret ved:  Forordning 808/2003*  Forordning 668/2004

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Formålet med forordningen Sikre at animalske biprodukter håndteres, anvendes og/eller bortskaffes på en sådan måde at risiko for menneskers og dyrs sundhed undgås

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 –Biogasanlæg skal godkendes og kontrolleres af myndighederne –Overholde krav i forordningen –Etablere tilsyn og kontrol med kritiske kontrolpunkter - egenkontrolprogram –Sikre at afgasset biomasse overholder mikrobiologiske normer

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Sikkerhed eller risiko ?? Velfungerende anlæg - vigtig medspiller i en sikker håndtering af animalsk affald - mindsker risikoen for spredning af infektioner - recirkulering af næringsstoffer - grøn energiproduktion Dårligt fungerende anlæg - usikker håndtering af animalsk affald - øger risikoen for spredning af infektioner mellem danske besætninger - øger risikoen for introduktion af eksotiske virussygdomme

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Forekomst af smitstoffer Bakterier, vira og parasitter en naturlig del af dyrs tarmflora –nødvendige organismer –uønskede organismer

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Forekomst af smitstoffer Animalske biprodukter –gylle, slagteriaffald, fiskeaffald, affald fra levnedsmiddelindustrien, husholdningsaffald Dansk oprindelse - smitstoffer kendt i den danske husdyrproduktion Udenlandsk oprindelse - risiko for introduktion af smitstoffer, der ikke finde i den danske husdyrproduktion –især vira: M&K-syge, svinepest, IBR, Aujesky

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Cirkulering af smitstoffer Håndtering af affald fra husdyrproduktion –gødning/gylle spredes på egne marker StaldMark Undgå gødningsforurening på redskaber, vogne Undgå gødningsforurening omkring gården, specielt omkring foder Undgå andre dyr i staldene - gnavere, fugle, hunde, katte

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Cirkulering af smitstoffer Håndtering af affald fra husdyrproduktion og industri via biogasanlæg –afgasset gylle spredes på ”fremmede” marker stalde industri marker Hygiejnisering - Reduktion af smitstoffer ved opvarmning biogasanlæg

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Smitstof reduktion tid Log 10 koncentration D 90 Desimineringstiden D 90 - tiden der hengår til en 90% reduktion af start konsentrationen - afhænger af typen af smitstof og temperaturen

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Decimineringstider for udvalgte bakterier 2,01,0Strept. faecalis 21,45,77,1GruppeD strept. 6,00,7Mycobakt. Paratb. 7,10,9 0,5Staph. aureus 1,81,2Erysipelotrix rhusiop. Intet henfald Bacillus cereus Intet henfald Clostridium perfr. 8,82,02,10,4Escherichia coli 2,10,6S. Dublin 5,92,02,40,7S. Typhimurium 6-15°C D90 i uger 18-21°C D90 i uger 35°C D90 i dage 53°C D90 i timer GylleanlægBiogasanlægBakterierLarsen & Munch, 1982; Olsen et al., 1985

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Inaktivering af udvalgte parasitæg og -larver Æg af løbe-tarmorm (kvæg) Æg af bændelorm (kat) Æg af knudeorm (svin) Æg af spoleorm (svin) Larver af lungeorm (kvæg) 2 døgn < 2 døgn 6 – 8 døgn > 21, < 35 døgn < 7 døgn 35°C Æg af løbe-tarmorm Æg af knudeorm Æg af spoleorm 1 – 4 timer53°C ParasitTab af viabilitet Max tid Temperatur Olsen et al., 1985

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Inaktiveringstid for animalske virus i gylle momentant4 timer2 uger> 6 ugerSvinepest 10 min.5 timer2 uger15 ugerAujeszky, svin 10 min.24 timer2 dage>4 ugerIBR, kvæg 5 min.3 timer3 dage3 ugerVirusdiarrhoe, kvæg 8 dage21 uger>40 uger Parvovirus, svin 55°C35°C20°C5°CVirus Bøtner, 1990

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Kategori 1 materiale må ikke anvendes Kategori 2 materiale, dog undtagen gylle –tryksterilisering 133°C/3 bar/20 min Kategori 3 materialer behandles i separat hygiejniseringstank –partikelstørrelse 12 mm –minimum temperatur70 °C –minimum tid60 min Behandlingsskrav

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Hygiejniske kvalitetskrav til slutprodukt Prøver af slutprodukt udtaget ved oplagring eller levering, skal være i overensstemmelse med flg. normer: –Salmonella: fravær i 25 g. (5 prøver) –Enterobacteriaceaei 5 prøver: antallet af bakterier må ikke overstige 3 x 10 2 /g i nogen enkeltprøve. For 2 af 5 prøver må antallet af bakterier være mellem 10 og 3 x 10 2 /g

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Egenkontrol Systematisk kontrol, der sikrer at regler angivet i EU-forordningen overholdes –Procedurer til at overvåge, at produktionen samt produkter (afgasset biomasse) ikke udgør en sundheds- og smittemæssig risiko –Procedurer for korrigerende handlinger, når kontrollen identificerer fejl/afvigelser –Procedure for regelmæssig revision og tilpasning (dynamisk program)

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Egenkontrolprogram for hvert enkelt anlæg skal godkendes af myndighederne –sikre niveauet i egenkontrollen –sikre ensartet gennemførsel af egenkontrollen Myndighederne fører tilsyn med anlægget –sikre at egenkontrollen virker efter hensigten DOKUMENTATION AF ALT !!!!

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 HACCP Hazard analysis of critical control points Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter –identifikation af kritiske kontrolpunkter –etablering af overvågningsprocedurer –fastlægge grænser for overvågningsresultater –fastlægge korrigerende handling ved overskridelse af grænseværdi

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Kritisk kontrolpunkt Kritisk punkt –et sted i anlæggets flow, hvor der er en reel risiko for at der opstår et brist, der øger muligheden for spredning af patogener Kritisk kontrolpunkt –et sted, hvor den identificerede risiko kan minimeres eller fjernes gennem optimal drift –dette sted kontrolleres / overvåges, således at risikable brist identificeres

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Levering af råvarer Gylle Vegetabilske råvarer Animalske råvarer - kategori 2 / kategori 3 Forbehandlet / ikke forbehandlet Transport - rågylle - afgasset biomasse - industriaffald mv. Hygiejniering - kategori 3 materiale Efterlagring Udlevering - transport afgasset biomasse Råvarer med højt indhold / uønsket indhold af patogener Utilstrækkelig forbehandling Opblanding mellem hygiejniseret biomasse og ikke hygiejniseret biomasse Utilstrækkelig hygiejnisering brist i varmebehandling / højt udgangsniveau Krydskontamination fra miljøet Genvækst af patogener Krydskontamination mellem rent og urent område Kritiske kontrolpunkter

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005 Kritiske kontrolpunkter - indirekte Vedligeholdelse af lokaler og udstyr - interkalibrering af måleudstyr Skadedyrssikring Rengøring og desinfektion Uddannelse af personale Generel dårlig hygiejne Manglende validitet for overvågningsdata Skadedyr kan bevirke krydskontamnination Etablering af vedvarende smittebelastning risiko for kontaminering af afgasset biomasse Usikkerhed omkring hvorledes drift og kontrolprogram håndteres Uklar ansvarsfordeling Uklare procedurer

”At bygge et biogasanlæg – fra idé til virkelighed” – Torsdag den. 10.marts 2005  Her kan du få flere oplysninger : (fx link til vejledningen om biprodukter)