Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde:

Præsentationer af emnet: "Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde:"— Præsentationens transcript:

1

2 Rengørings- og desinfektionsprojekter under Salmonellahandlingsplanen Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde: Vurdering af rengørings- og desinfektionsprocedurers betydning for persistens af Salmonella. Delprojekt II: Varmedesinfektion som saneringsmetode ved Salmonella-infektioner i fjerkræstalde.

3 Delprojekt I: Udvikling af mikrobiologiske monitoreringsmodeller i slagtekyllingestalde: Vurdering af rengørings- og desinfektionsprocedurers betydning for persistens af Salmonella. Laboratorieforsøg Faktorer: Materialer (beton, plastik, metal). Salmonellatyper: 4 forskellige. Rengøringsprocedurer (koldt/varmt vand, med/uden sæbe). Desinfektionsmidler: Glutaraldehyder, formalin, oxyderende midler. Med og uden kalk. Indikatorbakterier: Clostridium perfringens, Enterokokker, E. coli.. Resistens mod desinfektionsmidler Staldforsøg I 5 slagtekyllingebesætninger, som hver har 2 ens huse, gennemføres forskellige rengørings- og desinfektionsprocedurer i løbet af et år og indikatorbakterier måles i forhold til disse procedurer.

4 Varme og Salmonella: Lidt spekulationer………….. Salmonellabakterier i æg: Alle dør efter få sekunders opvarmning ved 71 o C. Salmonellabakterier i mælkechokolade: Det tager 20 timer at reducere et antal salmonellabakterier til 1/10 af dette antal ved 71 o C. Gødning, foder, støv og andet skidt i en stald: Kan det bedst sammenlignes med æg eller med mælkechokolade? Svar: Det vil være hasarderet at forsøge at besvare dette!!! Drab overfor bakterier er MEGET afhængigt at de specifikke forhold i og omkring disse. Sådanne forhold kan være utallige, hver med uendeligt mange kombinationsmuligheder: Fugt, organisk materiale, fedt, sukkerstoffer, proteiner, pH, bakteriernes tilstand, forudgående temperatur, osv. osv. osv. Varme overfor Salmonellabakterier i stalde kræver således forsøg, der specifikt efterligner forholdene i disse. Resultaterne af sådanne forsøg er - så vidt vides - aldrig publiceret.

5 Vandaktivitet og fedt i det materiale, som Salmonella findes i Y-akse: D-værdi (timer) X-akse: % tilsat fugt Mælkechokolade Fedtrigt Lav vandaktivitet Kurven:71 grader ”Tærskelværdi” for fugt: Generelt eller kun for mælkechokolade? Kilde: Ref ID 370

6 Kurver for S. Enteritidis. Materiale: Fjerkræfoder Y-akse: Reduktionsrate. FUGTIGHED I MATERIALET MED SALMONELLABAKTERIER Kilde: Ref ID 506

7 Udtørring af salmonellabakterier og overlevelse ved varme X-akse: Tid (minutter). Y-akse: Log CFU/ml NB: X- og Y-akser er ikke umiddelbart sammenlignelige!!! 0 timers udtørring 48 timers udtørring Kilde: Ref ID 326

8 Forskellige stoffer omkring bakterierne Kilde: Ref ID 372 Åbne ringe: BHI + salt Lukkede ringe: BHI + glycerol Trekanter: BHI Krydser: BHI + sukrose NB! Alt er med samme vandaktivitet!

9 Opvarmet fra 20 til 55 grader med forskellige hastigheder Prøver udtaget ved forskellige tidsintervaller og opvarmet ved 55 grader i 25 minutter. Y-akse: % overlevende efter varmepåvirkning. 0,6 o C/min1,0 o C/min 2,0 o C/min 5,0 o C/min 10,0 o C/min 38 o C/min OPVARMNINGSTIDENS BETYDNING FOR DRAB AF SALMONELLA Kilde: Ref ID 363

10 ”VARMESHOCK” Udfyldte ringe: S. Typhi- murium udsat for 48 grader i 30 minutter forud for opvarmningen. Åbne ringe: S. Typhi- murium, som ikke har været udsat for 48 grader i 30 minutter forud for opvarmningen. Alle dyrket ved 37 grader. X-akse: Tid (50,52 grader: Timer. 55,57,59 grader: Minutter Y-akse: Log CFU/ml NB: Tailing?? Kilde: Red ID 312

11 Y-akser: Overlevende (log) Bakteriernes alder og varmeresistens 36 timer 24 timer 18 timer Tid (minutter) Temperatur: 55 grader Tid (minutter) Midterste kurve og kurve til højre. Tailing Str. Faecalis Trifasisk kurve Str. Faecalis To dyrknings- medier Kilde: Ref ID 377

12 Tailing: De ”sidste” bakterier overlever bedre end de ”første” Tid (timer) 53 grader 51 grader49 grader Y-akse: Overlevende bakterier (log CFU/ml) Kilde: Ref ID 323

13 Foreløbige konklusioner De samme faktorer som hæmmer effekten af en kemisk desinfektion, hæmmer effekten af varme: Udtørring Organisk materiale (skidt, snavs, støv…..) Bakterier i ”dvale” Osv. Osv. Osv. Varmens fordel i forhold til kemisk desinfektion er således, at den bedre kan nå alle staldens kringelkroge. Varme er derfor et supplement til eller erstatning for kemisk desinfektion, men IKKE en erstatning for en forudgående grundig rengøring!

14 Laboratorieforsøg med opvarmning af salmonellabakterier Overordnet: De værst tænkelige forhold i en stald efterlignes. Forsøg med opvarmning: Kontrolprøver: Gødning/foder, 3 salmonellatyper, udtørring før opvarmning (ja/nej). Ingen efterfølgende opvarmning.

15 Feltforsøg med opvarmning af salmonellabakterier Udføres efter laboratorieforsøg, hvor resultater er fremskaffet under kontrollerede forhold 6 burstalde og 2 stalde med gulvopdræt (alle salmonellainficerede) opvarmes. Forud for opvarmningen findes kritiske kontrolpunkter (rengøring - temperatur) Salmonellaprøver udtages før og efter opvarmning. Såfremt opvarmning af stalde viser sig effektivt til at eliminere en persisterende salmonellainfektion, vil en certificeringsordning blive lavet. *********************************SLUT**********************************