Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Set i forældreperspektiv
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
5 IT-didaktiske principper
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Evaluering.
Forældremøde X årgang.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Værktøjskassen Anvendelsesorienteret undervisning
Anslag: ”Søgehistorier”.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
At udforske sin egen praksis
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Folkeskolereform Version 1.0
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Læring og inklusion i skolen
Problemstilling Hvordan tilrettelægges et læringsforløb der understøtter lærens kompetenceudvikling ved implementering af ipads i undervisningen Lærerne.
Det vi skal på dette møde Tale om de nye input til principperne for skole-hjem samarbejde, som I, bestyrelse og elevråd fandt frem til for nogle uger siden.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Innovation, it-fagdidaktik & undervisningsdifferentiering - Præsentation af AUUC-konsortiets tre projekter Tre projekter Et konsortium Et GTS-institut,
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Ny nordisk skole Mandag den 2. februar 2015
Årsplan – en kort en lang
Digitalt understøttede læringsmål Konference den 11. september 2014
Stilladsering af det skriftlige arbejde i samfundsfag
Træning af mundtlighed årgang Fysik/kemi UL Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Skriv titel Skriv årgang, fag og initaler Synlig læring med it Agerbæk Skole og Starup Skole 2013.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Transfer mellem uddannelse og arbejde Temadag om transfer Center for Strategi og Innovation 5. maj 201 Bjarne Wahlgren.
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
Lærerens opfattelse af skolefaget Lærerens opfattelse af Læring og undervisning Skoleforhold og praktiske muligheder Elevernes op- fattelse af skolefaget.
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Den dynamiske årsplan - Elevprofil
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Alt er på hjemmesiden nyfolkeskole.wordpress.com.
Højere kvalitet gennem forøget brug af læringsmål?
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Inklusion og Specialviden
Alle elever i den danske folkeskole, skal blive så dygtige, som de kan En længere skoledag Flere timer i dansk og matematik Tidligere fremmedsprog Lektiehjælp.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.

John Hattie.
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
KLF’s medlemsundersøgelse 2017
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
IT i undervisningen interaktive assistenter
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Præsentationens transcript:

Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014 Elevbarometer Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014

Elevbarometer Hands-on: Heads-in: Hvad er elevbarometer? Hvordan logger jeg ind? Hvordan bruger mine elever det? Hvad kan jeg bruge elevbarometer til? Heads-in: Hvorfor elevbarometer? Elevbarometer og læring – systematisk elevfeedback Elevbarometer og differentieringsdidaktiske valg

Guidet tur i elevbarometers univers: www.elevbaro.dk

Guidet tur i elevbarometers univers:

Elevbarometer: ”i hvor høj grad…”    Jeg ved, hvad jeg skal  Jeg får den hjælp, jeg har brug for  Jeg føler mig tilpas udfordret  Jeg har det godt i klassen  Jeg gør mit bedste

”Det almene barometer er udviklet ud fra IDDL-projektets forståelse af inklusion som elevens oplevelse af at være fagligt og socialt deltagende. Eleven kan gennem sine udsagn give udtryk for, om han/hun er klar over, hvad han/hun skal, om der er den nødvendige stilladsering og strukturering for eleven, om eleven er tilpas fagligt udfordret og om eleven er tilpas i den sociale kontekst (kan både være klassen og gruppen). Endelig skal eleven vurdere sin egen indsats – i hvilken udstrækning gør eleven selv noget for at øge sin oplevelse af deltagelse” (auuc.demonstrationsskoler.dk/uvd)

Elevbarometer - baggrund Elevbarometeret bygger på viden om værdien af feedback. Feedback er en af de mest effektive redskaber til læring, hvis denne gives og anvendes hensigtsmæssigt (Hattie & Timperley 2013). Det vil blandt andet sige, at elevens systematiske feedback til læreren overordnet skal anvendes af læreren til at tilrettelægge undervisning samt initiere og støtte nye læreprocesser. Læreren skal også anvende elevens feedback specifikt i sine egne tilbagemeldinger til eleven og derved vise, at han eller hun har indblik i elevens oplevelser og læreprocesser og dermed kan støtte eleven i at se, hvor eleven er på vej hen (feed up), hvordan eleven klarer sig (feed back), og hvordan eleven skal komme videre (feed forward).

Elevbarometer og didaktiske valg Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for undervisning, hvor læreren i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning sigter mod den enkelte elevs deltagelse i fællesskabet (inklusion). Det betyder, at læreren må forholde sig proaktivt til elevgruppens heterogenitet – der må gøres forskel for at sikre alle elever lige muligheder for deltagelse i fællesskabet. Gennem evaluering af elevens læring og deltagelse og brug af elevfeedback træffer læreren differentierede didaktiske valg med henblik på at stilladsere elevens stadigt mere selvstændige deltagelse i fællesskabet.

Differentiering med udgangspunkt i IDDL – didaktisk model: Et procesorienteret forløb er karakteriseret ved, at arbejdet tilrettelægges i en række faser. Det er ikke så afgørende, hvad man kalder de enkelte faser, eller om man arbejder med flere eller færre faser. Det afgørende er didaktisk at tænke arbejdsforløbet som bestående af en række faser. I et differentieringsperspektiv giver det mulighed for:  at nogle elever kan få en proces delt op i mange små delprocesser, mens andre elever arbejder mere selvstændigt inden for fx tre overordnede faser. Dette giver også mulighed for at nogle elever kan få støtte gennem stram styring af deres proces, mens andre elever kan arbejde i en mere løs struktur.  at der veksles mellem faser som er fælles for hele klassen/årgangen/ gruppen og faser, hvor eleverne eller grupper af elever arbejder med forskellige aktiviteter.