Livsmod Selvmordsforebyggende indsats Tematimer d. 26. september 2006 Momentum, Hørsholm Anne Dissing – Mariann Rugård Jensen – Gert Rasmussen

Velkommen Tema Forankring af den selvmordsforebyggende indsats i Nordsjælland Hvad skal der komme ud af dagen Tilsagn om at deltage i fagligt netværk til forebyggelse af selvmord og selvskadende handlinger hos børn og unge, der ikke har et psykiatrisk behandlingsbehov akuttilbud ved selvmordforsøg behandlingstilbud strategi til forebyggelse Projekt Livsmod III 2008 Forankring i kommunerne Visiteringsprocedurer og behandlingskæder Diagnose-, vurderings- og behandlingsredskaber Dokumentation af modeller i en form, som andre kan benytte

Program 10.10 – 10.35 Status - Hvad ved vi - Hvad gør vi Anne Dissing, Marian Rugård Jensen, Gert Rasmussen 10.35 – 11.00 Modeller - muligheder Konsulent Gert Jessen 11.00 – 11.45 Workshop og dialog om muligheder 11.45 – 12.00 Afrunding og aftaler 12.00 – 13.00 Frokost og fortsat drøftelse

Designmodel Selvtilføjede skader Selvmords- forsøg H E N V I S R A F S Assessment D I A G N O S T C E R M L Familien Selvtilføjede skader Selvmords- forsøg Redskaber & metoder H E N V I S R A F S L U T N I G O v e r l a p Visitation Netværk Behandlingsprocedure

Temaer hos de unge Kærestesorg / tab af relation Mobning - udstødning Afvisning / dårlig følelsesmæssig kontakt med forældre Lavt selvværd

Sådan er det sagt: “Min kæreste slog pludselig op. Jeg græd og græd, og kunne ikke holde op igen. Så skar jeg mig i maven med et barberblad. Så holdt jeg op med at græde.” (Dreng 16 år)

Selvskadende handlinger Villet egenskade Ikke socialt acceptabelt Ikke livstruende Skære / snitsår, brændemærker Indtagelse af skadelige stoffer

Selvmordstanker Tilbagevendende tanker om at tage sit eget liv Har tvingende karakter Har varighed over længere tid

Selvmordsforsøg En villet skadelig handling Handlingen kan være planlagt eller impulsiv Intention om at dø - kan være ambivalent

Sådan er det sagt: “Jeg var blevet mobbet i skolen. Jeg gik hjem alene. Jeg tog pillerne på badeværelset. Jeg tog 80 Panodil. Jeg fik det mærkeligt og så ringede jeg til min kæreste. Så han kan mærke, hvordan jeg har det.” (Pige, 16 år)

dårlig affektregulering Kontinuum Kaotisk personlighed dårligt integreret depression borderline dårlig affektregulering usikker identitet selvskadende selvmordstanker spiseforstyrrelser selvmordsforsøg

Den kaotiske unge OMVERDEN INDIVID grænse problemer manglende mentalisering mistillid til andre misbrug familie socialt netværk skole institutioner tomhed dissociation angst skam impulsstyret

Grænseflader i behandling psykiatrisk behandling gråzone psykologisk behandling psykose stærk angst akut selvmords risiko skam angst depression selvmordstanker kaotisk indre verden problemfyldte relationer ensomhed tristhed selvmordstanker

Den almindelige procedure ved (kendt) selvmordsforsøg Hjemmet Skole Opholdssted Skadestue Akut modtageafdeling Psykiatrisk skadestue Udskrivning ? Indlæggelse Behandling Psykiatrisk tilsyn Henvisning til Livsmod Børne- ungdomspsykiatrisk behandling ?

Psykiatrisk og ikke-psykiatrisk behandlingsbehov Håbløshed Perfektionisme Utilstrækkelige mestringsstrategier Impulsivitet, aggressivitet Socialt isolerede familier Stressede, ambitiøse familier Andre Depression Borderline personligheds- forstyrrelser m.fl. Ikke psykiatrisk behandlings behov Overlap Psykiatrisk behandlings behov

Samarbejde med sygehusene Sikring af ubrudte behandlingskæder: Instruks på sygehusene om henvisning til Livsmod Folder til personale, den unge og forældrene Henvisningsskema som den unge underskriver Aftaler om hurtig henvisningsvej – FAX - Telefon

Forebyggelse af selvmordsadfærd i 3 led: Akut indsats - behandling - forebyggelse Akut indsats Direkte i forbindelse med eller forlængelse af sygehusbehandling af selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko Livskontrakt Overvågningskontrakt Telefonkontakt Behandlingsplan Ikke-akut behandling Alvorlige selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Selvskadende handlinger Vurdering af selvmordsrisiko Livskontrakt Behandlingsplan Forebyggelse Identificering af børn og unge med selvmords-adfærd, alvorlige selv-mordstanker og selv-skadende handlinger Kompetenceudvikling i alle led fra frontpersonale til specialindsats Livsmodsprogrammer: træne optimisme, sociale problemløsningsfærdig-heder og forældrestøtte Hotline

Behandlingsforløb Den første samtale Den unges sikkerhed Den unge med forældre/omsorgsperson Gennemgå selvmordsforsøget Vurdere selvmordsrisiko Få kendskab til mestringsstrategier Kriseintervention Livskontrakt Konkrete aftaler De næste samtaler Fokus på ændring af livssituation Skole- uddannelsessituation Venner, netværk Aktivere forældres omsorg og støtte Afgøre om der er behov for videre behandling

Resultater af samtaler & Mulige scenarier Gert Jessen Wise Mind

Samtaler med kommunale ledere Kontakt til de nordsjællandske kommuner Samtaler med 14 ledere 6 samtaler m/ visit og 8 samtaler via telefon E-mail udveksling af information med alle Børn og ungeafdelinger, familieafdelinger og PPR afdelinger Perioden medio august til medio september Samtalernes varighed fra 10 minutter til 1½ time • gennemsnit ca. 45 minutter Alle har været meget positive og vist stor imødekommenhed • Mange tak for det!

Emne, tema & fokus Emne: fra selvskader over selvmordsadfærd til efterladte efter selvmord Temaer: viden & erfaring • handlemuligheder & organisering • ønsker & visioner Fokus: akut • behandling • forebyggelse

Resultater & tendenser Viden & erfaring Resultater Kendskab til og brug af Livsmod - BR ¾ meget eller nogen og ¼ lidt eller ingen Faglig viden om selvskader Generelt spredt og nogen viden • enkelte har god viden Faglig viden om selvmordsforsøg Generelt spredt og nogen viden • enkelte har god viden Vurdering af omfang af selvskader Mange selvskader og stigende antal (f.eks. 1-2 pr. klasse) * Vurdering af omfang af selvmordsforsøg Relativt få selvmordsforsøg (f.eks. 1-3 pr. skole pr. år) * Konkret erfaring Spredt i organisationen og sjældent systematiseret Skoler Generelt lavt videns-, opmærksomheds- og handleniveau Tendenser Opmærksomheden er overordnet høj, selvom sagernes antal er relativt få set i forhold til antallet af andre sager Faglig viden er oftest centreret hos én eller ganske få nøglemedarbejdere Generelt megen fokus på fastholdelse, systematisering og opkvalificering af faglig viden i afdelingerne *) + mørketal

Resultater & tendenser Handlemuligheder & organisering Resultater Almene Generelt gode socialrådgiver- og psykologfaglige muligheder Akutte indenfor åbning Kontaktperson eller PPR psykolog, Livsmod, B&U psykiatrisk Akutte udenfor åbning Døgnvagt, B&U psykiatrisk, gademedarbejdere, institution Alternativer Åben rådgivning, døgninstitution, ”projekter” Organisering internt i kommunen Generelt god, men ”løs” koordinering • oftest personrelateret Skoler Mange handle- eller omsorgsplaner • ganske få specifikke Tendenser Forskellige typer løsninger på relativt ens problemstillinger Oftest arbejdes der fra sag til sag Distriktssamarbejdet / AKT (skole, social, sundhed, psykolog, evt. læge) centralt omdrejningspunkt for sager Samarbejde og netværk i kommunerne er mere afhængig af personlige relationer end af struktur og procedurer Generelt er alle bevidste om stærke og svage faglige sider i forhold til emnet

Resultater & tendenser Ønsker & visioner Resultater Akut Udtalt ønske om kvalificeret, ubureaukratisk og hurtig akutinstans Behandling Ønsker om faglig sparring og ”ens” behandlingsprocedurer Forebyggelse Ønsker om mere inddragelse af frontpersonale Tendenser Generelt peges på udvikling af specialteam eller målrettet opkvalificering af centralt placerede nøglemedarbejdere Kompetent og kontinuerlig faglig sparring om både konkrete sager og personlig supervision ønskes Flere ønsker om fælles organisering af grupper for børn • terapeutiske, sorggrupper, specialiserede og lignende Klar beskrivelse af politikker, retningslinier, procedurer og handlemuligheder samt rolle og ansvar ønskes Mange ønsker emnet formuleret specifikt i børnepolitikken Visioner fokuserer tydeligt faglig kvalificeret samarbejde, netværk og opgaveløsning imellem kommunerne

Tre konklusioner Faglig opkvalificering af nøglemedarbejdere i forhold til selvskader og selvmordsadfærd Klar strukturering af indsatserne både internt og i det nordsjællandske Fælles løsning af bestemte opgaver og meget gerne i netværk

Netværksscenarier Overordnet 3 scenarier for netværk Fælles model (murstensmodel) Åben netværksmodel (web model) Struktureret netværksmodel (faciliteret opgaveløsning)

Teoretisk model 1: Fælles model Kommune Kommune Livsmods- center Kommune Kommune Kommune Kommune

Teoretisk model 2: Åben netværksmodel Kommune Kommune Livsmod Livsmod Kommune Kommune Livsmod Livsmod Kommune Kommune Livsmod Livsmod

Teoretisk model 3: Struktureret netværksmodel Kommune Kommune Livsmod nøglepersoner Kommune Kommune Kommune Kommune

Forebyggelsespolitik • Børnepolitik Nøglepositioner Funktioner Lokal kontakt- el. nøgleperson Sagsbehandler Behandler Specialist Organisering Forebyggelsespolitik • Børnepolitik Kontaktperson Fagligt beredskab Handleplan Opfølgning Andre, f.eks. præst, Falck, konsulent Andre, f.eks. frivillig organisation, idrætstræner Specialistteam Behandlingstilbud Sygehus/psykiatri

Strategiske handlinger i netværket Vision Hvor vil vi hen? Strategisk vildskud Strategiske handlinger Hvad gør vi? Hvem gør hvad hvornår? Mission Hvad er vi til for? 26.9.2008 31.12.2008

Personlig kommentar Tværfagligt samarbejde er mere tvært end fagligt. Mange er af den opfattelse, at Tværfagligt samarbejde er mere tvært end fagligt. Samtalerne med de kommunale ledere har vist, at Sådan behøver det absolut ikke at være! Vi udfylder blot følgende model, så har vi et velkørende netværk i det nordsjællandske:

Generel interorganisatorisk netværksmodel Gustafsson 2003 Jeg glæder mig i al fald til samarbejdet og funktionen som tovholder