Livsmod Et struktureret netværk i Nordsjælland

Præsentationer af emnet: "Livsmod Et struktureret netværk i Nordsjælland"— Præsentationens transcript:

1 Livsmod Et struktureret netværk i Nordsjælland
Selvskader & selvmordsadfærd Børneafdelingen Hillerød 19. september 2008

2 Hvem er Gert Jessen? Medgrundlægger af
Center for Selvmordsforskning, Livslinien, European Network for Suicidology, VHR Gruppen, GJ Consult & Wise Mind Editor på de internationale tidsskrifter Crisis & Archives of Suicide Research Medlem af International Academy for Suicide Research & International Association of Suicide Prevention Bestyrelsesposter i private & offentlige organisationer, f.eks. Diplomuddannelsen i Vejledning, Magisterforeningen, Koloni, Wise Mind Selvstændig konsulent Producent af undervisningsmaterialer (bøger, film, artikler) Organisations-, ledelses- og kompetenceudvikling Undervisning Udvikler for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, kommuner, organisationer mfl. Projektleder på Livsmod ( Ældres Livsmod, Netværk om Ensomhed mfl. Kompetenceområder Selvmordsadfærd, selvskader, ludomani, afhængighed, ensomhed, kommunikation, organisering, ledelse, projektstyring, HR Gert Jessen, 50 år Magister i Nordisk Sprog & Litteratur ErhvervsDiplomLeder 20 år i suicidologi

3 Forankre en indsats overfor børn & unge i kommunalt / regionalt regi
Livsmods formål Forankre en indsats overfor børn & unge i kommunalt / regionalt regi Målgruppen er børn & unge med selvskadende handlinger, selvmordstanker og selvmordsforsøg som er pårørende eller efterladte der ikke har et psykiatrisk behandlingsbehov Gennem akuttilbud • hurtigt tilbud i kommunerne behandlingstilbud forebyggelsesindsats samarbejde med de Nordsjællandske Hospitaler

4 Livsmods fokuspunkter

5 Livsmods forudsætninger
Vigtigst af alt er de 2 første punkter 1) Ledelsesmæssig forankring i kommunerne / Hospital & 2) Fælles mål & vision • platform • tovholder 3) Lokal & regional tværfaglig forankring 4) Respekt for alles autonomi 5) Behov for kompetenceudvikling findes i dialog 6) Ejerskab motiveres i alle led (”What’s in it for me?”) 7) Fælles styregruppe

6 1) Frederiksborg Amt 1993-1996 2) Livsmod I 1996-1999
Hvor kom Livsmod fra? 1) Frederiksborg Amt Forebyggelsesplan - rekommandationer 2) Livsmod I Frederiksborg Amts Børnerådgivning Et samtaletilbud til unge, der har forsøgt selvmord 3) Livsmod II Kompetence- og procedureudvikling Frontpersonalets handlemuligheder 4) Livsmod III Kommunalreformen Forankring af indsats i kommunerne (inkl. selvskader) Netværksopbygning Fastholdelse og udvikling af kompetencer

7 Livsmods hjemmeside www.livsmod.net
indeholder blandt andet Kontaktdata på alle nøglepersoner Temadage • materialer mm. Konferencer, litteratur og aktiviteter Links • fagrelevante henvisninger Over 200 unikke brugere (fagpersoner) Personligt log in med password Løbende nyhedsbreve, opdatering og support

8 Livsmod • en struktureret netværksmodel
Egedal Allerød Hørsholm Furesø Hospitals- afdelinger Livsmod nøglepersoner Rudersdal Frederikssund Halsnæs Fredensborg Gribskov Helsingør Hillerød

9 Aktiviteter • eksempler på temadage 2007 - 2008
Selvskader · cutting Behandling (evidensbaseret behandlingsdesign) Behandlingskæder Frontpersonalets rolle Børn & unge som pårørende og efterladte Dialektisk Adfærdsterapi ved selvskader Seminar med den norske psykiater Finn Skåderud Assessment, screening, vurdering

10 Ledelsesmæssige resultater
F.eks. ejerskab i alle kommuner (i forskellige tempi) Procedurer, politiker, kompetencer, synlighed

11 F.eks. færre ressourcer større krav, bedre indsats
Udfordringer F.eks. færre ressourcer større krav, bedre indsats

12 Kontinuerlig opkvalificering i netværket
Den, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet

13 Forankring fra 2009 Fremtiden Scenarier for fremtiden
Fælles finansiering og udvikling Drift af Livsmod Nye mål og emneområder

14 Livsmods arbejdsområder
Forebyggelse Selvskader Hospitalsregi Kommunalt regi Selvmordsforsøg Behandling

15 Psykiatrisk skadestue Udskrivning ?
Behandlingskæde • Den almindelige procedure ved (kendt) selvmordsforsøg Hjemmet Skole Opholdssted Skadestue Akut modtageafdeling Psykiatrisk skadestue Udskrivning ? Indlæggelse Behandling Psykiatrisk tilsyn Henvisning til Livsmod Allerød Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gribskov Halsnæs Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Børne- ungdomspsykiatrisk behandling ? GR 31.OKT 2007

16 Forebyggelse i 3 led • Akut indsats - behandling - forebyggelse
Direkte i forbindelse med eller forlængelse af sygehusbehandling af selvmordsforsøg Vurdering af selvmordsrisiko Livskontrakt Overvågningskontrakt Telefonkontakt Behandlingsplan Ikke-akut behandling Alvorlige selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Selvskadende handlinger Pårørende & efterladte Vurdering af selvmordsrisiko Livskontrakt Behandlingsplan Forebyggelse Identificering af børn og unge med selvmords-adfærd, alvorlige selv-mordstanker og selv-skadende handlinger Kompetenceudvikling i alle led fra frontpersonale til specialindsats Livsmodsprogrammer: træne optimisme, sociale problemløsningsfærdig-heder og forældrestøtte

17 Livsmod - Generel designmodel
Assessment D I A G N O S T C E R M L Familien Selvtilføjede skader Selvmords- forsøg Redskaber & metoder H E N V I S R A F S L U T N I G O v e r l a p Visitation Netværk Behandlingsprocedure

18 Eksempel • Behandlingsforløb i kommunerne
Den første samtale Den unges sikkerhed Den unge med forældre/omsorgsperson Gennemgå selvmordsforsøget Vurdere selvmordsrisiko Få kendskab til mestringsstrategier Kriseintervention Livskontrakt Konkrete aftaler De næste samtaler Fokus på ændring af livssituation Skole- og uddannelsessituation Venner og netværk Aktivere forældres omsorg og støtte Vurdere behov for videre behandling

19 Psykiatrisk behandling Psykologisk behandling
Grænseflader i behandling Psykiatrisk behandling Gråzone Psykologisk behandling psykose stærk angst akut selvmords- risiko skam angst depression selvmordstanker kaotisk indre verden problemfyldte relationer ensomhed tristhed selvmordstanker

20 Samarbejde med hospitalsafdelinger
Sikring af ubrudte behandlingskæder Instruks på sygehusene om henvisning til Livsmod Kommunale kontaktpersoner på Folder / info til personale, den unge og forældrene Underretning til kommunerne Aftaler om hurtig henvisningsvej - FAX - telefon Brugere af Temadage skaber ’fysisk’ og tværfagligt netværk

21 ’Det er som regel aldrig problemet, der er problemet.
Men det er måden, man tænker om problemet, der er problemet’

22 Selvmordsforsøg En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende - eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil volde skade, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme personens ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.

23 Selvskader Selvtilføjet skade er en bevidst handling, der gør fysisk skade på egen krop. Skaden påføres af individet selv uden hjælp fra andre Skaderne er så alvorlige, at de resulterer i beskadigelse af væv (f.eks. ar) Udenfor definitionen er handlinger, der er begået med intention om selvmord - eller som f.eks. er ledsaget af seksuel ophidselse

24 Selvskadernes effekt Følelsestilstand Før selvskade Efter selvskade
Vrede mod andre 56% 2% Vred mod sig selv 35% 5% Frygt 38% 11% Tomhed 40% 9% Såret 42% Ensomhed 34% 8% Lettelse 68% Ked af det 30% Skam 13% 28%

25 Selvskade = Selvmedicinering
Selvskader skaber afhængighed Selvskade = Selvmedicinering

26 Selvskader og alternativer
Hvad kan udløse din selvskadende adfærd? (Situationer, følelser, oplevelser, tanker, mennesker, musik …) Hvad kunne du gøre i stedet for? (Ringe til en veninde, høre musik, løbe en tur, spise chokolade, tage et varmt bad …) Hvad har før virket i stedet for din selvskade? Skriv det ned (og hæng det evt. op) Få (mere) professionel hjælp

27 Elementer i processen Håbløshedsfølelse Selvmordsadfærd psykisk smerte
Psykisk sygdom Social støtte Problem-løsning Holdninger Håbløshedsfølelse psykisk smerte Selvmordsadfærd Selvskader Belastninger Sårbarhed Impuls-kontrol Mobning Misbrug Alles ansvar Fælles ansvar Specialiseret ansvar ”Ked af det” ”Opgivenhed” Selvmordstanker Selvmordsforsøg Svære forsøg

28 Pause

29 Evidensbaseret behandling & indsats
Hvad ved vi? Fortæller os, hvilke former for interventioner, der har vist sig at være virksomme overfor specifikke former for problemer, og mere virksomme end ingenting eller andre behandlingsformer. Det hjælper os kun lidt med at finjustere undersøgelse og behandling i forhold til det enkelte individ.

30 Suicidale intentioner og idéer / tanker
Risikofaktorer Suicidal intention Avanceret planlægning Tiltag mod opdagelse Tilgang til dødelig metode Fravær af hjælpsøgning En sidste handling Beskyttende faktorer Suicidale idéer Den unges accept af kontakt Accept fra forældre og hjælpere ifm. suicidal overvågningskontrakt

31 Fremskyndende faktorer
Risikofaktorer Tab af forældre eller partner ved død separation eller sygdom Konflikt med forældre eller partner Involvering i retsligt system Alvorlig personlig sygdom Væsentlig eksamens fiasko Uønsket graviditet Imitation af andres selvmord Beskyttende faktorer Løsning af interpersonelle konflikter med forældre og partner Accept og sorg ved tab Fysisk eller psykologisk afstand fra jævnaldrende eller andre som fremskyndede imiteret selvmordsforsøg

32 Motivation Risikofaktorer Selvmordsforsøget har funktionen: Flugt fra en ubærlig psykologisk tilstand eller situation Opnå hævn ved at inducere skyld Tilføje sig selv afstraffelse Opnå omsorg og opmærksomhed Ofre sig selv for en større sag Beskyttelsesfaktorer Ikke-destruktive strategier eller engagere sig i behandling for at blive bedre til at: Regulere vanskelige psykologiske tilstande Modificere smertelige situationer Udtrykke vrede på en sikker måde Løse konflikter konstruktivt Sørge over tab Klare perfektionistiske forventninger Anmode om omsorg og opmærksomhed fra andre Klar familie organisering

33 Personlighedsbaserede faktorer
Risikofaktorer Højt håbløshedsniveau Højt perfektionsniveau Højt impulsivitetsniveau Højt fjendtligheds- og aggressionsniveau Ufleksibel mestringsstrategi Beskyttelsesfaktorer Lavt håbløshedsniveau Lavt perfektionsniveau Lavt impulsivitetsniveau Lavt fjendtligheds- og aggressionsniveau Fleksibel mestringsstrategi

34 Lidelsesfaktorer (Disorder)
Risikofaktorer Depression Alkohol og stof misbrug Adfærdsvanskeligheder Anti-social personlighedsforstyrrelse Borderline personlighedsforstyrrelse Epilepsi Kronisk smertefuld sygdom Beskyttelsesfaktorer Fravær af psykologiske lidelser Fravær af fysiske lidelser Fravær af multiple co-morbide kroniske lidelser Kapacitet til at danne en terapeutisk alliance og engagere sig i behandling for psykologisk og fysisk lidelse

35 Beskyttelsesfaktorer
Historiske faktorer Risikofaktorer Tidligere selvmordsforsøg Tab af forældre tidligt i livet Tidligere psykiatrisk behandling Involvering i det retslige system Beskyttelsesfaktorer Ingen tidligere selvmordsforsøg Intet tidligt tab af forældre Ingen tidligere psykiatrisk behandling Ingen tidligere involvering i det retslige system

36 Familiefaktorer Risikofaktorer Familiehistorie med selvmordsforsøg, depression, stof og alkoholmisbrug Familiehistorie med krænker adfærd Ikke-organiseret, ikke-støttende familie Familie benægter alvoren af selvmordsforsøg Familien har højt niveau af stress og trængsel Familien har lov social støtte og er socialt isoleret Beskyttelsesfaktorer Ingen familiehistorie med selvmordsforsøg Ingen familiehistorie med depression Ingen familiehistorie med stof og alkoholmisbrug Ingen familiehistorie med krænker adfærd Velorganiseret, støttende familie Familien har højt niveau af stress Familien har høj social støtte

37 Vurdering og intervention
Familiekonsultationens formål er at forhindre skade eller død Tilbuddet skal komme øjeblikkeligt Skaber en omfattende forståelse af situationen som omgiver selvmordsforsøget eller -truslen I løbet af processen etableres alliancen med alle nøglepersoner i netværket Alle risiko og beskyttelsesfaktorer vurderes med den unge og nøglepersoner i familien Identificer nøgleperson fra den unges sociale netværk og det professionelle netværk, som kan være til rådighed til at gennemføre en handlingsplan Handleplanen baseres på vurderingen af risiko- og beskyttelsesfaktorer og indeholder en forståelse af, hvorfor selvskade sker og det aktuelle risikoniveau Den unge og forældrene laver en kontrakt ved slutningen af hver session om at mødes igen. Den unge forpligter sig til ikke at lave yderligere selvmordsforsøg - forældrene forpligter sig til at overvåge den unge

38 Evidensbaseret behandling?
Der findes endnu ingen videnskabelige studier, hvor man har fulgt unge, som har debuteret med selvskader i teenagealderen Selvskader forøger risiko for selvmordsforsøg Selvmordsforsøg er største risikofaktor for selvmord Unge som har berettet om selvskader har udtrykt ønske om, at nogen havde forstået, hvad de var i gang med og havde reageret og engageret sig En velfungerende støtte og omsorg fra pårørende og professionelle er måske tilstrækkeligt for mange unge. Tidlig opdagelse er en forudsætning for at kunne give unge ”normal støtte og omsorg” Problemløsningsterapi viser en tendens til positiv effekt Dialektisk adfærdsterapi (DBT) kan mindske frekvensen af selvskader hos impulsive unge med stærke emotionelle udsving

39 Fælles erfaring Livsmod gør det tværfaglige mindre tvært og mere fagligt Vi får det op at flyve sammen!

40 Dialog