The Players of the Danish SDI development and their resources (?)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Advertisements

Metadata, geodata og organisation
ESR Ejendoms Stam Registret
Samspil med den offentlige sektor er afgørende
Den fælles ejendomsreference e-ref
Flemming Nissen Kort & Matrikel styrelsen
S april 1999www.adresseprojekt.dk Mål og status for adresseprojektet Bent Andersen, KL Morten Lind, KMS.
Domstolsstyrelsen - Tinglysningsprojektet Oktober 2006
Love og regler fra A..Z Geoforum workshop om adresser 25. marts 2010.
Møde med KKR den 28. august 2012 Oplæg v/ Johannes Flensted-Jensen & Harald Mikkelsen.
Jens Krieger Røyen 11. oktober 2012 Den digitale vision for Danmark - en fælles udfordring.
Bips konference, mandag den 6. september 2010
Christian Plaschke, Den Digitale Taskforce
Kampagneopstartsmøde ”Fællesoffentlig kampagne om overgangen til obligatorisk digital kommunikation med det offentlige, 2013”
Modernisering & Digitalisering
10.2a – Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata
Servicefællesskabet for geodata - workshop den 11. juni København Teknik og infrastruktur - datamodeller, portaler, ajourføring mm. v/lektor og.
Hvorfor er fællesoffentligt samarbejde en god ide ? v/ Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen HRKS majkonference, 14. Maj 2009.
Kortforsyningen - strategi Thorben Hansen Markedschef.
Grontmij Grontmij Status på udvikling af ny JordWeb ENVINA JORD 25. September 2013 Copyright © 2013 Grontmij A/S | CVR Musikhuskvarteret - Aalborg.
Ejendomsdataprogrammet
Sektorstandardisering for Tinglysning
Ejendomsdannelse Præsentation af projektet, lovgrundlaget og det matrikulære system Projektet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj litt.: MS, s.
Arbejdet med åbne standarder – fokus på implementeringen af B 103 Oplæg ved 3. workshop for it-governance 21. februar 2007.
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Administrationsgrundlaget Pumpe- og digelag
Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen.
Fagligt indlæg 22. april 2004Bente Neerup1 Ny struktur på geodataområdet ? Ændring af den administrative struktur: Hvordan udnytter GI-sektoren de nye.
Geografien i de ny registre - Geforum 10/ miniMAKS – et nyt matrikulært system miniMAKS - fra proprietære produktionssystemer til element i digital.
Stedfæstelse af servitutter
© 2007, Grontmij | Carl Bro A/S 1 FOT – set fra en løsningsleverandørs synspunkt Geoforum – den 20. juni 2007 Nils Bo Wille-Jørgensen.
DEN GEOGRAFISKE INFRASTRUKTUR OG DIGITAL FORVALTNING Digital forvaltning, INSPIRE og FOT Jes Ryttersgaard.
Registrering af fast ejendom
Videnskabsministeriets arbejde med åbne standarder Vicedirektør Mikkel Hemmingsen, Videnskabsministeriet
PlanDK3 - muligheder og krav Workshop den 20. januar 2009 Plan09 – hos Høje-Taastrup Henrik Larsen Chefkonsulent By- og Landskabsstyrelsen.
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Jens Krieger Røyen,
DIGITAL TINGLYSNING Bent Carlsen Præsident for Østre Landsret Danske BOLIGadvokater 24. marts 2006.
Domstolsstyrelsen August 2006
Temadag – den 3. april 2014 – Bent Hulegaard Jensen Digitalisering af administrationsgrundlaget - den fremtidige vedligeholdelse Pumpe- og digelag.
28. maj 2008 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte 1 Danmarks strategi for digitalisering Forbedre servicen til borgere og virksomheder (Bedre digital.
17. april Kortforsyningsseminar 2012 Spor 2: Rammerne om infrastrukturen for geografisk information Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata.
Fællesoffentlige løsninger Henrik Frost Christophersen,
Hvorfor jeg er her?  »Stk. 2. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren at udforme en entydig fælles ejendomsreference og stille den til rådighed for.
Stedet som indgang til digital forvaltning
Indsæt billede her Samordningsstrukturen på geodataområdet Arne Simonsen Geografisk Infrastruktur, Kort & Matrikelstyrelsen.
Geoforums udredningsarbejdeKortdage 2004 Bente Neerup Ny struktur på geodataområdet Geoforums udredningsarbejde i forbindelse med strukturreformen Råskitse.
Nyt fra KMS Direktør Jesper Jarmbæk. Miljøministeriet.
Ny regering, nye tider – dag 1
Visionerne for matrikulær infrastruktur KMSs oplæg til processen med at skabe en fælles vision for matrikulær infrastruktur 16. september 2003.
Om geodata ikke fandtes Esben Munk Sørensen Forskningsprofessor, landinspektør, PhD Aalborg Universitet og Forskningscenter Skov og Landskab.
Geoforum – den 5. oktober Bent Hulegaard Jensen, Geopartner, landinspektørgården a/s Anvendelse af de ejendomsrelaterede datasamlinger - OIS-data.
Digital forvaltning i ejendomsdannelsen Vicedirektør Søren Reeberg Nielsen.
Rekvirent Landinspektøren Indsamler data Opmåling, beregning Høring hos berørte myndigheder Godkendelse i kommunen Godkendelse og regi- strering hos KMS.
Vicedirektør Søren Reeberg Nielsen
Geopolitiske emner i tiden Kommunalreformen Fælles kommunal teknisk – topografisk kortlægning Fremtidens ejendomsdannelse.
Indsæt billede her Geografisk information i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Flemming Nissen, Kort & Matrikelstyrelsen Kortforsyningsseminar.
Anvendernes adgang til ejendomsdata
Matrikulær sagsudarbejdelse Præsentation af projektet, lovgrundlaget og det matrikulære system Kursusoversigt II Markarbejdet I Ejendomsdannelsen Skelfastlæggelse.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
OBS: E2012 programmet fra 2009 til juni Herefter revideres mål og indsatsområder på baggrund af den fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Gevinsttræ BBR 1.8 AKTIVITETER (Forudsætninger)
Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi
Ejendomsdataprogrammet
Digitalisering i den offentlige sektor
Replanlægning GD1 Test & Implementering torsdag d. 18. september 2014
Adresseprogrammet - styregruppemøde
Bilag 18: Forudsætningsdiagram til business case for Grunddataprogrammets delaftale 1: Ejendomsdataprogrammet Version
Velfærdsteknologisk netværksmøde
Præsentationens transcript:

The Players of the Danish SDI development and their resources (?)

Det ”nye” Danmark Danmark er under transformation: Strukturreformen Denmarks new regions (5 regions instead of 14 counties) Danmark er under transformation: reformer: Kommunalreformen IT-strukturreformen Tinglysningsreformen Velfærdsreformen Skolereformen Universitetsreformen etc.   INTRODUCTION Nearly all public authorities in Denmark are engaged on reforms of a kind, reforms which are to change and improve: both administrative courses in the public sector and the interplay with, and service of the business communities and the single citizen. We know, that many of the mentioned reforms - and perhaps especially the municipal reform - will influence the known geography. A consequence of the municipal reform is, that counties will be replaced by larger regions and smaller municipalities will merge to bigger ones. Denmarks new municipalities (99 instead of 271)

Den offentlig sektor i forandring Begrænsede ressourcer Færre erhvervs- aktive Øget interna- tionalisering Den offentlige sektor Øget forventning Øget omstillings- behov Mange og store reformer

Det digitale Danmark - e-government, e-communication… . The government wants: a more efficient case management increased citizen service increased self-service increased dialogue The private business and the citizens want: - Insight and influence Electronic Case Management Systems E-GOVERNMENT, E-GOVERNANCE AND e-communication E-government and e-governance including digital communication is, according to the Danish government, one of the most important bases for many of the mentioned reforms. The life nerve in e-governance is, (as all know), electronic case management systems, where all data can easily be found and processed in electronic form. This also applies to maps and other spatial-related information. Using electronic case management systems also means that it is no longer decisive, if a public authority is close to the single citizen. Many inquiries and much case work can be managed over the Internet – independent of time and place. de’saisive. 80% of information used in public administrations can be located geographically The Internet is approved as communication channel

DAnsk Infrastruktur for Stedbestemt Information

Basisdataforståelse ”INSPIRE” ”Nytænknings- udvalget vedr. basisdata ” Domæne ”INSPIRE” Domæne Domæne ”Nytænknings- udvalget vedr. basisdata ”

Basisdata og Infrastruktur for stedbestemt information Udpegning af basisdata Organisering af basisdata Lagring og distribution af basisdata Formidling af basisdata Ajourføring og vedligeholdelse af basisdata Afklaring af retlige og økonomiske forhold Uddannelse og kendskab Samordning af aktiviteter

Arkitektur for digital forvaltning - håndbogens sigte Konkrete anbefalinger til fælles begrebsapparat, metoder og processer i arbejdet Ikke et direktiv – men en guide (virke som inspiration) ”levende dokument” – til stadighed under forandring!

Service Orienteret Arkitektur – SOA Hvorfor efterspørges service? Serviceudbyderen er specialist (større viden end aftageren, troværdig…) Modtageren har ikke den nødvendige viden (eller gider ikke!) Mangler ressourcer til at løse informationsopgaven Serviceaftageren har fokus på resultat – og ikke teknik og programmel… Services aftages af organisationer som ser fornuft heri – fremfor at udvikle og implementere selv Hvis alle organisationer udbyder deres data i form af services – består opgaven i at styre sammenhænge SOA = web-services - misforståelse!!! SOA er ikke en teknologi men en række karakteristika/grundideer om systemintegration

Offentlige og private organisationer udbyder og aftager services

DAnsk Infrastruktur for Stedbestemt Information

Ny fællesoffentlig strategi for digital forvaltning 2007 – 2010 - Den 3. strategi for digital forvaltning i Danmark siden 2001 - Igangsat efteråret 2006 i Styregruppen for Tværoffentligt samarbejder, STS. - Offentliggjort i et politisk godkendt høringsudkast i marts 2007 - Generelt en positiv modtagelse af strategien, dog efterspurgtes privacy vinklen og konkretisering af strategiens initiativer - Strategien er nu endeligt godkendt og bekræftet gennem kommuneforhandlingerne - af finansieringen ca. 300 mio kr. - Den statslige finansiering afklares endeligt med finansloven - Høringsudgaven suppleres med et privacy-initiativ - Den endelige strategi offentliggøres ultimo juni 2007 - Parallelt arbejdes med at igangsætte initiativerne i strategien

Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010

Indsatsområder 1) Bedre digital service: - Digitalisering skal gøre den offentlige sektor lettere tilgængelig - Services med borgere og virksomheder i centrum - Målrettet kommunikation med borgere og virksomheder - Brugerdreven serviceudvikling - Sikker og tryg håndtering af data 2) Digitalisering skal effektivisere: - Fra administration til borgernær service – frigørelse af ressourcer - Omdrejningspunktet skal være de organisatoriske forandringer - Gevinsterne skal kvantificeres og dokumenteres 3) Bedre samarbejde skal skabe digital sammenhæng (domænebestyrelser): - Fælles retning kræver flere fælles beslutninger - Udgangspunktet skal være de enkelte domæner - Den offentlige sektors it-systemer skal tale samme sprog - Fælles udvikling indebærer fælles drift Følg med på www.modernisering.dk!

Centrale politiske emner i f.t. infrastruktur Digitalisering Effektivisering Centralisering Eksempel: Tinglysningsreformen - digital tinglysning 25. marts 2008 - tid for tinglysning – få sekunder – nu 15-25 dage - ét tinglysningskontor – Hobro - antal medarbejdere: 380->110 personer

Ejendomsområdet og infrastruktur Ejendomsreferencen E-tinglysning – stedfæstelse af servitutter Digital forvaltning i ejendomsdannelsesprocessen

It-infrastruktur for fælles ejendomsreference I lov om bygnings- og boligregistrering §7: Stk. 2. Det påhviler økonomi- og erhvervsministeren af udforme en entydig fælles ejendomsreference og stille den til rådighed for registrering af oplysninger om ejendomme Stk. 3. Økonomi og erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte ressortministre nærmere regler for registrering og anvendelse af den fælles ejendomsreference 6. juni 2007

Ejendomsreference – behov? Samlet ejendom (udstykningsloven) Vurderingsejendom (Vurderingsloven) Bestemt fast ejendom (Tinglysningsloven)

Ejendomsreferencen - forudsætning Nuværende ejendomsbegreber bevares uændret Bevare og anvende de eksisterende nøgler Skabe tværgående sammenhæng mellem ejendomsbegreberne At de eksisterende ejendomsregistre kan vedligeholdes og videre udvikles uafhængigt af hinanden Ejendomsref. – tilføjelser og kan implementeres løbende Den tværgående sammenhæng identificeres så tæt på kilden som muligt

Ejendomstyper Tværgående ejendomstyper Afgiftsejendom Bygning på lejet grund (ESR) Andelsbolig Bygning på lejet grund (Tingbog) Anpart i bygning på lejet grund Ejerlejlighed Anpart i ejendom Matrikuleret areal Umatrikuleret areal (ESR) Umatrikuleret areal (Tingbog) Bygning på lejet grund opdelt i anparter Bygning på lejet grund opdelt i ejerlejligheder Bygning på søterritoriet Ejerlejlighed i bygning på lejet grund Foreløbig matrikel Fraskilt andel i fælleslod Grund (med bygning på lejet grund Husbåd Opkrævningsejendom Samlet fastejendom Timeshareanpart…

Ejendomsreference - løsning Et simpelt teknisk nummer (UUID) tilknyttes ved opstart af en sag, oftest af landinspektøren. Nummeret følger sagen og implementeres i de respektive registre (matriklen, tingbogen, ESR, VUR, BBR) Ikke informationsbærer, kun til sammenknytning

Eksisterende nøgler har forskellige livscykler = Fødsel udstykningsplan Lokalplan/ Registrering i Matriklen Driftsomlægning = Død Matrikulær ansøgning Udgår af matriklen Ejerskifte Ejendomsnummer Delnummer Matr. nr. (Matrikel) Matr. nr. (Tingbog) Matr. nr. (ESR/VUR) e-REF

Ejendomsreferencen – behov for tilpasning af procedurer/systemer

Dataflow for videregivelse af ejendomsreference ved udstykning

check af overskrift/kategori Bruger E-tinglysning - Anmeldelse af ny servitut med stedfæstelse Brugerforespørgsel Anmeldelse godkendt/afvist Anmelder Servitutdokumentation Tinglysning E-tinglysning Servitutanmeldelse -anmelder - servituttekst - fuldmagt mv. Prøvelse: - generel prøvelse samt - check på matr.nr.niveau - check på overskrift/ kategori (overskrift i an- meldelse og GML-fil) Servitut anmeldelsesmodul (browserløsning/ system-system- løsning) PDF Rids/kort xml eTL -database Anmelder GML-fil Servitut der ønskes tinglyst ID KMS Eventuelt brug af andet støttemateriale i forbindelse med stedfæstelse af servitutten Service/tjeneste: Matr.nr. check samt check af overskrift/kategori Ortofoto Teknisk kort Stedfæst. database Matrikel- kortet Eventuelt vurdering af behov for kortopretning/korttilpasning

Forretnings- processer

Begrebsmodel for stedfæstelsedatabasen Foreløbig

Digital forvaltning i ejendomsdannelsesprocessen Formål: - opstille et bud på, hvordan den fremtidige stjernehøringsproces kan foregå fuldt digitalt - projektet er en foranalyse – til afdækning af mulige løsningsforslag Nøgleord: - effektivisering - kvalitetsforbedring - digital kommunikation mellem parterne også det kommunale niveau!

Digital forvaltning i ejendomsdannelsesprocessen Visioner vedrørende teknologi digitale data i stjernehøringsprocessen opbygning af et fælles sagsbehandlingssystem/ fællesdataportal Visioner vedrørende arbejdets organisering placering af kompetence effektivisering af høringsprocessen mindskelse af dobbeltarbejde kvalitetssikring Aktørernes interesse og økonomi !!!

Ejendomsdataområdet – under forandring! Lovgivning/regler Organisering/ procedurer Beliggenhed Besiddelse Benyttelse og bebyggelse Teknologi Datastrukturering Beskyttelse og bevaring Beskatning Belåning

Organisering af ejendomsdataområdet - nye udfordringer I denne sammenhæng fortsat nødvendigt med et stigende samarbejde omkring digital forvaltning, datamodeller og snitflader På ejendomsområdet ser vi nu at de traditionelle grænser mellem eksisterende ministerielle “sfærer” brydes op og der fokuseres på ”borgerettede” domæner for offentlig forvaltning. For de professionelle indenfor areal- og ejendomsforvaltning betyder det ændringer i kompetencekrav og vidensforudsætninger Men fremfor alt betyder det: at forandring bliver det normale de kommende år