Matrikulær sagsudarbejdelse Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles- hegn gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen Skelfastlæggelse Naboskel - formodningsregler Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin- gen eller før 1794 Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse kirkegårde (u- den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal) Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse jernbanehegn sat med forsiden i skel hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene? Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Vi ønsker: Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle- bladet - hvis transformationsgrundlaget er i orden - målebladet skal have den fornødne nøjagtighed

Matrikulær sagsudarbejdelse hvordan er målingens kvalitet? hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? kan målingen udnyttes –transformation mulig? –genafsætning nødvendig? Skelfastlæggelse Markarbejdet Der findes måloplysninger Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale I så fald opsøges et transformationsgrundlag –bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter –som ligger passende spredt Fællespunkterne indmåles Og den foreliggende måling kan transformeres Skelfastlæggelse Transformation af måleblade Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse er bygningen genopført? eller der skalmuret? står skelrøret korrekt? er fikspunktet uberørt? er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imrægneringsårstallet) Skelfastlæggelse Transformationspunkter Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan NB ! Beskyttelsen gælder formentlig kun veje og jernbaner i drift vejskel sideskel indmålt punkt Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt i så fald kan koordinaterne kun fast- holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet mens sideskellet må fastlægges i marken og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt Grænser i marken Sideskelspunktet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Ved udskillelse fast- lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen) Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel- let. Skelfastlæggelse Vejskel Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse at skelafmærkning normalt ikke kan forventes om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres om målingen kan retableres at der kan være netspændinger om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina- ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens- stemmelse) Skelfastlæggelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) er skellet skarpt? –brug formodningsregler er skellet uskarpt eller blindt? –matrikelkortet (analoge og digitale) Skelfastlæggelse Markarbejdet NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Situationsplan levende hegn vandløb længdeprofil: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg levende hegn vandløb x x xx x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning levende hegn vandløb x x xx x o oo oo l = f.eks. 5 m Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning levende hegn vandløb o oo oo Justering, så punkterne kommer på linje Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Billedet er taget i den udjæv- nede linje

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring levende hegn vandløb Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse rette skel krumme forløb Skelfastlæggelse Opretningsmetoden For opretningen gælder følgende principper: kan anvendes både ved den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) –hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring –hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse x x x o o o d Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse de matrikulære oplysninger og deres kvalitet skellets alder forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Skelfastlæggelse Tekniske problemer Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: måloplysningernes kvalitet og anvendelighed usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse ad (a) - normalt ikke nødven- digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre- rede oplysninger Skelfastlæggelse Blinde skel Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse hvordan er uoverensstemmelsen opstået? hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? hvordan fremtræder grænsen i marken? Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Vurdér uoverensstemmelsens karakter Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under- søges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse om ønsker at fastholde den faktiske grænse at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for- hold kan spille ind) Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) etablere opmålingsnet og foretage opmåling beregne koordinater skel, som er fastlagt –ved transformation –efter afsætning/opmåling i marken Skelfastlæggelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænser- ne er uforandrede). Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i mar- ken og parternes oplysninger. Skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen i marken Der er i princippet kun tre muligheder: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse afleverer præsentationsbrevet, præsenterer jer og redegør for jeres ærinde afklarer, om I har adgang til hele ejendommen Skelfastlæggelse Lodsejerkontakt Inden markarbejdet påbegyndes, skal der etableres kontakt til lodsejerne, hvor I Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Forholdsregler ved markarbejdet optræd hensynsfuldt (parkering, ophold, færdsel) opmålingspunkter placeres, så de ikke volder gener, f.eks. i færdselsarealer opmåling i haver og tæt på boliger bør kun ske efter aftale, hvis beboerne er hjemme Kan der ikke opnås kontakt, skal præsentationsbrevet afleveres

Matrikulær sagsudarbejdelse informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Skelfastlæggelse Afrapportering I Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger Hvad var formålet? både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse hvordan var forholdene? uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) hvordan mener I, at problemet er opstået? hvordan løses problemet? hvordan vurderer I resultatet? Skelfastlæggelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj