Matrikulær sagsudarbejdelse

Matrikulær sagsudarbejdelse
Skelfastlæggelse Naboskel - formodningsregler Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælleshegn gælder også vandløb - skellet er midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftning/ 1794 Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet kirkegårde (uden for diget kan der være et fortorv) jernbanehegn sat med forsiden i skel hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene? Vi ønsker: et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser kan skelpunktsdata tilvejbringes på grundlag af målebladet hvis det er muligt (transformationsgrundlaget skal være i orden) målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Markarbejdet Der findes måloplysninger hvordan er målingens kvalitet? hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? kan målingen udnyttes transformation mulig? genafsætning nødvendig? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Transformation af måleblade Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale I så fald opsøges et transformationsgrundlag bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter som ligger passende spredt Fællespunkterne indmåles Og den foreliggende måling kan transformeres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling - 138 - 137 vejskel sideskel indmålt punkt Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan NB ! Beskyttelsen gælder formentlig kun veje og jernbaner i drift Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt men på målebladet sideskellet anført som et alm. skelpunkt i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet ved sideskellet mens sideskellet må fastlægges og treskelspunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Sideskelspunktet Grænser i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: at skelafmærkning kan normalt ikke forventes om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres om målingen kan retableres at der kan være netspændinger om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordinater lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overensstemmelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Markarbejdet Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) er skellet skarpt? brug formodningsregler er skellet uskarpt eller blindt? matrikelkortet (analoge og digitale) NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverenstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Situationsplan vandløb levende hegn længdeprofil: Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg vandløb levende hegn x x x x x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning vandløb levende hegn o o o o o l = f.eks. 5 m x x x x x Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning vandløb levende hegn o o o o o Justering, så punkterne kommer på linje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring vandløb levende hegn Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden o o x kan anvendes både ved x rette skel krumme forløb o x d For opretningen gælder følgende principper: den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: de matrikulære oplysninger og deres kvalitet skellets alder forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Tekniske problemer måloplysningernes kvalitet og anvendelighed usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Blinde skel Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) ad (a) - normalt ikke nødvendigt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registrerede oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene undersøges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen Vurdér uoverensstemmelsens karakter hvordan er uoverensstemmelsen opstået? hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? hvordan fremtræder grænsen i marken? Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse om ønsker at fastholde den faktiske grænse at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre forhold kan spille ind) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet? fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) etablere opmålingsnet og foretage opmåling beregne koordinater til nye skel Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen i marken Der er i princippet kun tre muligheder: Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænser-ne er uforandrede). Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken. Er der ingen anvendelig mål kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i mar-ken og parternes oplysninger. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afrapportering I Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger Hvad var formålet? både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer hvordan var forholdene? uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) hvordan mener I, at problemet er opstået? hvordan løses problemet? hvordan vurderer I resultatet? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback

Log ind

Logge ind via sociale netværk:

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lignende præsentationer

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse"— Præsentationens transcript:

Lignende præsentationer

Om projektet

Feedback