Matrikulær sagsudarbejdelse fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten) –hvis matriklens grænse fastlægges afvigende fra ejendomsgrænsen (grænsen.

Præsentationer af emnet: "Matrikulær sagsudarbejdelse fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten) –hvis matriklens grænse fastlægges afvigende fra ejendomsgrænsen (grænsen."— Præsentationens transcript:

1

2 Matrikulær sagsudarbejdelse fastlægge ejendomsgrænserne (dispositionsretten) –hvis matriklens grænse fastlægges afvigende fra ejendomsgrænsen (grænsen er forandret), SKAL DET TYDELIGGØRES redegøre for de matrikulære arealforandringer (forandrede og nye skel) Markarbejdet Skelfastlæggelse Formålet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

3 Matrikulær sagsudarbejdelse både nye og eksisterende skel også selv om skellet ikke fastlægges i forbindelse med en matrikulær sag Markarbejdet Skelfastlæggelse er matrikulært arbejde (UL § 13, stk. 1) og må derfor kun udføres af beskikkede landinspektører Ved ”fastlæggelse” (BMA. ”afsætning”) af skel forstås (jf. VMA afsn. 7.1), at skels beliggenhed fastslås ved afmærkning indmåling eller ved skelkonstatering (vurdering af skellets rette placering) Bestemmelserne i BMA omfatter: og i den forbindelse må parterne inddrages jf. BMA § 4 Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

4 Matrikulær sagsudarbejdelse det registrerede skel skal fastlægges (jf. UL § 34) medmindre grænsen i marken udgør ejendomsgrænsen, eller matriklens data er forkerte eller for dårlige Markarbejdet Skelfastlæggelse Eller udtrykt anderledes: Først når det er konstateret Udgangspunktet er klart: at grænsen ikke er forandret eller at en forandret grænse ikke er skel, eller ønskes fastholdt som ejendomsgrænse kan den registrerede grænse fastlægges som skel. Forholdene i marken må derfor altid undersøges/vurderes Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

5 Matrikulær sagsudarbejdelse fælleshegn - midte egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd hegn mod offentlig vej - ensidigt (?) hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside hegn mod udskilt offentlig vej/jernbane - hævdsregel suspenderet Markarbejdet Skelfastlæggelse Formodningsregler Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

6 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse Søterritoriet Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.) ejendomsgrænse land strandbred havstok forstrand laveste dagl. vandst. (ebbe) middelvandstand højeste daglige vandstand (flod) lavest mulige vandstand søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

7 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse Grænsen mod søterritoriet Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj havstokken hdv: ejendomsgrænsen strandbred land

8 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse - ejendomsgrænsen mod vandarealer Matrikulerede søer - er i særskilt eje enggræsser/tørbundsplantersøgrænse siv tagrør m.v. Umatrikulerede søer 7a7a 9f9f 13c NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet Ejendomsgrænsen ligger fast = matriklens grænse (VL § 19, stk. 2) ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

9 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Nærhedsprincippet fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - Mod søterritoriet 11c7m7m 13b I vandløb følger midtstrømslinjen eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden- de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig- ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). afsnøret meander Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

10 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Nærhedsprincippet gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejendomsretten til menneskeskabte landdannelser afhænger af de omstændigheder, hvorved de er skabt. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj opfyldt bassin

11 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. 5b5b 2 1 ejendomsgrænse i marken ikke krav om, at uoverens- stemmelsen vurderes uoverensstemmelse fjernes i sin fulde udstrækning for den berørte ejendom x x x x Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

12 Matrikulær sagsudarbejdelse uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) uberigtigede overdragelser (2) naturlige ændringer (labile grænser) (3) fejl/unøjagtigheder (4) Markarbejdet Skelfastlæggelse Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4) eller at skellet er forandret. Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Matriklens skel skal som udgangspunkt skal holdes, dog ikke Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

13 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse nybygning afstanden mellem bygning og hegn > 2.5 meter < 2.5 meter Skal det ændrede skel registreres? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

14 Matrikulær sagsudarbejdelse skellets art og alder kvaliteten af matriklens oplysninger forholdene i marken –skelmærkers art og placering –hegns art, placering og fysiske alder –besiddelsesforhold uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter) Markarbejdet Skelfastlæggelse Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

15 Matrikulær sagsudarbejdelse har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken dog har EDM/GPS-målinger lige præference ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken Markarbejdet Skelfastlæggelse - skal mål holdes? Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra målene. Er der uoverensstemmelse mellem mål … men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ- ferenceregler fraviges. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

16 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Modstridende måloplysninger Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et bredt krat. Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplys- ninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er 48.85 m. Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysnin- ger? Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være opstået? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

17 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger indenfor hegnets fysiske grænser hæk 9 bd 9 be Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? udstykningen 31 år gammel hæk plantet umiddelbart efter første salg Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

18 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse (eksempel) Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling 5 m 5 n 5 s 5 t Hækken er oprin- delig plantet mellem skelmærkerne j Er det målene eller mærket, der repræ- senterer skellet? Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

19 Matrikulær sagsudarbejdelse at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel at afmærkningen derfor fastholdes, således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller af- mærkning hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring) Markarbejdet Skelfastlæggelse (eksempel fortsat) Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

20 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? Hvad repræsenterer skellet? xoj xo (ja) nej - grænser og mål/afm. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj - mål og afm./grænser o ox x j Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages. Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse”

21 Matrikulær sagsudarbejdelse hvis uoverensstemmelse eller tvivl: før skellet fastlægges –med henblik på at få fyldestgørende information om hegnet/skellet og –for at få afklaret, hvad parterne ønsker hvis afmærkning af et nyt skelpunkt i eksisterende skel (og i overensstemmelse med de dette skels registrerede beliggen- hed), er efterfølgende orientering tilstrækkeligt Markarbejdet Skelfastlæggelse - partsmedvirken Der er klare og enkle regler i BMA § 4, stk. 2 og 3 Gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag, men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE

22 Matrikulær sagsudarbejdelse Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspek- tørs tilsyn, men da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne har været inddraget, bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet Markarbejdet Skelfastlæggelse - partsinddragelse Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages. Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har været inddraget Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk; skriftlig inddragelse mulig, men uhensigtsmæssig Forudgående: Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

23 Matrikulær sagsudarbejdelse kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi- sterende som nye inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering der bør ikke lægges op til reaktion naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang) Markarbejdet Skelfastlæggelse - partsinddragelse Efterfølgende Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

24 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse - partsinddragelse Hvem skal inddrages? /NK - købere /K iflg. aftale (ejeren må spørges) iflg. foreløbigt skøde NE - adkomsthaveren E dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring) salg foregår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvor- for byrderubrikken må checkes også for naboejendommen (i orienteringssituationer)? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

25 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse I den forbindelse konstateres det, at mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne. Kan bygningen afsættes? Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg- ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden. 79 r 77 m 77 h J udstk. J mark

26 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse vedr. 77 m Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende fra det, der er registreret. Derimod kan skellet fastlægges som det er registreret. Men landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de fak- tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før na- boen har været inddraget

27 Matrikulær sagsudarbejdelse der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v. bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal- overførsel Markarbejdet Skelerklæring Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen. Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det er afmærket og påvist i marken er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret … Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

28 Matrikulær sagsudarbejdelse kan der ikke foretages afmærkning uden at ændringen registreres hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker forholdet berigtiget Markarbejdet Skelerklæring Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel, skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orien- tering er tilstrækkelig Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger til et eksisterende skel og forholdene i marken kan Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

29 Matrikulær sagsudarbejdelse når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel –skelerklæring er da hensigtsmæssig for at afskære senere indsigelse mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden) –erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts- mæssigt med en særlig notering herom Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles –skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3) –skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel. Markarbejdet Skelerklæring kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes.

30 Matrikulær sagsudarbejdelse når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.) når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet) Markarbejdet Skelerklæring Ikke krav om skelerklæring Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

31 Matrikulær sagsudarbejdelse bebyggelsesregulerende bestemmelser i –bygge- og planlovgivningen –planer –servitutter miljølovgivningen stærksstrømsreglementet Markarbejdet Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering af nye skel Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje) 4 m br. pr. fl. vej2 m br. pr. fl. vej UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb) 1 2

32 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med hen- blik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugs- ejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er in- teresseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktions- virksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enig- hed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen. I forbindelse med markarbejdet konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og nabo- ejendommen matr.nr. 9f. Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejen- dommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejen- dommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat. Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold. Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj

33 Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse 9f9f 3c3c 7a7a 3a3a 15a 82 hegn i marken skrænt jordvold 1 2 3 Lektor. landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere?