Skelfastlæggelse Kursusoversigt Første kursusgang

Præsentationer af emnet: "Skelfastlæggelse Kursusoversigt Første kursusgang"— Præsentationens transcript:

1 Skelfastlæggelse Kursusoversigt Første kursusgang
lovgrundlaget for ejendomsdannelsen arbejdsfunktionen informationskilderne Litt.: MS, s. 1-4, Skelafsætning, s. 2-57 Anden kursusgang Slides og litte-ratur findes på adressen: link: Lærebøger og kompendier formodningsregler dias Litt.: Skelkonstatering, s Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

2 Skelfastlæggelse Kursusoversigt Tredje kursusgang skelkonstateringen
anvendelse af måloplysninger Litt.: Skelkonstatering, s Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

3 Skelfastlæggelse Kursusoversigt Fjerde og femte kursusgang eksempler
fastlæggelse af nye skel partsmedvirken skelafmærkning kravene til den matrikulære måling Litt.: MS, s. 4-30 Sjette kursusgang den matrikulære måling i praksis (Bent Hulegaard) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

4 Skelfastlæggelse Lovgrundlaget
Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende land-inspektører med be-skikkelse (LL § 4 og UL § 13) Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udar-bejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og er overholdt. Det omfatter også afsætning (fastlæg-gelse) af skel (UL § 13) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

5 Skelfastlæggelse Lovgrundlaget (UL § 34) Hovedbud
§ 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætnin-gen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende til-fælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler land-inspektøren at indberette fejlen til matrikel-myndigheden. matriklens skel skal afsættes, men kun hvis det svarer til ejendomsgrænsen og ikke, hvis regi-sterdata har fejl/u-nøjagtigheder Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

6 Skelfastlæggelse Ved skelafsætningen skal ejendomsgrænsen fastlægges
medmindre andet specifikt aftales/præciseres er grænsen ændret må skellet ikke afmærkes, hvis grænsen ikke registreres den ændrede grænse kan ikke vises som skel på kort, rids eller planer men nok som fysisk hegn (hæk m.v.) gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det æn-drede skel af afgørende for byggeriets lovlighed)

7 Skal det ændrede skel registreres?
Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse nybygning afstanden mellem bygning og hegn > 2.5 meter < 2.5 meter Skal det ændrede skel registreres? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

8 Skelfastlæggelse Parternes oplysninger *)
et ”must” hvis uoverensstemmelse/tvivl ikke kun for at få oplysning om baggrunden alder og beliggenhed men også for at få afklaret, om der er enighed om beliggen-heden en af grænserne *) Denne dimension kan vi ikke håndtere i projektet - drøft i stedet problemet med vejlederen! Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

9 Skelfastlæggelse Matrikulære basismateriale Primære informationskilder
matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade måloplysninger (KMS) - udleveres fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a/Valdemar Sekundære informationskilder vurderingsoplysninger (indhentes senere over nettet) tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) topografiske kort (skal I selv downloade) tekniske kort (skal I selv downloade) luftfotos (skal I selv downloade) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

10 Skelfastlæggelse Matrikulære skel er dels 7a
9b Udskiftningsskel (de færreste) stammer fra tiden omkring år 1800 5b 5c dels Udstykningsskel som er opstået efterfølgende i forbin-delse med matrikulære forandringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

11 Skelfastlæggelse Det digitale matrikelkort
er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

12 Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort
Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater enten systemkoordinater eller efter digitalisering af målebladet de har altså stor nøjagtighed Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter. Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

13 Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

14 Skelfastlæggelse Måleblade
Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel. Målingen har til formål at sikre data til skelpunkterne, hvilket sker ved Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller lokale net Systemkoordinater Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

15 Skelfastlæggelse Måloplysninger Før 1937 på udstykningskort
efter 1949 på måleblade på udstykningskort/måleblade vejmålinger er altid på måleblade Målangivelsen Før 1910 mål angivet i alen Efter 1912 mål angivet i meter mål angivet i alen eller meter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

16 Skelfastlæggelse Måleblade Målingen findes anført som:
dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad EDM - koordinatliste Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

17 Skelfastlæggelse Måleblad - dimensionsmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

18 Skelfastlæggelse Måleblad - ortogonalmåling
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

19 Skelfastlæggelse Måleblad - EDM
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

20 Skelfastlæggelse Skelafmærkning
Før 1937: krav om ”tydelige og varige mærker” : skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør betonblokke eller armerede betonpæle profiljern eller jernrør (min. 70 cm) doler (hedeegne) træpæle (eg, lærk, imprg. træ) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

21 Skelfastlæggelse Skelafmærkning
: natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træ-pæle begrænses. Gældende: se VMA afsnit I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store beton-pæle ved veje) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

22 Skelfastlæggelse Fikspunkter
Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater eller til skelafsætning Der findes to slags fikspunkter: GI-punkter: og (overordnede) MV- punkter: og (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: de to første markerer op-målingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

23 Skelfastlæggelse Fikspunkter
Af hensyn til genfinding/genafsætning er fikspunkter anført på en fikspunktskitse hvorpå der er anført mål til faste terrængenstande eller til visermærker Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

24 Skelfastlæggelse Afsætningsgrundlaget Andre informationer
tidligere - ikke registrerede - målinger (målebøger) kort og rids og navnlig flyfotos kan have interesse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

25 Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for hele skellet mod den berørte ejendom x ejendomsgrænse i marken 5b ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes 2 1 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

26 Skelfastlæggelse Formålet med skelfastlæggelsen
Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Registrering forudsætter at der findes mål til skellet, ligesom der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skel-erklæring Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

27 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse (definition, jf. VMA afsn. 7.1 ~ skelafsætning) Fastlægge ejendomsgrænserne i marken ved afmærkning (med autoriserede mærker) og/eller ved indmåling Konstatering af, at en ejendomsgrænse i marken svarer til de registrerede oplysninger om skellets beliggenhed (altså også uden at der afmærkes/indmåles) Får betydning for hvem, der skal udføre arbejdet (lsp’ere med besikkelse) og for partsinddragelsen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

28 Skelfastlæggelse Naboskel - formodningsregler
Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794 Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

29 Skelfastlæggelse Ejerlavsdige
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

30 Skelfastlæggelse Formodningsregler fælleshegn - midte
HL § 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til af-standen fra hegnet til skel-linien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang afstanden fra hegnet til skellinien. …. fælleshegn - midte egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd hegn mod offentlig vej - en-sidigt (?) hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

31 Skelfastlæggelse Skovdige – Oksholm Skov
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

32 Skelfastlæggelse Hovedgårdsdige
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

33 Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet jernbanehegn sat med forsiden (af stolper) i skel hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast (hævdsregel suspenderet) skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

34 Skelfastlæggelse Hegn mod vej
§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan holdes inden for skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen til bestemmelser-ne i § 10, stk. 3 og § 6. Grundejeren kan ikke over for det offentlige eller vejejeren stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.  Stk Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

35 Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold
I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

36 Skelfastlæggelse Eget hegn
Ofte om-kring hel-årsgrunde mod dyr-kede area-ler Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

37 lavest mulige vandstand
Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn ) Søterritoriet ejendomsgrænse land strandbred havstok forstrand laveste dagl. vandst. (ebbe) middelvandstand højeste daglige vandstand (flod) lavest mulige vandstand søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

38 Skelfastlæggelse Grænsen mod søterritoriet land hdv: ejendomsgrænsen
forstranden havstokken strandbred Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

39 Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer Umatrikulerede søer
§ 19, stk. 1 Arealer, som frem-kommer ved sænkning af vand-standen i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest. Umatrikulerede søer Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet (VL § 19, stk. 1) 7a 9f 13c NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

40 enggræsser/tørbundsplanter
Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer Matrikulerede søer - er i særskilt eje Ejendomsgrænsen ligger fast VL § 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de tilstødende ejendomme, tilhører de arealer, der fremkommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer. søen uforandret: søgrænsen i marken søgrænsen forandret: matriklens skel enggræsser/tørbundsplanter søgrænse siv tagrør m.v. matriklens skel er ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

41 Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet
fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). Mod søterritoriet 11c 7m 13b I vandløb afsnøret meander følger midtstrømslinjen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

42 Skelfastlæggelse Skel mod/i vandløb – labil grænse (Nørreå)
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

43 Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet
gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejen-domsretten til menneske-skabte landdannelser afhænger af de omstæn-digheder, hvorved de er skabt. opfyldt bassin Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

44 Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene?
Som grundlag for projektarbejdet ønsker vi: et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet - hvis transformationsgrundlaget er i orden - målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

45 Skelfastlæggelse Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) uberigtigede overdragelser (2) naturlige ændringer (labile grænser) (3) fejl/unøjagtigheder (4) Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4), eller at skellet er forandret. Matriklens skel skal som udgangspunkt fastholdes, dog ikke hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

46 Skelfastlæggelse Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere skellets art og alder kvaliteten af matriklens oplysninger forholdene i marken skelmærkers art og placering hegns art, placering og fysiske alder besiddelsesforhold uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

47 Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets fysiske grænser udstykningen 31 år gammel hæk plantet umiddelbart efter første salg hæk Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? 9 bd 9 be Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

48 Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets fysiske grænser hæk 9 bd 9 be udstykningen 31 år gammel hæk plantet umiddelbart efter første salg Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

49 Skelfastlæggelse Eksempel Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne j 5 m 5 n Er det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet? 5 t 5 s Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

50 Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer skellet?
Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? - grænser og mål/afm. (ja) x o j o x - mål og afm./grænser nej j x o o x Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages. Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse” Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

51 Skelfastlæggelse Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling
Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel at afmærkningen derfor fastholdes, således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverens-stemmelse mellem de faktiske grænser eller afmærkning hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

52 Skelfastlæggelse Der findes måloplysninger
hvordan er målingens kvalitet? hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? kan målingen udnyttes transformation mulig (se senere)? genafsætning nødvendig? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

53 Skelfastlæggelse Skal matriklens mål holdes?
Som udgangspunkt: JA (UL § 34) § 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt af-sætningen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets belig-genhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler land-inspektøren at indberette fejlen til matrikelmyndigheden. Er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

54 Skelfastlæggelse Skal mål holdes? Er der uoverensstemmelse mellem mål
har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken dog har EDM/GPS-målinger lige præference ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken … men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ-ferenceregler fraviges. Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra målene. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

55 Skelfastlæggelse Modstridende måloplysninger
Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et bredt krat. Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplys-ninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er m. Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysnin-ger? Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være opstået? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

56 Skelfastlæggelse Transformation af måleblade
Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale I så fald opsøges et transformationsgrundlag bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter som ligger passende spredt Fællespunkterne indmåles Og den foreliggende måling kan transformeres Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

57 Skelfastlæggelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

58 Skelfastlæggelse Transformationspunkter
Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte er bygningen genopført? eller der skalmuret? står skelrøret korrekt? er fikspunktet uberørt? er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imprægneringsårstallet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

59 Skelfastlæggelse Vejskel
Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen) Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel-let. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

60 Skelfastlæggelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling
- 138 - 137 vejskel sideskel indmålt punkt Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

61 Skelfastlæggelse Vejmålinger
Målingen knyttet til fikspunkter og faste terrængenstande Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

62 Skelfastlæggelse Problemer i forbindelse med vejmålinger
Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: at skelafmærkning normalt ikke kan forventes om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres om målingen kan retableres at der kan være netspændinger om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens-stemmelse) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

63 Skelfastlæggelse Vejmåling Traditionelt måleblad for en vejudskillelse
Er der ingen faste genstande indmålt, kan genafsætning være umulig men matrikelkortets koordinater kan da - efter kontrol - bruges til skelafsætning hvis de passer med forholdene i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

64 Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje
Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet mens sideskellet må fastlægges i marken og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Sideskelspunktet Grænser i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

65 Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje B J
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

66 Skelfastlæggelse Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) er skellet skarpt? brug formodningsregler er skellet uskarpt eller blindt? matrikelkortet (analoge og digitale) NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

67 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden God hvis skellet er uoverskueligt
ingen (anven- delige) mål Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

68 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Situationsplan vandløb levende hegn
længdeprofil: Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

69 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg vandløb levende hegn
x x x x x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

70 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning vandløb levende hegn
l = f.eks. 5 m x x x x x Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

71 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

72 Justering, så punkterne kommer på linje
Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning vandløb levende hegn o o o o o Justering, så punkterne kommer på linje Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

73 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning
Billedet er taget i den udjæv-nede linje 3. Udjævning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

74 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring vandløb
levende hegn Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

75 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden kan anvendes både ved rette skel
x kan anvendes både ved x rette skel krumme forløb o x d For opretningen gælder følgende principper: den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

76 Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Skellet er ret
I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling af enten midtpunk-ter i skellet (ingen skygge) eller af den udflyt-tede (og udjævne-de) linje (skygge) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

77 Skelfastlæggelse Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: de matrikulære oplysninger og deres kvalitet skellets alder forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Tekniske problemer måloplysningernes kvalitet og anvendelighed usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

78 Skelfastlæggelse Blinde skel
Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre-rede oplysninger Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

79 Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser
Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under-søges med henblik på at undersøge, hvilken grænse, der er ejen-domsgrænsen Vurdér uoverensstemmelsens karakter hvordan er uoverensstemmelsen opstået? hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? hvordan fremtræder grænsen i marken? Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

80 Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på
at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse om ønsker at fastholde den faktiske grænse at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

81 Skelfastlæggelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for-hold kan spille ind) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

82 Skelfastlæggelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?
fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) etablere opmålingsnet og foretage opmåling beregne koordinater skel, som er fastlagt ved transformation efter afsætning/opmåling i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

83 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen i marken
Der er i princippet kun tre muligheder: Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænserne er uforandrede). Der findes måloplysninger, men transformation er ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra de anvendelige data kombineret med forholdene i marken. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forhol-dene i marken og parternes oplysninger. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

84 Skelfastlæggelse Den matrikulære måling
Formål: skaffe skelpunktskoordinater til de skel, der registreres ved mål i den matrikulære sag Måledata må kun bruges, hvis de repræsenterer de gældende ejendomsgrænser Måleblade med systemkoordinater: bruges direkte Målebladet i lokale systemer transformeres hvis muligt Måloplysninger på måleblade, der ikke kan transformeres, kan (skal) i øvrigt bruges sammen med forholdene i marken Ingen mål, skelpunkterne fastlægges i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

85 Skelfastlæggelse Den matrikulære måling - yderskel
Skelfastlæggelsen i projekt indebærer, at I skal kunne præstere skelpunktskoordinater til skellene. I behøver altså ikke at afmærke skellene i marken (f.eks. i over-ensstemmelse med et måleblad). Det gælder for så vidt også selv om der ikke er måloplysninger til skellet, nemlig hvis/når skelpunktet fastlægges i marken – og straks indmåles med GPS. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

86 Skelfastlæggelse Afrapportering I
Fokuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger Hvad var formålet? både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

87 Skelfastlæggelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer
hvordan var forholdene? uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) hvordan mener I, at problemet er opstået? hvordan løses problemet? hvordan vurderer I resultatet? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

88 Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering af nye skel
bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygge- og planlovgivningen planer servitutter 1 2 UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb) VMA afsn (ikke på langs i private veje) 2 m br. pr. fl. vej 4 m br. pr. fl. vej 2 m br. pr. fl. vej Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

89 Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering anlæg i forhold til skel stalde og møddinger (§ 6 i bkg. nr. 604 af 15. juni 2002) pelsdyrfarme (§ 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni 2002) jordvarmeanlæg (§ 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2. dec. 1980) samletanke (§ 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) nedsivningsanlæg (vejledende regler i afsn i vejled-ning af 1. jan 1999) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

90 Skelfastlæggelse Skelafmærkning (BMA § 27, VMA afsn. 17.1. og 2.)
Skelafmærkningen skal foretages med godkendte skelmærker armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm) betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm) jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm, længde 60 cm) træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. (min. 8x8x80 cm) - begrænset anvendelse bolt eller plade med skeltegn (til mur og befæstede arealer) Alle skelmærker skal være forsynet med påskriften: ”SKEL” og (under) en krone Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

91 Skelfastlæggelse Krav om skelafmærkning
* når skel registreres (§ 27, stk. 1) nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller ved tildeling af matr.nr. til brugsrets-arealer ændrede skel, der fremkommer ved ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller ved skelforretning - bortset fra tekni-ske ændringer * når ikke tidligere målsatte skel fastlægges ved mål (§ 28, stk. 2) - gælder også, hvis de foreliggende måledata er utilstrækkelige (unøjagtige eller ikke kan udnyttes): målene fastlægger i så fald ikke skellet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

92 Skelfastlæggelse Afmærkning af eksisterende skel kræves
* omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse (§ 27, stk. 3) også eksisterende skel (omkring nye ejendomme) men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme, f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt af en skelændring mod naboejendommen omfatter ikke restejendommen, f.eks. bygningslodden på en landbrugsejendom kan der ikke identificeres en restejendom, afmærkes alle skak om alle ejendomme men der kan naturligvis - om ønsket - også foretages afmærk-ning af tabtgåede eller ikke tidligere afmærkede skelpunkter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

93 Skelfastlæggelse Skelafmærkning - partsindragelse BMA § 4
ikke nødvendigvis samtale § 4. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplys-ninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigel-se, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

94 Skelfastlæggelse Partsinddragelse skal altid ske inden skelfastlæggelsen, når der er uoverensstemmelse (grænsen er forandret) eller usikkerhed (diffus grænse og utilstrækkelige mål) eller fejl eller unøjagtigheder i matriklens registrering ingen formkrav! OBS! Ikke foreløbig afmærkning - indsigelsesfrist - endelig afmærk-ning Ikke henvise til skelforretning, hvis et foreløbigt skel ikke kan godkendes (true) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

95 Skelfastlæggelse ”Ikke overensstemmelse” omfatter situationer
hvor grænsen i marken ikke svarer til den registrerede grænse hvor der ikke er nogen grænse i marken er der en tydelig, uforandret grænse i marken, skal der ikke ske partsinddragelse, selv om der ikke findes (brugbare) mål.*) *) selv om man i disse situationer kan hævde, at ingen mål ude-lukker, at man kan tale om overensstemmelse med matriklens registrering - men man har jo altid matrikelkortet! Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

96 Skelfastlæggelse Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er nogen fysisk grænse, men der er tilstrækkelige mål, som tillader afsætning? VMA afsn … Selvom der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, og skellet heller ikke er tydeligt på stedet. Ingen eller diffus grænse partsinddragelse (fordi der ikke er nogen grænse på stedet jf. § 4, stk altså uanset måloplysninger) OBS! Ikke uoverensstemmelse = overensstemmelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

97 Skelfastlæggelse Partsmedvirken Skal der ske forlods inddragelse
fordi der ikke er overensstemmelse (grænse forandret)/tvivl kan der foretages foreløbig afmærkning af det registrerede skel (f.eks. med træpinde) som så må forklares for parterne (brev/situationsplan) anmode om meninger/accept men ikke sætte frist kan derfor ikke henvise til skelforretning, hvis det foreløbige skel ikke kan godkendes fordi lsp. i så fald da har taget stilling men godt oplyse, at skelforretning kan være nødvendig, hvis parterne ikke kan blive enige Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

98 Skelfastlæggelse Partsinddragelse
Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages. Forudgående: Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har været inddraget Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk; skriftlig inddragelse mulig, men mindre hensigtsmæssig Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspek-tørs tilsyn, men da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne har været inddraget, bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

99 Skelfastlæggelse Orientering - efterfølgende
forudsætter overensstemmelse mellem registreret grænse og grænsen i marken når der sættes mærker i registrerede skel ikke kun, hvor skelmærket er forsvundet men også nye i bestående skel (treskelpunkter) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

100 Skelfastlæggelse Efterfølgende orientering
kan nødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi-sterende som nye skelpunkter inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering der bør ikke lægges op til reaktion naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

101 Skelfastlæggelse Partsmedvirken
Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag, men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger. VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

102 Skelfastlæggelse 10 år gl. udstykningsskel 1 2 9 k a b c d N Ø S
uskarpt udskift-ningsskel K Skelafmærkning - partsindragelse Eksempel hvis intensiv benyttelse: afmærkning (j) således j S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel a-b-c Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d N skal orienteres efter afmærkning af a og d Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

103 Skelfastlæggelse Partsinddragelse Hvem skal inddrages? NE - ejerne E
/NK - købere /K - flg. aftale (ejeren må spørges) - iflg. foreløbigt skøde dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring) salg fremgår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvor-for byrderubrikken må checkes også for naboejendommen (i orienteringssituationer)? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

104 Skelfastlæggelse Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden. j 77 h 79 r 77 m I den forbindelse konstateres det, at der mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne. Kan bygningen afsættes? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

105 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse vedr. 77 m
Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de fak-tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før na-boen har været inddraget Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende fra det, der er registreret. Derimod kan skellet fastlægges, som det er registreret. Men landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

106 Skelfastlæggelse Skelafmærkning kan undlades jf. BMA § 27, stk. 5
når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament eller lign.) mod søterritoriet i vandløb og vandarealer (søer) og er heller ikke nødvendig når skel bortfalder (VMA afsn ) i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov (VMA afsn ) når skel indmåles til brug for indlægning (støttemål) når gamle mål ”genanvendes” (f.eks. ved transformation) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

107 <---------------- l ----------------->
Skelfastlæggelse Afmærkning - hvordan? 1. Knækpunkter K 2. mellempunkter hvis l > 100 meter < l > M 3. Tangentpunkter T 4. Cirkelbuer korde C pilhøjde (p) max. 10 cm p 5. Kuperet terræn Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

108 Skelfastlæggelse Skelpunkter i kurver Kurven er skel
j de afmærkede punk-ter har status som mellempunkter arealet beregnes til kurven De afmærkede punkter er skel j arealet bregnes til skelpunkterne Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

109 Skelfastlæggelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)
I forbindelse med matrikulære forandringer håndteres overflø-diggjorte skelmærker således mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere markerer et (knæk- eller mellem)punkt i et skel mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket marke-rer et punkt i et lige skel, der opretholdes Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

110 Skelfastlæggelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA)
mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye måleblad anføres mål til punktet, eller hvis det markerer et knækpunkt i skellet 23 gl. j Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker skal indbe-rettes til KMS eller regler om naboinddragelse Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det ikke flyttes uden partsinddragelse og -accept, ligesom de kollegiale regler evt. må iagttages Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

111 Skelfastlæggelse Skelerklæring
De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen. Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v. bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal-overførsel Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det er afmærket og påvist i marken er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret … Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

112 Skelfastlæggelse Skelerklæring
Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen (nye og for-andrede skel) Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel, skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orien-tering er tilstrækkelig Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger til et eksisterende skel og ejendomsgrænsen i marken kan der ikke foretages afmærkning af grænsen i marken uden at ændringen registreres hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker forholdet berigtiget Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

113 Skelfastlæggelse Skelafmærkning af anden grænse end grænsen i marken
kan kun være den registrerede grænse forudsætter forudgående partinddragelse kan ske på trods af uenighed hvis lsp. vurderer, at matriklens grænse er skel hvorfor lsp. bør kunne udelukke hævd f.eks. fordi skellet er yngre end 20 år Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

114 Skelfastlæggelse Skelerklæring
kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel det er tvivlsomt, om skelerklæring da afskærer senere indsigelse mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden) erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts-mæssigt med en særlig notering herom hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3) skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel. OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

115 Skelfastlæggelse Skelerklæring Ikke krav om skelerklæring
når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.) når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel – VMA afsn. 16.4 heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

116 Skelfastlæggelse Den matrikulære måling foretages for at kunne
genafsætte skelpunktet foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde digitalt) beregne arealet for de matrikulære forandringer Bemærk! Der er ikke i BMA krav om koordinering i landssystemet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

117 Skelfastlæggelse Indmåling af skel - hvor godt skal der måles?
Hvis arealer efter opmåling angives ”m2-nøje” på en byggegrund på 800 m2 (40x20 m) må spredningen kun være 1-2 cm. At = (½x40x0.05) = 1 m2 der skal derfor måles ”stærkt” 20 m 40 m 0.05 m Hvis overbestemmelser bør målingen være modsætningsfri (afstemning) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

118 Skelfastlæggelse Indmåling af skel (BMA § 28, VMA afsn. 17.3.)
Skel, der registreres, skal indmåles så punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte eller relativt) det kan genafsættes Der indmåles Støttepunkter giver mulighed for at checke netspændinger mellem system-koordinater og referencenettet eksisterende og nye skelpunkter bygninger og andre faste terrængenstande af hensyn til genafsætning fikspunkter Mål er iflg. VMA afsn retvinklede (y, x) eller polære (v, a) mål eller - typisk - retvinklede (system)koordinater Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

119 Skelfastlæggelse Måleblad - systemkoordinater
Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

120 Skelfastlæggelse Indmåling og afmærkning
Hvis indmåling så afmærkning (BMA § 27, stk. 2) gælder kun i matrikulære sager Hvis afmærkning så indmåling (BMA § 28, stk. 2) gælder altid udenfor matrikulære sager: nye mål skal indberettes Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og indmåling (BMA § 27, stk. 3) gælder såvel nye som gamle skel arealer skal beregnes efter mål Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

121 Skelfastlæggelse Supplerende måling er nødvendig
når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA § 28, stk. 2 når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der afmærkes (forudsætter, at skellet i mar-ken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberigtigelse) Eks: skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i alen Supplerende målinger skal indberettes til KMS (måleblad ind-sendes, BMA § 25) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

122 Skelfastlæggelse Arealberegning (BMA § 32, VMA afsn. 21.)
skal foretages, når et matr.nr. fremkommer eller forandres i en matrikulær sag, idet arealer, der skal (eller som omfatter arealer, der) anvendes intensivt, skal beregnes som (o) at kvaliteten af matriklens arealangivelser ikke må forringes Er matriklens areal beregnet som (o), skal det afgivne areal også kunne beregnes som (o) - ellers må restarealet (evt. opmåles) og beregnes som (o) 2 1 94 m2 eksp. til off. vej 753 m2 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

123 Skelfastlæggelse Indberetning af arealer (BMA § 34, VMA afsn. 21.3.)
når arealer beregnes nøjagtigere end matriklens når der ved (k) eller (s) beregnede arealer konstateres afvi-gelser, der overstiger 2% i forhold til det areal, der fremkom-mer på grundlag af matriklens areal NB kontrolberegningen vedr. ”k” -arealer kan ske på grund- lag af matrikelkortets koordinater også når der afgives attest om arealet (udenfor en matr. sag) beregningsdokumentation skal medfølge Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

124 Skelfastlæggelse Arealberegning 2 3 idrætsplads fortsat landbrug 1
Kun arealer, der anvendes intensivt skal beregnes efter mål pcl. 1 - restparcellen: ikke en ny ejendom (restsum) pcl. 2 - intensiv benyttelse: (o) pcl. 3 - extensiv benyttelse: (k) eller (s) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

125 Skelfastlæggelse Arealberegning (BMA § 32 og 33)
skal i øvrigt foretages således, at +/- arealer har ”tilsvarende” kvalitet, ligesom restarealer skal beregnes, hvis der fraskilles > 50 %, mens der mod vandarealer beregnes til den indmålte grænse, og fredskovsarealer og arealer omfattet af kyst- eller klitfred-ningslinjen beregnes, hvis det ændres vejarealer beregnes, når de opstår/ændres (ingen nøjagtig-hedskrav), til indmålt (o) eller udlagt (k) grænse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

126 Skelfastlæggelse Rettelse af matrikulære ”k”-arealer
I MIA beregnes arealer på grundlag af matrikelkortet som sammenholdes med matriklens areal (differenceareal) der er ikke noget til hinder for at rette matriklens areal på grundlag af MIA´s beregninger, selv om afvigelsen er min-dre end 2% fordi en sådan rettelse fører til større konsistens mellem kort og registreret areal Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

127 Skelfastlæggelse Nettilknytning (BMA § 29, VMA afsn. 18.2.)
Den matrikulære måling skal knyttes til fikspunkter inden for 1500 meter såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra et fikspunkt, eller hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme, eller ved strækningsmålinger længere end 300 m Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

128 Skelfastlæggelse Nettilknytning Hvis afstanden er mindre end 300 m
1 2 - 384 skal der enten knyttes til fikspunkter indenfor 1500 m eller etableres et nyt fikspunkt (som så koordineres i referencenettet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

129 Skelfastlæggelse Nye fikspunkter (BMA § 30 og 31)
skal nummereres og registreres afmærkes med godkendte mærker - bortset fra skarpe, faste punkter indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en skitse særregler for master, skorsten o.lign. og elektromagnetiske sonder koordineres i referencenettet indmåles med overbestemmelse ved netmåling eller ved GPS netmålingen skal knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

130 Skelfastlæggelse Netmålingen
Når der er krav om, at en måling tilknyttes fikspunktnettet skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket tillader, at der kan beregnes systemkoordinater til de indmålte punkter) Når der skal etableres nyt/nye fikspunkter er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt, såfremt skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet og målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller GI-punkt ellers mindst 2 nye fikspunkter netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en kvalificeret måling med overbestemmelser (jf. VMA afsn ) hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende fiks-/GI-punkter (af god kvalitet) indgår i målingen ingen afstandskrav Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

131 Skelfastlæggelse Nye fikspunkter - koordinatberegning (§ 38)
registrering forudsætter endvidere følgende oplysninger: grundoplysninger vedr. opmålingen oplysninger om observationerne beregningsresultatet koordinatliste netskitse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

132 Skelfastlæggelse Fikspunktskitse (BMA § 37 og VMA afsn. 23.2.)
udarbejdes på særlig blanket som en skitse, hvorpå der anføres udvalgt topografi påføres matr.nre og navne, og hvor der anføres direkte mål til støttepunkter og orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater kun, hvis koordinaterne ikke ligger i referencesystemet) skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres Formål genafsætning kontrol opsøgning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

133 Skelfastlæggelse Fikspunktet er forsvundet
men kan genafsættes ud fra skitsen punktet kan bruges og er fortsat registreret men kan ikke genafsættes punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA § 31, stk. 7) hvilket kan ske på skematisk redegørelse og punktet tildeles diskriptor ”t” i fikspunktregistret ) jf. VMA afsn ) hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i 300 m-reglen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

134 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse
A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med hen-blik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugs-ejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er in-teresseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktions-virksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enig-hed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen. I forbindelse med skelfastlæggelsen konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og naboejendommen matr.nr. 9f. Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejen-dommen i sagen står anført med et areal, der er ca m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejen-dommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat. Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

135 Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse 3c 7a skrænt
hegn i marken 3 jordvold 9f 15a 2 1 82 Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

136 Skelfastlæggelse Afmærkning og indmåling i praksis
Udby kirkes menighedsråd har erhvervet arealet ”A” fra matr.nr. 1a til udvidelse af kirke-gården, samt ”B” fra matr.nr. 5c til en ny sognegård. Vesterby kommune har nedlagt skolen i Udby, der blev opført i 1950’erne. Skolebygningerne på matr.nr. 13b er afhændet til produktionsvirksomhed, mens en del af den tidligere skolegård ”C” er overdraget til Udby Gymnastik og Idrætsforening (UGI) med henblik på etablering af en boldbane. De to implicerede ejendommes arealer er begge beregnet efter opmåling. Der henvises til matrikelkortudsnittet. Forandringerne gennemføres matrikulært som arealoverførsel (A og C) og udstykning (B). Skellet mellem 13b og 11k er afmærket (dog ikke i vejskellet). Hvilke skel skal afmærkes? Hvilke skel skal indmåles? Hvad skal der ske med skelmærker, som står i skel, der bortfalder? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

137 Skelfastlæggelse Matrikelkortskitse vedr. kirken og skolen i Udby mur
- 367 1a 5c mur 13b A 66 B skole C 11k UGI - 366 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

138 Skelfastlæggelse Arealberegning i matrikulære sager skelbæk
byvej 7.53 m fredskov Sønderkær kommune har indgået aftale med ejeren af matr.nr. 7 b og 9 a om at overtage den syd for Vejlegårdsvej beliggende del af matr.nr. 7 b (23025 m2) til etablering af et idrætsanlæg. I den forbindelse har kommunen foretaget ekspropriation til udvidelse af Vejlegårdsvej, hvilket omfatter 816 m2 fra matr.nr. 7 b Ved den planbogsmåling, der blev foretaget inden ekspropriationen med henblik på registrering af de eksisterende vejgrænser, blev det konstateret, at det areal, der reelt henlå som kommunevej over matr.nr. 7 b var 1950 m2 Ejeren af matr.nr. 7 b m.fl. har endvidere besluttet at opgive land-brugsdriften, hvorfor han har afhændet matr.nr. 9 a - ikke vist på skitsen - til forening med en anden landbrugsejendom. I matriklen er ejendommen anført således: 7 b: m2 (k) excl. vandløb, heraf vej 850 m2 og 4620 m2 fredskov 9 a: m2 Restarealet af 7 b udgør efter kortet m2. Angiv de matrikulære arealforandringer som fremkommer i den matrikulære sag i anledning af ovenstående forandringer Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj