P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Advertisements

Ivar Ravn, Direktør Planteproduktion Hvorfor spille med, når vi nu er så sure?
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Udviklingsplaner Sønderborg
Orientering om Vandrammedirektivet
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Landbrugsrådgivning øst Sjællandske Familielandbrug
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Nanna Højlund, FOA, formand for PASS
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Genopretning af ådale – botanisk set
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
ATV Vintermøde /03-09 Gode og mindre gode erfaringer med de nye regler. Eksempler fra den virkelige verden v/ Anne Krag, COWI A/S
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Hvor på nettet finder jeg de udpegninger, der berører mine marker og hvor kan jeg se konsekvenserne af vandløbsstigninger? Specialkonsulent Rita Hørfarter.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Regler om drift af naturarealer
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Nyt liv i Uldum Kær Miljø milliard projekt Ca. 200 private lodsejere I alt 10 mio. kr. Naturstyrelsen 9 mio. kr. LAG 1 mio. kr. Erstatning.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Naturplaner på ejendomsniveau
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Afrapportering fra de 7 nationalparkprojekter – et overblik. Indlæg på Plantekongres Af projektleder Jakob Harrekilde Jensen Skov- og Naturstyrelsen.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Miljømålsloven - planproces
Natura 2000 – status Landbrugets rolle i fremtiden Annette Pihl Pedersen, LRØ
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Internettet i kredsarbejdet - find relevante oplysninger let og hurtigt.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Bestyrelsens arbejde v/adm. direktør Henrik Danielsen Patriotisk Selskab.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
Muligheder og perspektiver1 Indledning. Muligheder og perspektiver2 Processen – formål # 1 Den forestående 2-årige proces har som mål: 1. At brancheskolerne.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Justering af Natura 2000-områdegrænser
”Landmanden som naturforvalter”
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvor?

P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvad? -Habitat -Fuglebeskyttelse -Ramsar Indirekte indflydelse via afstrømning Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, juni 2005

P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Nyt kort over sårbare områder i forhold til kvælstof. Mest interessant for husdyrprodu- center. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, januar 2007

P ATRIOTISK S ELSKAB Praktisk betydning for lodsejere Anmeldepligt på landbrugsjord - eksempler –Tilplantning og opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder –Ændringer i tilstanden af naturområder, der ellers ikke er omfattet af § 3 pga. størrelse –Tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter –Væsentlige ændringer i græsningsintensitet eller ophør af slæt –Væsentlige ændringer i anvendelse af husdyrgødning –Samt en række andre aktiviteter

P ATRIOTISK S ELSKAB Praktisk betydning II Anmeldepligt på fredskovsjord – eksempler –Renafdrift i løvskov –Plantning i løvskov –Fremme af nåletræ i løvskov –Intensiv pyntegrøntsproduktion med hjælpestoffer –Opførelse af nødvendige anlæg – fx læggepladser, veje osv. –Ændringer i afvandingsforhold

P ATRIOTISK S ELSKAB Praktisk betydning III Muligheder –MVJ-støtte –Andre støttemuligheder eller positiv prioritering Begrænsninger –Medfører økonomisk kompensation –Uklarheder –Specielt indenfor skovbruget er store værdier på spil

P ATRIOTISK S ELSKAB Minicase - Stiftelsen Hofmansgave Udvidelse af malkekvægsbesætning fra 229 DE til 290 DE Nærhed til Natura 2000 –EF-habitatområde og EF- fuglebeskyttelsesområde Større arealer med græsning på naturområder, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området

P ATRIOTISK S ELSKAB

Eksempler på konsekvenser Omlægning af vedvarende græs –Næppe pga. fuglebeskyttelsesområde Ophør af afgræsning på Enebærodde –Næppe, idet naturtypen og kvaliteten betinges af fortsat afgræsning Udvidelse af husdyrproduktion –Indenfor m bufferzone => Skærpet NH 3 - regulering –Nitratklasse II - 35% reduceret N-tildeling eller sædskiftetiltag Ændret anvendelse af husdyrgødning –OK, idet arealerne ligger udenfor - skal ikke anmeldes

P ATRIOTISK S ELSKAB Hvad gør vi så? Tjek udpegninger: –Link til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Folder om Natura 2000 Kort-søgning –Link til Miljøportalen (under udvikling) –Ved husdyrproduktion også

P ATRIOTISK S ELSKAB Hvad gør vi så - II Samle information –Kortbilag - hvor skal jeg være opmærksom –Hvad skal jeg være opmærksom på Indarbejde i driften –Markdrift drøftes med planteavlskonsulent –Udarbejder naturplan kan være værktøjet, der ikke bare sikrer, at de nødvendige aktiviteter anmeldes, men at naturen plejes korrekt og støttemuligheder udnyttes bedst muligt Er aktivt opsøgende i Natura 2000-planprocessen –Deltag i høringer og eventuelle gennemgange af dine arealer med biologer fra de statslige miljøcentre/statsskovdistrikter –Bidrag med konstruktive og realistiske forslag til fremtidig drift

P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000-processen

P ATRIOTISK S ELSKAB Eksempel på effekt af hensigtsmæssig drift Mols Bjerge – effekt af 30 års græsning på våd eng

P ATRIOTISK S ELSKAB Offentlig > < privat lodsejer Natura 2000-planer omfatter både de offentligt og privatejede områder Historisk set er privat ejerskab ofte den bedste garant for kontinuitet –Tag eksempelvis de politisk betingede skift i "god og flersidig skovdrift" over de sidste 20 år, herunder det politisk (u)korrekte i nåletræer. Natura 2000 er kommet for at blive - se det som en mulighed, frem for en begrænsning?

P ATRIOTISK S ELSKAB Hvor er der hjælp at hente? Dit lokale rådgivningscenter bør kunne rådgive vedrørende –anmeldelser –praktiske konsekvenser Dansk Skovforening kan rådgive (gratis) i spørgsmål, der vedrører fredskovspligtige arealer

P ATRIOTISK S ELSKAB Tak for opmærksomheden!