Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.

Præsentationer af emnet: "Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen."— Præsentationens transcript:

1 Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen

2 Hvad skal vi se på i idag ? –Regionplanlægningen –Vandindvinding –Naturbeskyttelse –Kystzoneplanlægning

3 Regionplanens hovedstruktur

4 Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Planlægningens kredsløb

5 Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Temaer i regionplanen § 6, stk 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for: 1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg, 3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 5)den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b, 6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder, 7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

6 Hvorfor ser plansystemet ud som det gør ? Og forsat …. 8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 10) beliggenheden af arealer til fritidsformål, 11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden, 12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne, 13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande

7 Lad os prøve at se på nogle planer !

8 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 Vandindvindingsplanlægning Vandets kredsløb

9 Årsnedbøren

10 Afstrømningen Mængden af vand der må indvindes fastsættes i recipientmålsætningerne

11 Konflikter om vandet Mange steder er den tilrådelige påvirkninger overskredet, specielt i de områder hvor der dyrkes meget grovfoder til kvæg. Mængden af vand sty- res gennem at udstede vandindvindingstilla- delser (§20 i V.F.L.)

12 Retningslinier for vandindvinding Blåt område (100-150%) –Nye tilladelser giver fortrinsvis til eksiste- rende gartnerier og større malkekvægs- brug Gult og rødt område (150-400%, >400%) –Kun undtagelsesvist nye tilladelser (eksiste- rende større malke- kvægsbrug). Ved fornyelse af tilladelser gives 50 mm. til alm. brug og 75 mm til større malkekvægsbrug

13 Vandbesparelser Det skal tilstræbes at vandfor- bruget i erhverv og hushold- ninger er mindst muligt. Følgende kan sættes i værk: –forbedret vedligeholdelse af ledningsnet –målere hos samtlige forbrugere –nedsættelse af forsyningstryk –oplysning om at spare –øget genbrug af vand i industrien

14 Vandforbrugets udvikling Tallene ligger nedenunder !

15

16 Områder med særlige drikkevandsinteresser - 2001

17 Retningslinier for særlige grundvandsområder Her bør undgås –alle affaldsdepoter –udsprøjtning af spildevand –nedsivning af spildevand –større spildevandsledninger –byudvikling/erhvervsområder –tankanlæg/pipelines –råstofgravning Omstilling af landbruget –mindre gødning –vedvarende græs –skovtilplantning

18 Natur- og miljøpolitisk redegørelse 1999 PAUSE

19 Naturbeskyttelse Fredninger Beskyttelse af naturtyper Natura 2000

20 Naturbeskyttelsesplanlægning

21 Naturbeskyttelsen § 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m², eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø- og energiministeren efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m² i sammenhængende areal. Stk 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m², når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

22 Dispensation for § 3 § 65, Stk 3. Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1–3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

23 Naturbeskyttelse - §3

24 Beskyttelseslinier

25 Natura 2000 Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder  194 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planterhabitatområder  111 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fuglefuglebeskyttelsesområder  DERUDOVER EKSISTERE DER :  27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fuglelivRamsarområder

26 http://natura2000.sns.dk EF-Fuglebeskyttelsesområder

27 http://natura2000.sns.dk EF-Habitatområder

28 Lov om miljømål Handlingsplaner for Habitat/fugleområder samt tilsvarende for ”vanddistrikter” –Beskrive status –God økologisk status/gunstig bevaringsstatus –Hvad koster det –Virkemidler til at nå målene –Planerne skal gennemføres inden 2013 – 6 årige naturplaner Ny Naturbeskyttelseslov og Skovlov i høring

29 Kystzone- planlægning A-områder: ubebyggede områder der friholdes for byggeri B-områder: hvor der efter yderligere planlægning kan etableres by, feriebebyggelse og tekniske anlæg C-områder: kystbagland hvor regionplanens almindelige retningslinier gælder