Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over : hvilke elementer en ipk-situation (proto)typisk består af hvordan disse elementer skal virke sammen for at gøre kommunikation mellem personer mulig de nødvendige og/eller tilstrækkelige betingelser for at kommunikation mellem personer lykkes

Element: ting, person, sted, tid, signal (kausalitet) Ipk-elementer Element: ting, person, sted, tid, signal (kausalitet) ting2 person1 signal.t.2.1 signal.t.2.2 person2 tid signal.p.1 tid signal.p.2 signal.t.1.2 signal.t.1.1 ting1 sted

Ipk-model.2.1 forklaring En typisk interpersonel (face-to-face) kommunikationssituation kan beskrives således: Der findes mindst 2 personer i samme situation (et sted i verden, på et bestemt tidspunkt, sædvanligvis sammen med andre ting) der sender og modtager signaler. Signaler er fysiske virkninger (overførsel af energi) fra en (energi)kilde eller sender til en modtager. Alle fysiske ting kan fungere som sender eller informationskilde. Kun levende væsener der kan opfatte (sanse) og forarbejde signaler kan fungere som modtagere. Interpersonel kommunikation finder sted hvis en person opfatter bestemte signaler som sendt fra en anden person der kan udtrykke og forstå mening.

Signal, information, mening kausalitet - intentionalitet Signaler transmitterer information eller signaler bærer information. Et signal forudsætter en kausal forbindelse mellem sender og modtager. Senderen er årsag til modtagerens modtagelse af et signal. Nogle signaler bærer information der kan forarbejdes til mening. Den slags signaler kaldes tegn eller symboler. Mellem tegn/symbol og dets mening består ikke en kausal, men intentionel (meningsbestemt) forbindelse.

Tegn, symbol Tegn: ”noget der dannes og transmitteres af en organisme for at påvirke en anden organismes adfærd eller tilstand” (Cherry 1967, 374) Symbol: ”tegn som på grundlag af en generel konvention og på en selvindlysende måde karakteriserer eller modellerer eller – enten på grundlag af analoge kendetegn eller tankemæssig association – minder om noget” (Cherry 1967, 373)

Grundlæggende kommunikationsteoretisk problemstilling Hvordan forarbejder personer (= mulige kommunikatorer) signaler fra omverdenen (= mulig information) til mening?

Indlejret information nomisk, analytisk (Dretske 1981) Et signal (virkning fra sender til modtager) bærer sædvanligvis ikke kun én information, men flere informationer. Eks. Kikker jeg ud af vinduet og ser et nåletræ, så modtager jeg ikke kun information om at der står et nåletræ i nærheden af det hus jeg befinder mig i. Jeg modtager også informationer om træets art, størrelse, farver, muligvis bevægelse m.fl. Jeg får ligeledes information om at det er lyst nok for at kunne se træet foran huset. I informationen om træet er indlejret en hel del andre informationer. Dermed menes at der findes en del andre informationer der hænger sammen eller følges med den første information.

Indlejret information forts. Der findes 2 former for informationsindlejring: nomisk analytisk ’Nomisk’ betyder her at sammenhængen mellem information og dens indlejringer skyldes en naturlov (kausalitet). ’Analytisk’ betyder at sammenhængen mellem information og dens indlejringer er en meningssammenhæng (dvs. logisk).

Indlejret information forts. eksempler Nomisk indlejret information: Informationen at det er frostvejr er nomisk indlejret i informationen at mit termometer foran vinduet viser fem minusgrader. (frostvejr bevirker at termometersøjlen synker ned under 0 grader). Analytisk indlejret information: Informationen at et levende væsen af hunkøn er kommet er indlejret i informationen at min mor er lige kommet. (’mor’ er defineret som ’levende væsen af hunkøn’ – dvs. sådan bruger vi ordet ’mor’)

Indlejret information forts. Nomisk = kausal = erfarings-sammenhæng Analytisk = logisk = menings-sammenhæng

Husk: BEVIDSTHED model Genstand1 omverden: ting/rum/tid g1 sanse g2 føle percepter Tænke: Tern(g1) huske

INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1

Hvordan forarbejdes information til mening? Eksempel 1: Jeg sidder med lukkede øjne i mit arbejdsværelse og tænker over videnskabsteoretisk problem. Pludselig bliver jeg opmærksom på en bestemt vedvarende lyd. Jeg kender (husker) lyden. Sådan lyder det når vandet flyder gennem vandrør og varmeapparater. Jeg føler på varmeapparatet ved siden af mit skrivebord og mærker at det er varmt. Jeg mener derfor (slutter) at den lyd, jeg hører, kommer fra varmeapparatet og tilsluttede vandrør.

Hvordan forarbejdes information til mening? Eksempel 2: Jeg kør i bil på vej hjem fra universitetet. Mens jeg nærmer mig den landsby hvor jeg bor passerer en bil der kør i den modsatte retning. Bilisten som jeg ser kun utydelig, laver en håndbevægelse. Er det nogen jeg kender? Hilste han på mig, eller var det bar en tilfældig bevægelse? Jeg kikker i bakspejlet og ser at bilen ligner vores nabos bil. Jeg mener derfor (slutter) at det var ham der kørte forbi og hilste på mig.

Hvordan forarbejdes information til mening? Øvelse Eksempel 3: 2 personer , A og B, fører en samtale i en bestemt situation. Her kommer et fragment fra samtalen: A: Vi har en datter på 12. B: Ja men det er da helt i orden. A: Vi har altså også en hund. B: Oh nej, desværre, det går slet ikke.

Øvelse Øvelse: Kan du finde en situation hvor ovenstående dialogfragment giver mening? Beskriv/modeller situationen! Hvilke elementer er nødvendige (personer, dyr, ting, egenskaber, relationer, sted, tid)? Hvordan skal de virke (sende signaler, af hvilken slags) på hinanden for at give mening?