Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Advertisements

Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Holstebro Kommunes baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 mere fokus på slamanmeldelser.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Trine Leerskov LandboCentrum
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Gødningsregnskaber, markplan og nøgletal samt efterafgrøder
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
CHR og E-kontrol Hvordan bruger vi dem i miljøtilsynet?
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Planlovsdage 2004 Nyt fra Landsplanafdelingen Vicedirektør Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Landskonsulent Leif Knudsen
Natur og Vildtpleje – ”Så svært kan det være”
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der en langtidseffekt af reduceret kvælstofgødskning? Jens Petersen Institut.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
KO-kontrol Sikre overholdes af udvalgte miljøregler (Natur og miljø) Beskyttelse af grundvand og undergrund KO kontrol / KO anden kontrol KO kontrol.
Nye muligheder for registrering i praksis Markjournal Online og Lagerjournal Online Afdelingsleder Jens Bligaard Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service 2014 Thorm Witt Bendtsen 1.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
Erfaringer fra den Sønderjyske Bundlinje Match Ved: Landmand Christian Mikkelsen Koldkærgaard den 19. december 2011.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Konkurrenceforvridning eller fælles fodslag FADS-Nytårskur 2010.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Hvad forventer jeg mig fra min planteavlskonsulent vedr. planteavls-IT Plantekongres d. 10. januar 2006 Sesion 93 Kurt Friis Jørgensen, Farsø
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Regler om drift af naturarealer
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Separering i relation til miljøgodkendelse - hvilke fordele giver det?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Hvordan skaffes mere kvælstof til kvægbrugerne? Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteavl.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Motivation for gylleseparation
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Sæt mål i markbruget, følg op og forøg fortjenesten Ole Møller Hansen.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Landskonsulent Leif Knudsen
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Miljøchef Hans Roust Thysen Regulering af arealerne Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Landskonsulent Christian Haldrup
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Opgave 10 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Udsædsbårne sygdomme hyppige i visse år Manglende viden om regulering og forebyggelse.
Gødskning – også med husdyrgødning Landskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Målrettede efterafgrøder
Forsyning af afgrøderne med fosfor under en ny fosforregulering
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Fosforregnskab Landbrugsseminar September 2018
Målrettet regulering og andet nyt om efterafgrøder 2019
Præsentationens transcript:

Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning

Disposition ► Generelle miljøregler ► Anmeldelse af produktionen til kommunen ► Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) ► Miljøgodkendelser ► Krydsoverensstemmelse ► Konklusion

Mange myndigheder og love ► EU direktiver ► Nationale danske regler ► Amter ► Kommuner

Generelle regler ► Gødningskvoter ► Regulering af tidspunkter for udspredning af husdyrgødning ► Regulering af udspredt mængde af husdyrgødning pr. ha (harmoniregler) ► Regulering af sædskifte – efterafgrøder ► Kontrolleres på bedriftsniveau af Plantedirektoratet via årlige gødningsregnskaber

Lovpligtige efterafgrøder ► Krav til efterafgrøder: ► Regler for hvilke efterafgrøder der skal anvendes ► Krav om indregning af eftervirkning:

Indberetninger til Plantedirektoratet FristEmne 21. aprilIndberetning af markplan, oplysninger til enkeltbetalings- ordning (EU-støtte), og oplysninger til beregning af N-kvote 1. april 2006Indberetning af gødningsregnskab for 2004/2005

Anmeldelse af husdyrproduktionen ► Anmeldelse af ændringer i husdyrholdet i bestående bygninger ► Registreres på ejendomsniveau ved miljøtilsyn ► Ingen overskridelse af den registrerede husdyrproduktion ► Kommunen er kontrolmyndighed

Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) ► 1994: Svineejendomme der udvider til mere end 250 De  Ingen vejledning til Amterne i starten ► 1999: blev VVM reglerne gældende for alle husdyrbrug. ► Screening for VVM pligt ► 2003: anmeldelse af ændringer i husdyrproduktionen ► Amtet er myndighed ved VVM-vurderinger og screeninger ► Klageindstans: Naturklagenævnet

Miljøgodkendelser ► Husdyrbrug over 250 DE skal have en miljøgodkendelse ► Udarbejdes ofte sideløbende med VVM- vurderinger ► Forskel på grænser for VVM og miljøgodkendelser ► Klageindstans: Miljøankenævnet

Grænser for obligatorisk VVM-pligt og miljøgodkendelse Obligatorisk VVM pligtObligatorisk miljøgodkendelse DE, dog DE hvis mindst 90 % af DE stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg eller 900 stipladser til søer DE, dog DE hvis mindst 90 % af DE stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg eller 750 stipladser til søer

Grænser for obligatorisk VVM-pligt og miljøgodkendelse Obligatorisk VVM pligtObligatorisk miljøgodkendelse DE i slagtesvin over 30 kg eller 3000 stipladser DE i æglæggende høns, eller stipladser DE i slagtekyllinger eller stipladser DE i slagtesvin over 30 kg eller 2000 stipladser DE i æglæggende høns eller stipladser DE i slagtekyllinger eller stipladser

Krydsuoverensstemmelse ► Overtrædelse af visse EU og danske love medfører træk i EU tilskud ► Mange kontrollerende myndigheder

Overblik? Amter Kommuner Plantedirektoratet NaturklagenævnetMiljøankenævnet DFFE ??!

Overblik? Amter Kommuner Plantedirektoratet NaturklagenævnetMiljøankenævnet DFFE

Konklusion ► Miljøreguleringen er unødvendig ulogisk og kompleks ► Mange myndigheder er involveret ► Mange steder landmanden skal indberette de samme data ► Mange klageindstandser