Digital forvaltning i ejendomsdannelsen Vicedirektør Søren Reeberg Nielsen

Udgangspunktet Nytænkningsudvalget for ejendomsdannelsen Papirløs tinglysning Modernisering af de matrikulære basissystemer (miniMAKS)

Nytænkningsudvalget for ejendomsdannelsen Nedsat af Styregruppen for Service Fællesskabet for geodata ( I udvalget sidder repræsentanter for: KL Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Praktiserede Landinspektørers Forening, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Justitsministeriet, ToldSkat, Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Statistik, Kort & Matrikelstyrelsen. Formålet er at etablere grundlaget for, at fremtidens ejendomsdannelse kan fungere effektivt og hensigtsmæssigt i digitale forvaltning

Udvalgets arbejde Digital forvaltning bliver ikke skabt ved udvikling af et system, men ved at mange forskellige aktiviteter koordineres Udvalget løser ikke alle problemer, men: –Omlægninger af store IT-systemer giver muligheder –I dag er der dobbeltarbejde og dobbeltregistreringer

Ejendomsdataudvalget - fokusområder Fremtidens IT-arkitektur Ejendomstyper og identifikationer Snitflader og begreber i ejendomsdannelsen Rådighedsindskrænkninger Kvalitet af matrikelkortet Registrering af ejere Logisk datamodel for ejendomsområdet

Servicebaseret arkitektur – udvikling

Dele data og funktionalitet på nettet

’Arkitektur’ på ejendomsdataområdet

Konceptmodel for IT-arkitektur

Implementering af IT-arkitekturen på kort sigt

Ejendomstyper og identifikationer 12a, Lille Skensved By, Højelse / a/ 19 LSK 12a /

Lovgiver har skabt tre ejendomsbegreber, som tjener forskellige formål og med hver sin forståelsesramme MATRIKEL: Retlig registrering af grundarealer hvortil der kan stiftes ejendomsret. –Identifikation af matrikuleret areal og samlet fast ejendom (SFE) –Arealstørrelser (grund, vej, vand) –Noteringer (fredskov, landbrug mv.) –Ejendomsskel (målarkiv/matrikelkort) TINGBOG: Retlig registrering af rettigheder til fast ejendom. –Identifikation af bestemt fast ejendom (BFE) –Adkomst (dokumenter om ejendomsret) –Hæftelser (pantebreve mv.) –Byrder (servitutter) VURDERING: Administrativ registrering for påligning af ejendomsskat. –Identifikation af vurderingsejendom (VE). Bygger på ejendommens anvendelse –Aktuel ejer –Ejendommens anvendelse –Vurdering (grundværdi, ejendomsværdi)

Afgrænsning af ejendomstyper Bruttoliste 1.Afgiftsejendom 2.Andelsbolig 3.Anpart i bygning på lejet grund 4.Anpart i ejendom 5.Bygning på lejet grund (VE) 6.Bygning på lejet grund (BFE) 7.Bygning på lejet grund opdelt i anparter 8.Bygning på lejet grund opdelt i ejerlejligheder 9.Bygning på søterritoriet 10.Ejerlejlighed 11.Ejerlejlighed i bygning på lejet grund 12.Foreløbig matrikel 13.Fraskilt andel i fælleslod 14.Grund (med bygning på lejet grund) 15.Hovedejendom opdelt i andelsboliger 16.Hovedejendom opdelt i anparter 17.Hovedejendom opdelt i ejerlejligheder 18.Hovedejendom opdelt i timeshare 19.Husbåd 20.Matrikuleret areal 21.Opkrævningsejendom 22.Samlet fast ejendom 23.Timeshare, opdelt i uger 24.Timeshareanpart 25.Umatrikuleret areal (VE) 26.Umatrikuleret areal (BFE) 27.Vurderingsejendom 28.Udgået ejendom Nettoliste 1.Bygning på lejet grund (VE) 2.Bygning på lejet grund (BFE) 3.Ejerlejlighed 4.Matrikuleret areal 5.Umatrikuleret areal (VE) 6.Umatrikuleret areal (BFE)

Eksempler på resultatet af forskellige definitioner af fast ejendom! To matr. nr’e udgør én driftsenhed 2 SFE = 2 BFE = 1VE Fire ejerlejligheder på et matr. nr. 1 SFE = 4 BFE = 5 VE Bygning på umatrikuleret areal 0 SFE = 1 BFE = 1 VE Kolonihavehus på lejet grund 1 SFE = 2 BFE = 1 VE

Ejendomsbegreberne mangler en fælles reference til den aktuelle ejendom --MM ABC-4711 PrivatPant-NN ABC-3ab- B1 BankVejretMMABC-3ab NoCredit-NNABC-4a PantByrderAdkomstIdent TINGBOG ab Skov17984a Noterin g ArealIdent MATRIKEL …….FabrikKN …….GartnerMM …….FabrikKN …….GartnerMM Vur. OplysBenyt. Eje r Ident VURDERING #1 #2 #4 #3

Livscyklus for ejendomsidentifikation af samlet fast ejendom Lokalplan/ udstykningsplan Ejendomsnummer Delnummer Matr. nr. (Matrikel) Matr. nr. (Tingbog) Matr. nr. (ESR/VUR) Matrikulær ansøgning Registrering i Matriklen Ejerskifte Driftsomlægning Udgår af matriklen Fælles nøgle = Fødsel = Død

Trin 3: Harmonisering af datastruktur VISION

Trin 1: Fælles ejendomsidentifikation

Trin 2: Harmonisering af ”fælles” ejendomstyper

Tinglysningsudvalgets forslag Betænkning 1: Tinglysning i 82 retskredse ophører En central tinglysning ved domstolene Fri anmelder ordning Anmelder via internettet eller system til system Servicebaseret arkitektur Skanning af akten Tidssvarende registrering af servitutter Sammenhæng med det øvrige ejendomsområde

Tinglysningsudvalgets forslag Betænkning 2: Digital signatur Anmelder ordning Fuldmagtsordning Sikringsakt ved overdragelse af pantebreve Gennemgang af Tinglysningsloven og anden lovgivning

Sammenhæng med ejendomsområdet Integration og samspil –Registrering af ejere –Undgå dobbelt registrering –Anvendelse af matrikelkortet Rettigheder, der har gyldighed uden tinglysning, kan ikke længere tinglyses: – hvis rettighederne fremgår af et andet tilgængeligt og ajourført offentligt register, som kan sammenstilles med tinglysningsoplysninger Stedfæstelse af servitutter og bygninger på tidssvarende måde

Tinglysningen - tidsplan Tinglysningsloven forventes vedtaget inden sommerferien Arbejdet med udvikling af det nye tinglysningssystem er startet –Udbudsmateriale klart inden sommerferien –I drift 1. Januar 2008 –Se

Baggrunden for miniMAKS  Regeringens mål om digital forvaltning => stiller krav til alle parter  Matrikulære systemer og processer  Kvalitet og snitflader  Nødvendigt teknologiskift i KMS => miniMAKS  Skifte af interne systemer og databaser  Ændring i interne arbejdsgange

miniMAKS medfører  Ensartet sagsflow for alle sagskategorier  Systemtilgang via services iht. SOA  Integration af matrikelkort og –register  Standardiserede snitflader (OIO-XML)  Digitale matrikulære sager m/digital signatur

Ensartet sagsflow

Services (SOA)

miniMAKS datamodel Integration af matrikelregister og matrikelkort Objektorienteret datamodel Opdeling i selvstændige grundelementer –Matrikulære basiselementer –Temaregistreringer –Administrative tilhørsforhold

Lidt om datastrukturen Hierarki mellem –Samlet Fast Ejendom –Jordstykke –Skel –Skelpunkt Geometri –Punkt –Linie –Flade Til MIA udveksles ikke flader Fra LDS udveksles flader, hvor ønsket

Standardiserede snitflader  Sagspakke for matrikulære sager (SP-XML)  Udarbejdet i Snitfladegruppen under SFG  Samarbejde mellem KMS og PLF  Tilpasses i udviklingsfasen for miniMAKS  Forventes i høring under OIO i foråret 2007  Sagspakke for temaregistreringssager  Udarbejdes som et sub-set af SP-XML  Samarbejde med relevante parter (amter, SNS)  Registreringsmeddelelser  Præsentation af XML fil med SLD (evt. som pdf)

miniMAKS tidsplan  Pilotfase juni-juli  herunder test af indsendte pilotsager  Overtagelsesprøve september 2006  i testsystem, test af integrationer  Datakonvertering  foretages af KMS  Idrifttagelse 2. oktober 2006  Københavns kommune 3 måneder senere  Frederiksberg kommune efterfølgende

Opsummering Digital forvaltning bliver ikke skabt ved udvikling af et system, men ved at mange forskellige aktiviteter koordineres Centrale systemer omlægges i nær fremtid og vil dele data og funktionalitet Sammenhængen på ejendomsområdet vil blive Forbedret og standardiseret til glæde for os alle.