Digital Tinglysning - e-TL

Præsentationer af emnet: "Digital Tinglysning - e-TL"— Præsentationens transcript:

1 Digital Tinglysning - e-TL
CPR og CVR CPR-registret og CVR-registret. En sådan digital kommuni-kation vil muliggøre, at Tinglysningsretten her kan hente oplysning om adresser mv. på personer og registrerede selskaber. Dette vil kunne ske, hvis Tinglysningsretten er i besiddelse af de pågældende personers eller selskabers personnummer eller CVR-nummer. Det vil således ikke længere være nødvendigt i et tinglysningsdokument at anføre navn, adresse og telefonnummer som i dag hjemlet i § 9, stk. 3 TDC PBS Ejendomsdata BBR ikke være påkrævet, at der fremlægges en udskrift fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), idet tinglysningssystemet automatisk vil kunne hente de relevante oplysnin-ger i BBR. De oplysninger, der i dag kun kan fremskaffes ved en erklæring fra an-delsboligforeningen, herunder om andelshaverens medlemskab af foreningen og brugsret til lejligheden, vil fortsat skulle foreligge ved tinglysningen. Bestemmelsen herom foreslås imidlertid omformuleret, så at den giver mulighed for, at oplysninger-ne kan tilgå Tinglysningsretten på en anden måde end ved fremlæggelse af et papir-dokument. PLAN Det foreligger oplyst, at der i øjeblikket pågår et arbejde med at etablere et nyt plan-register, kaldet PlansystemDK, til registrering af blandt andet lokalplaner. Systemet udvikles i samarbejde mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening samt Erhvervs- og Byggestyrelsen i regi af Servicefællesskabet for Geodata. Systemet for-ventes i drift medio 2006. MATR SVUR I projektgruppen, der er en ekstern følgegruppe, deltager repræsentanter for alle væ-sentlige interessenter i tinglysningen: • Finansrådet • Realkreditrådet • Advokatrådet • Dansk Ejendomsmæglerforening • Landinspektørforeningen • Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune • Økonomi- og Erhvervsministeriet • Kort & Matrikelstyrelsen • Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling • Skatteministeriet • Justitsministeriet I projektgruppen deltagere endvidere Domstolsstyrelsens direktør og projektledelsen.

2 Historisk udvikling Papirløs tinglysning – betænkning 1394/2000
4 organisationer Betænkning om varetagelse af tinglysningsopgaven – betænkning 1461/2005 Betænkning om digital tinglysning – betænkning 1471/2006 Lovforslag L199 fremsat 31/ af justitsministeren L199 vedtaget af Folketinget den 2/6 2006

3 Betænkning 1461/2005 - varetagelse af tinglysningsopgaven
Overvejelser Struktur Offentlig kontra privat Prøvelse Realtid

4 Resultat: Prøvelse Domstol En retskreds Fri anmelderadgang Tostrenget system med ejendomsdatafangst

5 Betænkning 1471/2006 – om digital tinglysning
Systemudvikling Digital signatur Fuldmagtsordning Anmelderordning Offentlighed til akten

6 Akten Adgang? Scanning Opslagsafgift Systemudvikling Digital signatur kontra net-id

7 Hvad er digital signatur?
Kan bruges til sikker kommunikation ved brug af s og mellem computere, f.eks. E&S WebReg. Muligheder med OCES (Offentlige Certifikater til Elektroniske Services) Elektronisk underskrift. Kryptering af indhold, så kun modtager og ikke andre kan se indhold. Tre styrker ved digital signatur Systemet til digital signering og kryptering giver brugerne tre grundlæggende former for sikkerhed, som er afgørende for troværdigheden: Autenticitet – giver modtageren af en meddelelse sikkerhed for, at den stammer fra den person, der har sendt den Integritet – giver sikkerhed for, at der ikke er ændret i meddelelsen undervejs Fortrolighed – giver sikkerhed for, at ingen uvedkommende kan få kendskab til indholdet af meddelelsen Uddrag af forslag til lov, afsnit side 26 En digital signatur er et elektronisk redskab, som benyttes til digitalt at signere en meddelelse, så modtageren kan konstatere meddelelsens autenticitet, dvs. identiteten af meddelelsens afsender, og meddelelsens integritet, dvs. at meddelelsens indhold ikke er blevet ændret efter signeringen. Autenticiteten og integriteten af et digitalt dokument sikres ved hjælp af en bestemt regnemetode kaldet hashværdien, der omdanner dokumentet til en talrække. Denne talrække kan afkodes af dokumentets modtager ved hjælp af de funktioner, der er indbygget i den digitale signatur. Det er usandsynligt, at forskellige digitale dokumenter omdannes til den samme hashværdi, og det er ligeledes usandsynligt, at indholdet af et digitalt dokument kan udledes ud fra hashværdien. Dermed opnår modtageren af dokumentet en høj grad af sikkerhed for rigtigheden af dokumentets indhold. En digital signatur vil dermed kunne udgøre et væsentligt bevis ved bedømmelsen af, om et digitalt dokument med et givent indhold stammer fra den angivne udsteder. En digital signatur kan herved sammenlignes med en traditionel underskrift. Der er dog naturlige forskelle på en digital signatur og en traditionel underskrift. Det er således karakteristisk for en håndskrevet underskrift, at denne er uadskilleligt knyttet til én bestemt person, og det antages derfor, at det ved grafologiske undersøgelser vil kunne sandsynliggøres, at en underskrift er skrevet af den pågældende person. En håndskrevet underskrift antages derfor i vidt omfang at udgøre bevis for, hvem der har underskrevet og dermed forpligtet sig i overensstemmelse med det underskrevne dokument. I modsætning hertil er en digital signatur med den nuværende teknologi ikke uadskilleligt knyttet til en bestemt person, men er derimod elektroniske data, som ikke blot den retmæssige indehaver, men også andre kan komme i besiddelse af, f.eks. hvis de får adgang til den computer, hvor den digitale signatur er lagret, og til den adgangskode, som er knyttet til den digitale signatur. En uretmæssig anvendelse vil derfor ikke kunne sandsynliggøres på samme måde som ved undersøgelse af en håndskrevet underskrift. Hvis der opstår mistanke om uretmæssig anvendelse af en digital signatur, vil det forholdet dog kunne søges efterprøvet ved gennemgang af en række elektroniske spor, der i øvrigt afgives i forbindelse med elektronisk kommunikation. For så vidt angår spørgsmålet om retsvirkningerne ved anvendelse af digital signatur, har et særligt udvalg under Justitsministeriet afgivet betænkning nr. 1456/2004 herom (betænkning om e-signaturs retsvirkninger). Det anføres heri, at brugen af digital signatur kun i teknisk henseende adskiller sig fra brugen af håndskrevne underskrifter. Brugen af moderne teknik til at udføre selve underskriftshandlingen medfører således i almindelighed ikke nogen ændring i forhold til de regler, som angiver retsvirkningen af den pågældende underskrift. Det afgørende er således tilkendegivelsen gennem handling eller undladelse af en vilje til at blive forpligtet. En digital signatur må derfor i almindelighed sidestilles med en almindelig papirbaseret underskrift, og der er efter e-signaturudvalgets opfattelse ikke nogen grund til at knytte særlige retsvirkninger til aftaler, retshandler eller meddelelser, der afgives med digital signatur.

8 Brug af digital signatur ved digital tinglysning
Digitale dokumenter, der anmeldes til tinglysning, skal være forsynet med udstederens digitale signatur. Kravet om vitterlighedspåtegning i tinglysningslovens § 10, stk. 2, ophæves. Baggrunden herfor er, at en digital signatur sikrer et digitalt dokuments autenticitet og integritet, så modtageren med stor sikkerhed kan identificere afsenderen og konstatere, om dokumentets indhold, herunder dateringen, er blevet ændret. Anmelderordningen - det vil være muligt at udstede og anmelde tinglysningsdokumentet ved brug af en fuldmagtshavers digitale signatur. Lov forslag afsnit side 28 Endelig anbefales det, at der tilvejebringes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse personer fortsat kan anmelde rettigheder på grundlag af papirdokumenter, om fremgangsmåden herved og om retsvirkningerne heraf, idet det på nuværende tidspunkt ikke er muligt for enhver at få en digital signatur. Det er således en forudsætning, at ansøgeren er i besiddelse af personnummer eller CVR-nummer. Hvis kravet om anvendelse af digitale dokumenter forsynet med digital signatur var ufravigeligt, ville det i praksis udelukke en række personer fra selv at anmelde rettigheder til tinglysning. Det ville i særlig grad gælde udenlandske personer, herunder personer fra EU-lande og EØS-lande. Lov forslag afsnit 4.4 side 31 Som beskrevet i forrige afsnit vil fordelene ved realtidstinglysning gennem fuldmagtsordningen kunne opnås også af rettighedshavere, der ikke er i besiddelse af en digital signatur, idet det vil være muligt at udstede og anmelde tinglysningsdokumentet ved brug af en fuldmagtshavers digitale signatur. Hvis fuldmagten ikke er registreret af Tinglysningsretten inden tinglysningsdokumentet anmeldes, kan der imidlertid kun ske tinglysning med frist, og endelig tinglysning må da afvente, at fuldmagten modtages af Tinglysningsretten.

9 Hovedregel/undtagelser
Digital signatur Særregel med bemyndigelse for restgruppe Undtagelse: Fuldmagtsordning Anmelderordning Drop mellemrum ved /

10 Fuldmagtsordning Eneste papir Alle dokumenter ”Specialfuldmagt” Kan kombineres med digital signatur Det er advokaten/fuldmægtigens digitale signatur, der bruges

11 Anmelderordning Kun pantebreve Forsikringsordning Professionelle aktører (+ revisorer i lovforslag)

12 Prøvelse Automatisering – 70% Specielt: byrderubrik forventes at give problemer

13 Erstatning/Afgifter Erstatning Afgifter Almindeligt professionsansvar
Prøvetinglysning Afgifter Skattestop Prøvetinglysning + opslag Gratis hvis tinglysning inden for 6 hverdage

14 Konvertering Forventes at ske ved overgang, for så vidt angår realkreditpantebreve Andre dokumenter skal fremsendes Ejerpantebrev, notering af underpant ”Ejerlejlighedsejerpantebreve”

15 Betaling Storkundeordning ændres og forbedres. Betalingsmodul tilknyttes systemet Advokatsystemer medinddrages i det hele.

16 Forskelligheder mellem nuværende og fremtidigt system – 1. del
Købsaftale underskrives Uændret Advokatgodkendelse Uændret + ”krav” om fuldmagt eller digital signatur for køber og sælger Skøde til købers underskift a) postkasse til signering og/eller Skøde til sælgers underskrift b) fuldmagt til signering

17 Forskelligheder mellem nuværende og fremtidigt system – 2. del
Ejendomsværdipåtegning Forsvinder Dagbog Ekspeditionstid til tinglysning Anmærkninger modtages med post Anmærkninger slettes Glittet papir i papomslag ”Kvittering”

18 Om digitalisering af tinglysningsakterne
Omkring 70 millioner sider, der er fordelt i de omkring 2,1 millioner aktmapper i 82 retskredse, skal fremover kunne stilles til rådighed i elektronisk form (i PDF-format). Et konsortium bestående af  Recall A/S,  JWN Data A/S,  Post Danmark, Data Scanning A/S og  Vester Kopi A/S og Dansk Scanning A/S. Det forventes, at indskanningen af alle landets tinglysningsakter vil være gennemført på det tidspunkt, hvor den digitale tingbog sættes i drift.

19 Begrebsmodel for fast ejendom

20 Begrebsmodel for servitut

21 Nye funktioner Prøvetinglysning.
Lagre færdige tinglysningsdokumenter, der alene mangler digitale underskrifter. Abonnere på hændelser. Fuldmagt for en anmelder til at disponere på en disponents vegne. Brugere kan have egne standardtekster/ vilkår lageret i tinglysningssystemet. Autorisationsordning kun for pantebreve. Fuldmagt side 39 Digital signatur side 48 – afsnittet Sikkerhed Vedhæftelse af PDF filer – side 51. afsnit Vedhæftelse af dokument

22 Underskriftmappe (tidligere kaldet postkassefunktion)
Anmelder kan indlægge dokument der mangler underskrift Får besked om adresse, som skal sendes til disponent Ingen validering Angiver CVR-/CPR-nummer på manglende signatur Anmelder kan Forespørge på status Modtage besked om påførte signaturer Slette dokument Disponent kan Påføre signatur Der kan ikke rettes i dokumentet Underskrifmappens funktionalitet udstilles som web services Andre kan bygge videre på funktionaliteten Neutralt og fortroligt mødested Side 40

23 Tidsplan (Som den står i kontraktudkast)
Tidsplan side 163 – Projektforløb og tidsplan – revideret i mail den 12. april.

24 CSC hovedtidsplan for test

25 Aktuelt status for projektet
Leverandør er CSC Danmark Advokatbrancheleverandører der deltager med henblik på integration: AdvoForum Apollon IT Datamann EDB Gruppen Montes Datasystemer Unik System Design Nye behov opstår under udviklingen Kuvertordningen

26 Praktiske kurser primo 2008.
Mere information På AdvokatNet kan du følge med i udviklingen og se alt relevant materiale om digital tinglysning. Praktiske kurser primo 2008. Er digital tinglysning en fordel for advokatbranchen? Ja  200 81% Nej 24 10% Ved ikke 22 9%