kapacitetsomkostninger Styring af anskaffelse, udnyttelse og fordeling

Litteratur Andersen og Rohde kap 9 (tidl 6) og 6(tidl 10) Melander kap 3,2 og appendix D

Kapacitetsomkostninger kontra stykomkostninger 1 Anvendelsesbestemt erstatning for den teoretiske skelnen mellem faste og variable omkostninger Stykomkostninger bestemmes ud fra Salgsmix Salgs volumen De hermed forbundne omkostningsenheder Prisen på disse omkostningsenheder

Kapacitetsomkostninger kontra stykomkostninger 2 kapacitetsomkostninger bestemmes ud fra Aktivitetens mængde og sammensætning Kapacitetstrækket (teknisk) Præstationsmængde (produktivitet) Belastningsmængde (belastningsprofil) Behov for ledig kapacitet Ressourcers substitutionsmulighed Pris pr ressourceenhed

budgetteringsmåder Direkte Periodisering i form af afskrivning Fastsat totalbeløb Beløbsramme til større enkeltdispositioner Lovbundet eller kontraktbundet beløb Antal omkostningsenheder*pris pr omkostningsenhed Antal belastningsenheder*gnstpris pr belastningsenhed (bemærk her anvendelsesenhed – ej anskaffelsesenhed, og gennemsnit)

budgetteringsmåder Indirekte ud fra Jfr ABC costing Valg af serviceniveau Beregnet ressourcetræk Beregnet ressourceomkostning Jfr ABC costing

Kapacitetsstyringens problemer Kan ikke lagres Ofte flerperiodisk Ofte ikke direkte relateret til omsætningselement støttefunktioner servicefunktioner

Kapacitetsstyringens opgaver Tilpasset aktiviteten Ingen knap kapacitet Ingen ledig kapacitet Fordeling til mest hensigtsmæssig anvendelse Størst mulighed ved anskaffelse, hvor viden er mindst Anskaffet i billigste forhold (mix) Tilpasset finansieringen Kapacitet er ikke kun maskiner i produktionen. Det er også mennesker, og også begrænsninger i salg, distribution, ledelse etc

Kapacitetsstyringens midler - strategisk styringsopgave Af- og anskaffelse af anlæg Kapacitetsgrundlag og -struktur informationsværktøj Flerperiodiske planer investeringskalkuler værdianalyse styringsprocesser Strategi seminarer Brain storming Udviklingsprocesser Strategisk lederudvikling Systemudviklingsprocesser virksomhedsspil

Kapacitetsstyringens midler - taktisk styringsopgave Tværgående koordination af kapacitetsudnyttelsen informationsværktøj Nulbase budget præstationsbudgetter Netværksplanlægning Kontrol med forudsætninger styringsprocesser MBO Motivationsledelse Uformelle tværgående møder Udviklingsprocesser Interaktivt rollespil budgetdelegering Søge-lære processer

Kapacitetsstyringens midler - operationelt styringsopgave Finplanlægning af kapacitetsudnyttelse decentralt informationsværktøj aktivitetsplaner projektkontrol efterkalkulation styringsprocesser Uformelle lokale møder Uformel selvkontrol Udviklingsprocesser Feed back On the job training

Krav til kapacitetsstyring Måle kapacitetsforbrug i forhold til kvalitative og kvantitative mål Opgøre kapacitetsforbrug for primære og sekundære aktiviteter At beskrive kapacitetstræk hen over tiden At vurdere rentabilitet i forskellige sammensætninger af kapacitet At vurdere mulige anvendelser af uudnyttet kapacitet At vurdere total og marginal anskaffelse af kapacitet

Faser i kapacitetsstyring (melander 174) Kapacitetsanskaffelse: Omkostningseffektivitet Kapacitetsanvendelse: udnyttelsesgrad Kapacitetsanvendelse: produktivitet - efficiency Kapacitetsanvendelse: grad af målopfyldelse (effectiveness)

Kapacitetstyper (A&R kap 9 tidl 6) Grundkapacitet Lokalekapacitet Materiel kapacitet Medarbejdere Associeret kapacitet Kapacitet købt udefra (ofte variabelt) Rettigheder Måleteknisk nøglekapacitet Den styrende kapacitet, der ønskes analyseret for Kapacitetsnetværk (A&R s 174 tidl 103)

Kapacitetsnetværket – sammenhængen mellem aktivitet og kapacitet Figur 9.1 Principskitse af et kapacitetsnetværk

Opfølgning registreringsdimensioner registreringsdybde Art (procesindtag) Proces Formål (procesudtag) Informationsindgang (hvor) registreringsdybde Omkostninger i beløb Mængdedata Kapacitetstræk belastningsenheder

Omkostningsregnskabets principielle inddelinger: Inddeling af registreringssystemet Procesindtag Arbejdsprocesser Procesudtag Forbrug og brug af ressourcer (= omkostninger)  Opgaveløsning, handling og handlingssekvenser Fysiske enheder, udførte tjenester eller opnåede tilstande, som er opgavens formål Omkostningsregnskabets principielle inddelinger: Art Proces Formål Inddeling efter ressourcernes egenart Inddeling efter arbejdsprocessernes egenart Inddeling efter præstationernes egenart, herunder hvem der er modtager Omkostningssted Inddeling efter organisatorisk enhed og/eller personer Figur 9.2 Principmodel for kapacitetsomkostningsregnskabets hovedinddelinger

Kapacitetsomkostninger Ved økonomisk styring af kapacitetsomkostningerne skal man forstå samspillet mellem procesindtag, arbejdsprocesser og procesudtag. Et eksempel kunne være: Hvor meget maskinkapacitet skal vi have til rådighed for at kunne brygge øl på det korn, vi modtager, for til sidst at opnå det ønskede output. Maskinen er et eksempel på en kapacitet, som spiller sammen med indtaget af korn og udtaget af øl.

Formålet er at vise de økonomiske konsekvenser af ressourceindtaget. Artsinddeling Formålet er at vise de økonomiske konsekvenser af ressourceindtaget. Grupperes/sorteres efter deres grad af reversibilitet og variabilitet. Eksempler på omkostningsdata : Faste lønninger Husleje Kontorhold Rejser Forsikringer Strøm Reklame Art Proces Formål Omkostningssted

Afgrænser og beskriver ressourceforbruget i relation til: Procesinddeling Afgrænser og beskriver ressourceforbruget i relation til: Arbejdsprocesser Arbejdsopgaver Inddelingen er relevant, når virksomheden har behov for at vide, hvordan virksomhedens ressourceanvendelse fordeler sig på forskellige opgaver/processer. For en regnskabsafdeling kunne de forskellige opgaver/processer være: Bogføring Udarbejdelse af månedsregnskab Udarbejdelse af årsregnskab Budgettering Arbejdsopgaver kan være primære eller sekundære. Art Proces Formål Omkostningssted

Viser procesudtaget i form af: Fysiske enheder Tjenester Formålsinddelt Viser procesudtaget i form af: Fysiske enheder Tjenester Opnåede tilstande Eksempel: Registrering af omkostningsdata på et konkret udviklingsprojekt for at opgøre hvor mange ressourcer der medgår hertil. Hvis flere afdelinger eller andre afdeling deltager i projektet, kan formålsinddelingen anvendes til at registrere, hvilken afdeling opgaven er udført for, og dermed hvem der trækker på ressourcen. Art Proces Formål Omkostningssted

Registreringsdybde for kapacitetsomkostningsdata art Omkostnings-sted Proces = opgavetype Formål = præstations­ modtager Omkostninger med en høj grad af variabilitet Omkostninger i beløb og evt. mængdeenheder X (X) Kapacitetstræksenheder Præstations- eller Belastningsenheder – Omkostninger med en ringe grad af variabilitet Omkostninger i beløb og evt. enheder Figur 9.3 En principiel registreringsmodel for kapacitetsomkostninger og kapacitetsdata

opgave Schack kap 13: a/s Plastcom