AKT på Dybbøl Skolen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Trivsel - et fokusområde
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
LÆSNING på Ahlmann - Skolen
Workshop almene boligdage
Trivselsgrupper for forældre
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Klassedannelser til Ansgarskolen Program  Velkomst og intro  Formål  Skolebestyrelsens principper for klassedannelse  Ansgarskolens handleplan.
Lærerprofessionen.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Arbejde med at give børnene empati. Den gode stol. Kort og godt.
Forældrerådslagning Keld Bjørbæk, Ungdomskonsulent Tlf
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Udarbejdet af skolebestyrelsen
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Kompetencecenter for Hirtshals Skolecenter
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
På Filstedvejens Skole er vi klar over, at mobning forekommer og vil forekomme, men vi vil med dette sikre os ansvar, viden og engagement i arbejdet mod.
Lærerprofessionen.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Børn og unges sociale liv online
Et fagligt løft af folkeskolen.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Forældresamarbejde/fællesskaber
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Hylleholt skole ”Vi vil den gode skole”
Hvilket arbejde udfører AKT-læreren
Kommunikationsstrategi – det gode samarbejde Skjoldhøjområdet.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2008.
Gruppevejledning på tæt hold
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Læring gennem registrering og indberetning
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Den pædagogiske læreplan
- Kom tættere på dit barns skolegang
Hvilken betydning har en faglig handlingsplan for mit barn?
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Redskaber og overvejelser
Hvilken betydning har en faglig handlingsplan for mit barn?
IKH Søskende som pårørende INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
Præsentationens transcript:

AKT på Dybbøl Skolen

Adfærd, Kontakt, Trivsel I denne sammenhæng et begreb, der på neutral vis beskriver elevens handlinger, gøren og laden Kontakt: Et begreb, der beskriver eleven i den sociale situation Trivsel: Et begreb, der fortæller om kvaliteten af elevens adfærd eller kontaktforhold. Trivsel er en forudsætning for udvikling og indlæring.

Målsætning for AKT på Dybbøl-Skolen At styrke elevens trivsel og personlige udvikling At styrke relationerne At styrke klassens trivsel At medvirke til at inkludere børn med særlige behov

Styrende principper for AKT Udvikling og positiv forandring foregår i relationer og sammenhænge præget af positive forventninger. Et barn gør det bedste han/hun magter i situationen. Adfærden kan være udtryk for uheldig mestrings/overlevelsesstrategi. Konflikter skal forstås som cirkulære processer, hvor de enkelte parters handlinger og sprog påvirker hinanden Udgangspunktet er det hele barn set i sammenhæng med barnets kontekst. AKT-arbejdet involverer forskellige parter ( kammerater, lærere/pædagoger og forældre).

AKT-centerets tilbud Forebyggende indsatser Foregribende/ indgribende indsatser

Forældresamarbejde Diskussion ud fra forskellige dilemmaer. Forebyggende: 0. årgang Forældresamarbejde Diskussion ud fra forskellige dilemmaer. Derefter træffes fælles aftaler som årligt skal evalueres til forældremøder.

1. årgang Fri for mobberi Der arbejdes med empati - problemløsning og selvkontrol

Girafsprog 2. årgang Fokus på sprog og kommunikation   At lytte til egne behov og ønsker At iagttage den andens udtryk for følelser og ønsker Stille spørgsmål til den anden

Dream-team- klassemøder 3. årgang Dream-team- klassemøder Handler om at formulere sig   Lytte til andre Være med til at træffe beslutninger

Web-etik 4. årgang Net identitet/ sikkerhed på nettet Brug af billeder på nettet Sprogbrug Digital mobning Gode netvaner

5. årgang Legepatrulje Fra 2015 Leg og aktiviteter i frikvartererne med elever i indskolingen. Månedlige møder med tovholderne, hvor der indgår læring af konflikthåndtering. Oplevelser, dilemmaer drøftes

6. årgang Peer-Education Peer educatere hjælper yngre elever med konfliktløsning. Der afholdes kursus for Peer-educatere, hvor der undervises i girafsprog, kommunikation, konfliktforståelse/håndtering Start efterår/vinter 2015

7.årgang 2014/2015 Legepatruljen Game Booster Leg og aktiviteter med elever fra indskolingen i frikvartererne. 2015-2016: Ny Legepatrulje: 5. årgang Game Booster Elever ( pt. er det Legepatruljen) arrangerer sportsturneringer for mellemgruppen i spisepausen. 2015-2016: Interesserede elever fra udskolingen melder sig til at være Game Booster.

7.+8. årgang Body Talk Formål: at styrke de unges selvværd og kropsopfattelse De unge konfronteres dagligt i tv, blade og på internettet med idealiserede og manipulerede forbilleder. Body talk handler om at undersøge og debattere ud fra filmklip, oplæg og øvelser, hvordan vores kropsopfattelser bliver påvirket.

8. årgang Teambuilding Adventure race i Broager med sundhedskoordinatorerne

Foregribende/ indgribende indsatser Bekymringssnak: En uforpligtende snak om den første bekymring i forhold til et barn eller en klasse. Jo før der gribes ind, des lettere er det at ændre udviklingen. Individuelle samtaler og støtte til elever: der er i vanskeligheder. Trivselsundersøgelse: AKT-vejlederen opretter en undersøgelse af klassens trivsel i samråd med klasseteamet. Denne undersøgelse danner baggrund for eventuelle interventioner/ kollegial vejledning. AKT-indsatser på klasseniveau: Specifikke indsatser i klasser, hvor der er opstået problemer, f.eks. med mobning. Kurser: F.eks. Bodytalk, webetik Observation i klassen: Observationsfokus aftales på forhånd. Observationen er efterfølgende udgangspunkt for selvrefleksion eller kollegial vejledning. Rådgivning/vejledning til lærere: Konflikthåndtering Klassemøder Planlægning af en klasses trivselsdag Klasseledelse Samarbejdsøvelser Sproget i klassen