Inklusion i Aalborg

Overskrifter Hvad skal der ske Hvor mange drejer det sig om Hvordan er økonomien Beslutning Principper for inklusion Hvordan inklusion Overvejelser om eksklusion

Inklusion – en definition ”Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskabet, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte”. - Rasmus Alenkær

Inklusion – bevægelse fra højre mod venstre! Hvad skal der ske Inklusion – bevægelse fra højre mod venstre! Normalklasse - holddannelse - UV.-diff. Normalklasse – vejledning/ sparring til personalet fra KC Normalklasse – kursusforløb på KC Normalklasse med enkeltintegrationstimer Specialklasse Special-skole

Hvor mange drejer det sig om År 0 2011/12 12 pladser omlægges (allerede inkluderede) År 1 2012/13 Yderligere 92 pladser omlægges År 2 2013/14 Yderligere 44 pladser omlægges År 3 2014/15 Omlægning gennemført Der vil stadig være 722 specialpladser tilbage, når omlægningen er gennemført.

Hvor mange drejer det sig om Når omlægningen er gennemført svarer det til, at der i gennemsnit er inkluderet én elev i hver 7. skoleklasse i Aalborg. Har en skole fx 20 klasser fra 0. til 9. klassetrin, vil der altså i alt blive inkluderet 2-3 elever. Langt de fleste er reelt slet ikke flytninger, da der er tale om ekskluderinger, der ikke gennemføres. Reelt svarer det til, at i alt 35 elever flyttes fra specialtilbud til almentilbud fordelt på kommunens 50 skoler samtidig med at antallet af pladser derudover reduceres med 113, fordi der nyvisiteres færre.

Økonomi Pengene (og personalet) med flytningerne Byrådet har derudover afsat helt nye penge til inklusion

Beslutning Skole- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 21. december 2010, at der indføres ”en ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov”. Formålet med inklusionsindsatsen er gennem tilpasning af læringsmiljøet og arbejde med de sociale fællesskaber, at give plads til og mulighed for, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber med deres jævnaldrende kammerater i det nærmiljø, hvor de bor. Visionen for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune er ”distriktets børn på distriktets skole”.

Principper for inklusion Inklusion kræver tydelig ledelsesopbakning Inklusion fordrer en skolekultur, der er kendetegnet ved et anerkendende og inkluderende menneskesyn Inklusion kræver forberedelse og tidlig indsats Inklusion kræver udredning af barn og netværk Inklusion kræver samarbejde med forældre i hele netværket Inklusion kræver kompetenceudvikling Inklusion kræver tæt samarbejde mellem det almenpædagogiske og det specialpædagogiske

Hvem gør hvad Skoleafdelingen Skolen kan bl.a. forvente hjælp til: Organisationsudvikling Kommunikation fx til forældre Udvikling af ”skolekultur” Supervision Specialistviden vedr. fx diagnoser – hvordan inkluderes diagnosebørn i praksis? Konsultativ bistand Skolen Anerkendende og inkluderende skolekultur Inklusionsberedskab Kompetencecenter Trivselsforum

Hvordan inklusion Fælles Skolebeskrivelse 2010 Afdækning af en fælles, konkret forståelse af inklusionsbegrebet Opstilling af tydelige mål og handlinger for inklusionsindsatsen Iværksættelse af målrettede og inddragende processer, der udvikler ejerskabet blandt medarbejdere, ledelser og forældre Tilrettelæggelse af såvel kommunale som lokale kompetenceudviklingsinitiativer, der tager udgangspunkt i den fælles forståelse og de afledte behov for handlinger Øget fokusering på vidensdeling og samarbejde om inkluderende praksisformer – for eksempel mellem specialskoler og folkeskoler

Hvordan inklusion Hvor er udfordringen? – Tre indvangsvinkler Barnet. Enhver forklaring af et barns vanskeligheder går ud fra, at det er barnet, der er noget galt med. Hvis noget ikke virker, må barnet være ”defekt”. Derfor må vi give barnet en diagnose og sende det væk til et specialtilbud. Skolen. Hvis et barn reagerer uhensigtsmæssigt, ikke lærer nok eller har andre problemer, så må det være skolens kultur, undervisningsform, lærersamarbejde, ledelse eller andet på skolen, den er gal med. Derfor må vi se indad og evaluere på vores egen indsats på skolen. Samfundet. Det er i virkeligheden samfundet, familien, tv-kanalerne eller alt muligt andet, der er skyld i de vanskeligheder, et barn har. Derfor må vi se endnu mere på de store sammenhænge og reagere ud fra disse. - Vi vil fokus på alle tre. Ikke kun på #1, som er det mest almindelige.

Hvordan inklusion Metoder til fri afbenyttelse Hvis en metode ikke virker – så prøv en anden Handlingsplan for sociale kompetencer Få, positivt formulerede regler Endnu mere fokus på relationer i klassen Interaktiv undervisning * Inspireret af Thomas Nordahl

Statements Omsorg for og tillid til hinanden er en grundlæggende tilgang til hverdagen på skolen. Af omsorg udspringer åbenhed og glæde. Disse begreber er nøgleord, hvis man vil opnå et udviklende og trygt lærings- og trivselsmiljø. … rum og handlemuligheder i skolens pædagogiske hverdag til god og grundig undervisning og skabe læringssituationer der tager udgangspunkt i den enkelte elev. En undervisning der er tilpasset elevens potentialer og behov – dvs. i forhold til deres intelligens og læringsstile. Når alle er forskellige er ingen anderledes Kilde: Herningvej Skole

Værdigrundlag og børnesyn Skolestarten er vigtig! En multikulturel skole der bygger på Folkeskolelovens værdier Et godt skoleforløb skabes i fællesskab ”Godt på Vej” Skoleplan og målsætning Muligheder frem for begrænsninger Forventninger til forældre Skolen kan tilbyde Tillid forældre udviser Kilde: Herningvej Skole Værdigrundlaget for Aalborg kommunale skolevæsen: ”Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnet og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan.”

Overvejelser om eksklusion Mennesker udvikler sig gennem sociale relationer Lærer børn sociale relationer ved at blive ekskluderet? Hvor mange kan være unormale? Hvis et barn ikke trives, er det så altid barnet, der er noget galt med? Hvad lærer børnene, når de oplever, at alle dem, der stikker lidt ud, de bliver ”stemt hjem”?

Spørgsmål?