Generelle reguleringer Konkrete indsatser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Økonomiske styringsmidler i forhold til regulering af landbrugets tab af fosfor og kvælstof Konference om slutevaluering af Vandmiljøplan II og det faglige.
Kunsten at finde tons kvælstof
Efterafgrøder og miljøet
Disposition Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ?
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
Christen Duus Børgesen, Uffe Jørgesen, Tove Heidmann.
Orientering om Vandrammedirektivet
Vesthimmerlands Landboforening
Chefkonsulent Leif Knudsen,
EU-reform - Konsekvenser for dit landbrug Landskonsulent Erik Maegaard Planteproduktion.
Er landmændene IPM-klar? Landskonsulent Jens Erik Jensen VFL.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Deltagerne i projektet ”Biogas og Miljø” Styregruppen bestod af repræsentanter fra: - Lemvig Kommune (formand) - Skive Kommune - NIRAS, ConTerra, PlanEnergi.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Ny Arealregulering Envina.
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Det positive budskab….! De nye husdyrgødningsteknologier kan…
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Nye virkemidler på vej – oversigt over forskningsindsats Flemming Gertz Specialkonsulent VFL.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny husdyrregulering 2017 Konsekvenser for grundvandsbeskyttelsen
Konsulent Hans Spelling Østergaard
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Præsentationens transcript:

Generelle reguleringer Konkrete indsatser

Stiftet: 2002 Hjemsted: Agro Business Park, Foulum Ansatte: 5 Ydelser: rådgivning/værktøjer inden den landbrugsrelaterede miljø-administration. Læs mere på www.conterra.dk

Generelle reguleringer / konkrete indsatser Effekten af de generelle reguleringer… ….påvirker behovet for målrettede tiltag

Generelle reguleringer Harmonikrav mht. den maksimalt tilladte tildeling af husdyrgødning Udnyttelseskravet til kvælstof i den tildelte husdyrgødning Tidspunkt for udbringning Normtal for tildelingskvoter som ligger 10% under det økonomisk optimale Krav om efterafgrøder Mangler efterafgrødekravet med dertil hørende modregning af norm

Effekten af de generelle reguleringer Grafik som viser udviklingen i N-overskuddet

Effekten af de generelle reguleringer Data: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2012 Den generelle regulering har medført et drastisk fald i N-overskuddet, som mest af alt kan forklares med et lige så markant fald af handelsgødningsforbruget. Sidstnævnte er en direkte konsekvens af de stadigt stigen de krav til udnyttelsesprocenten (husdyrgødning)

Sideeffekter (?) af de generelle reguleringer N-udnyttelsen Planter – mere N-effektive Foder – mindre N/produceret DE N-emission Faldet ca. 30% siden 1990 DCA RAPPORT NR. 025 · JULI 2013 Andre faktorer som medfører et fald i udvaskningsniveauet Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi 2012

De generelle reguleringer: konklusion Tabet af kvælstof fra rodzonen og til recipient er faldet drastisk. De generelle reguleringer har været medvirkende til, at ”nitrat-problematikken” er håndterbart i over store dele af landet. De generelle reguleringer sikrer dog ikke indfrielsen af miljømål alle steder i landet.

Generel regulering ensartet udvaskningsniveau Data: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2012 Store forskelle i afgrødevalg og gødningspraksis for bedriftstyperne og disses uensartede geografiske placering, fører til store forskelle i N-overkuddet.

Fordelt husdyrgødning

Fordelt handelsgødning

Generel regulering ensartet udvaskningsniveau Input: Udsæd Husdyrgødning Handelsgødning Fiksering Deposition Anden organisk gød. Output: Høst Denitrifikation Fordampning

Høje N-overskud i vest – store udfordringer i øst kg N/ha mg NO3/l Potentiel udvaskning: Rodzone: 138 tusinde tons N Recipient: 58 tusinde tons N

Generel regulering vs. nettonedbør Miljømålet om max 50 mg NO3/l overskrides ved N-overskud på mellem 23 og 78 kg N/ha !!! Miljømålet kan stedvis overholdes uden ændringer i driften selv ved et højt udvaskningsniveau, mens meget lave udvaskningsniveauer andre steder fører til markante overskridelser.

Ensartet regulering – uensartede udfordringer Miljømål: 50 mg NO3/l Hjælp!!! Hmmm.. OK Helt fint Sædskifte (JB5) Vårbyg Vinterraps Vinterbyg Vinterhvede Kommune Nettonedbør NO3/l Indsats/omkostninger Stevns 225 79 Omfattende/Høje Randers 333 53 Justeringer/Lave Billund 688 26 Ingen/Ingen Hvor godt virker den generelle, lovgivne regulering?

Konkret indsats over dem alle: Opnå konsensus om udgangspunktet Udvaskningsniveauet i absolutte tal skal fastsættes ud fra gennemskuelige beregnings-forudsætninger. Konsensus om nødvendighed og omfang er hurtigere opnået når erhvervet kan genkende udgangspunktet. ”Nudriftsscenariet” er afgørende for en fremadrettet regulering. Større områder, f.eks. større NFI Beregninger udført på baggrund af bedrifternes indberetninger vedr. afgrødeforhold og gødningsforbrug, giver retvisende opdelinger af områder mht. udvaskningsniveauet og tillader kvantificeringen af indsatsbehov. Anvendelse af generelle beregningsforudsætninger for området. Små områder, f.eks. indvindingsoplande til mindre forsyninger Større behov for specifikke tilpasninger af beregningsforudsætninger. Generelt Omfanget af dokumentationskravet for beregningernes validitet er direkte proportionalt med det beregnede niveau for nitratkoncentrationen. Dette er modeluafhængigt!

Konkrete indsatser: Afstand til miljømålet afgørende Justeringer i arealanvendelsen/sædskifte Overordnede tilpasninger Braklægning/skovrejsning Tæt på Langt væk

Konkrete indsatser bedrifter/marker: ”Intet nyt fra vestfronten” Justeringer i arealanvendelsen/sædskifte Høst af halm Nedsat/ingen tildeling af husdyr-N Mindre ændringer i sædskiftet Overordnede tilpasninger Reduceret N-norm Ingen Husdyr-N eller højere udnyt-% (afgasset biomasse) Særskilt sædskifte for berørte marker. Målrettet placering af efterafgrøder Notat 2009, Gitte Blicher-Mathiesen, DCE

Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 1 870 ha i et 1490 ha stort NFI Vurderet omkostning ved aftale om max 50 mg nitrat/l for alle arealer: 87 mill. Kr.

Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 2 600 ha ligger over 50 mg/l Vurderet omkostning ved aftale om max 50 mg nitrat/l for disse arealer: 60 mill. Kr.

Eksempel: Indsatsbehov/konkret indsats 3 Indsats i forhold til udvaskningsniveauet på deloplandsniveau (f.eks. grundvandsdannende opland til forsyninger) Vurderet omkostning ved aftale om maks. 25 mg nitrat/l på 90 ha Nødvendig indsats gennemføres gradvist under hensyntagen til udviklinger med betydning for det beregnede omfang. ”Sker der noget med betydning for indsatsbehovet”.

Sæt ind, men løbende tilpasninger pga. f.eks. Generel udvikling: Landbrugsstruktur, ændringer i det dyrkede areal eller dyrkningspraksis mm Biogas: Hvis en større del af husdyrgødningen i et opland erstattes af afgasset biomasse, kan udvaskningsniveauet falde betydeligt. Dette forudsætter dog, at en almen anerkendt højere udnyttelses-% slår igennem i gødningsregnskabet. Vandplaner Op til 20% ekstra efterafgrøder (hovedoplande). Kan placeringen ”sammentænkes” med indsatsplan-lægningen? Figurer som viser status kvo mht udvaskning markniveau/Kommune

Mindre områder: lokale tilpasninger i forudsætningerne. Eksempel 1 for indvindingsopland Anvendelse af standardopsætning for Beder/Århus: 32 mg NO3/l Tilpasset opsætning: 52 mg NO3/l Eksempel 2 for indvindingsopland Anvendelse af standardopsætning for Beder/Århus: 71 mg NO3/l Tilpasset opsætning: 58 mg NO3/l Tilpasninger: andel af halm der høstes, udbytteniveau som afviger fra norm, udbringning af husdyr-N (slæbe/nedfældet; ja/nej), nettonedbør mm. Udfordring: bedst tilgængelig viden skal anvendes, men krav til dokumentation er uafklaret.

Målrettet regulering: Hvad med drikkevandet? År 20??: Den nye målrettede normtalsregulering er på plads Ca. 25% af landbrugsarealet håndteres som følsomt Ca. 75% som robust Ændring i forhold til 2011-tildelinger: Følsomt: - 8 tusinde tons N Robust: + 25 tusinde tons Påvirkning/N-tab: Recipienter: 0 tusinde tons N Rodzone: + 8 tusinde tons N Nok mest overfladevand/konflikt med drikkevandsinteresser?

Web-baseret værktøj