Sprogfagenes metoder Rungstedgaard den 3. maj 2010 Dorte Fristrup, tlf

Baggrund Reformens tydeliggørelse af hvert fags identitet Reformens vægt på samspil mellem fagene Udtalt behov blandt lærerne for at blive bedre ”klædt på” Konklusioner fra EVA-rapport: især 2. fremmedsprog har svært ved at gøre sig gældende i de faglige samspil Seneste læreplansjustering

Ministerens ønske om at skærpe den anvendelsesorienterede profil i sprogfagene Nyt fagligt mål i alle læreplaner på stx: ”eleverne skal kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder” Anvendelsesorientering er blandt andet Medier Aktuelle indslag Brugsfaglighed i forhold til faglige samspil

Sprogfagenes fælles identitet Et sprogfag er Et færdighedsfag Et vidensfag Et kulturfag Husk: De tre søjler er gensidigt afhængige af hinanden Vi skal være meget mere eksplicitte om de tre søjler i undervisningen!

Samspilsområder AP AT (stx), studieområdet (hhx) Studieretningsforløbet – toning af studieretningen Studieretningsprojektet

AP Hvad kan vi bidrage med? Hvad kan vi gøre ude i sprogfagene mens AP kører? Hvordan arbejder vi sammen med de andre sprogfag og dansk med at følge op på AP i resten af det 3- årige forløb, både ude i fagene og i AT?

Studieretningsforløbet Hvad skal/kan der samarbejdes om undervejs? Hvordan tilrettelægges progressionen frem mod studieretningsprojektet? Hvilke områder er oplagte til studieretningsopgaven i 2. g, og hvilke kan med fordel gemmes til 3. g?

AT Udfordringer: 1.Hvad kan sprogfagene bidrage med: 1.Det sproglige niveau 2.Indholdsdimensionen 3.Metoder? 2.Organiseringen på skolerne

AT - udfordringerne 1.Det sproglige niveau: På fremmedsproget og/eller dansk 2.Indholdsdimensionen: Hvorfor netop dette emne? Vigtighed og relevans (faglige mål), begejstring… 3.Hvilke metoder kan vi byde ind med i hvilke sammenhænge? Hvad kan hver enkelt metode og hvad kan den ikke? 4.Organiseringen på skolerne: Placering i skemaet Hvem har udspillet?

Om sprogfagenes metode (1) Genstandsfeltet: mennesket som kulturskabende og kulturskabt væsen mennesket mener noget, føler noget og vil noget, som udtrykkes via menneskeskabte produkter Hermeneutikken: - samler det vi gør i sprogfagene: Vi fortolker meningsfulde udsagn, idet det mennesket mener, føler og vil, udtrykkes i produkter, i tegn, som skal forstås, dvs. analyseres og fortolkes

Om sprogfagenes metode (2) Spørgsmål der kan stilles til det menneskeskabte (kultur)produkt – hvilket i dette tilfælde oftest er en ”tekst” : hvad er det forfatteren /afsenderen vil sige og hvorfor? (intentionalitet)? hvordan kommer intentionaliteten til udtryk, og hvorfor? i hvilken sammenhæng (hvilken tradition indgår det i, tråde til forfatterens liv og værk)? hvordan er sammenhængen mellem tekstens udtryk/intentionalitet og epokens? hvilken historisk og/eller samfundsmæssig kontekst skal teksten forstås i?

Om sprogfagenes metode (3) Eksempler på forskellige analysemodeller der kan tages i brug afhængigt af sagens og tekstens karakter Biografisk læsning af et værk Læsning af biografier Diskursanalyse Kommunikationsanalyse Argumentationsanalyse Sproglig analyse Sociolingvistisk analyse Nykritisk analyse Læserorienteret analyse …

Til overvejelse og diskussion Er der sprogspecifikke forskelle i svarene på udfordringerne? Hvad er det egentlig sprogfagene kan? Og hvad kan de ikke? Hvad er det for nogle (typer af) spørgsmål vi gerne vil have, at eleverne med vores fag skal kunne stille til de forskellige sager? Hvordan lærer vi eleverne at finde frem til disse spørgsmål? Hvordan lærer vi eleverne at finde frem til svarene på spørgsmålene?

Husk At tage udgangspunkt i de justerede læreplaner At sprogfag ikke er dansk (!) At også AT får ny læreplan