Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab.

Præsentationer af emnet: "Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab."— Præsentationens transcript:

1 Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab

2 Geodetektiven Meningsskabende analogi/metafor (opklaring af kriminalsag og retssag) Strukturering af stoffet (afgrænsning og fokusering) Visuelt vejledningsredskab (niveauopdeling med SOLO-taksonomi) Strukturering af tiden i arbejdsprocessen (forløbsplanlægning eller SRP skriveperiode) Insisterende skriveøvelser hele tiden... Philip har fortalt om analogien og hvordan den er opbygget Sara vil fortælle om hvordan geodetektiven kan støtte arbejde med større skriftlige opgaver – særfagligt eller tværfagligt. Først afgrænsning og fokusering.

3 Til større skriftlig opgaver
Dette emne kan være særfagligt eller tværfagligt. Oplagt at inddrage samfundsfag, men fysik kunne nok også bruge, hvis man vinkler det lidt anderledes. Der kan sættes flere pile på med spørgsmål fra det andet fag. Skematisk kan det siges at arbejdet med en akademisk opgave, starter i midten med problemformulering og bevæger sig ud med formulering af hypoteser, analysen ligger i den store cirkel, for så at bevæger sig ind af med delkonklusioner, for at ende i midten med den overordnede konklusion og perspektivering. Arbejdsretning

4 SRP - opgaven Tre-trins-raket Redegørelse Analyse Diskussion
Stilladsering Blooms versus SOLO En SRP opgaver er oftest opbygget over tre-trins-raketten med udgangspunkt i Blooms taksonomi. Det kan give samarbejdsvanskeligheder, da hvert fag har tradition for at bruge en tillempe udgave af Blooms. Eleverne har brug for en stilladsering til opgaven, og lærerne har brug for en stilladsering af de krav, som de stiller i deres fag, og finde et tydeligt fælles omdrejningspunkt.

5 Blooms taksonomi Uden at bruge for meget tid på det, så kigger vi lige på Blooms taksonomi. Det er en kognitiv taksonomi, som viser de handlinger, som vi ønsker at eleverne skal kunne foretage sig med stoffet. Dvs. det er undervisningsmål. Hvert trin bygger oven på, at det forrige trin er forstået. Det kan ses som en vertikal progression, for at nå stadig højere kognitive niveauer. Det er godt og en selvfølge i vores skolesystem, men i det konkrete arbejde en smule ukonkret. Specielt når fagene fortolker Blooms forskelligt, på baggrund i forskellige fagtraditioner.

6 Naturvidenskabsfagene, matematik, historie og sprogfagene har ofte høj kompleksitet, så det bliver misvisende at placere det på Blooms redegørende niveau (hvor de ofte ender). F.eks. er en subduktionszone kompleks eller opsplitningen af Nordatlanten. Der arbejdes på et niveau, hvor der redegøres. Men der redegøres for mange enkeltdele, som er indbyrdes forbundne, hvilket medfører høj kompleksitet. Når der skal arbejdes og forstås et sådan formkompleks, er der brug for at reducere kompleksiteten, så enkeltdelene forstås. Når enkeltdelene er forstået, kan de sættes i relation til hinanden og give mening i kompleksiteten.

7 SOLO taksonomi En måde at arbejde sådan giver SOLO – struktur af observerede lærings Outcome. Denne udgave er hentet fra et oplæg af Bjørn Grøn om SRP og AT. (derfor karakterskalaen) God til instruktion af hvad eleverne skal lave og god til evaluering (ud fra de tydelige mål). Den er også god til selvevaluering. Trin1 Det ikke-strukturelle niveau, hvor man kender fakta, men ikke kan binde dem sammen i en struktur  Trin2 Det uni-strukturelle niveau, hvor man forstår de indlysende og logiske sammenhænge, men ikke har nogen dybere forståelse af dem  Trin 3 Det multi-strukturelle niveau, hvor man kan se mange sammenhænge, men ikke den overordnede  Trin 4 Det relationelle niveau, hvor man både kan se sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng  Trin 5 Det udvidet abstrakte niveau, hvor man udover at kunne se alle sammenhængene også kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge. Uddel bilag om SOLO med skemaer. Når man bruger disse skemaer har faglærerne inden forløbet/opgaver nedskrevet, hvad man forventer elever kan på de forskellige niveauer. Stavene skal ses som ’beviser’ for geodetektiven. Selve lab.analysen kan foregår på det strukturelle niveau, mens sammenhængen opstilles på det relationelle niveau, og selve retssagens resultat ligger på øverste niveau.

8 Geodetektiv og SOLO SOLO: Relationelt niveau SOLO: Uni- og multi-
struktureret niveau SOLO: Abstrakt niveau Vejledningen af SRP. Den helt store udfordring i geo, er at afgrænse sig. Da faget netop forklarer sammenhænge mellem forskellige faktorer, kan det være svært at vælge noget frem for andet. Ved at tage udgangspunkt i sagen/mordet, tvinges man til at stille spørgsmålet: ”Hvad er relevant for at besvare dette spørgsmål?”

9 Visuelt vejledningsredskab
Hvilke spørgsmål skal jeg have svar på? Vejledningsfase: Afklaring af elevens interesseområde Afsøgning af relevante spørgsmål Hvilke spørgsmål er centrale og hvilke spørgsmål behøver eleven ikke svarer på. Skal opgaven være to parallelopgaver, eller skal de to faglige tilgange understøtte hinanden, for at finde et svar på spørgsmålet. Hvordan vælges metode(r)

10 De 4 geografiske analysetraditioner
Den rumlige tradition (kort, udbredelse, mønstre, mv) Den regionale tradition (deskriptive studier af den afgrænsede, unikke region) Den naturgeografiske tradition (naturgeografiske processer over tid) Menneske-miljøtradition (menneskets samspil med de naturgivne forhold) De 4 traditioner har både fælles og unikke metoder. Metoder af både deskriptive og tekniske art. Metoderne kan med fordel kobles til skriveøvelser til sagsmappe. Men lad os kort gennemgå dem. De 4 traditioner kan ses som en analysemodel, man kan lægge ned over den enkelte problemstilling/spørgsmål, og så undersøge hvad og hvor meget hver enkel tradition kan bidrage med til den aktuelle spørgsmål Kilde: Geografi undervisning. Fagdidaktisk grundbog. Kristensen et al. 2011

11 Den rumlige tradition Temakort GIS Diskursanalyse af temakortet
Komparativ analyse af temakort for at inddrage tidsdimensionen Overvejelse ved kortproduktion Hvilke data og hvor og hvordan skal de indsamles Hvordan skal de visuelt tage sig ud Til spørgsmålet smelter isen, er kortøvelse valgt, hvor man arbejde med satellitbilleder over tid, så man kan registrere ændringen Metodeeks. Isen smelter – analyse af isudbredelse på en tidsserie af satellitbilleder

12 Den regionale tradition
Deskriptive studier af den afgrænsede, unikke region Erhverv, demografi, arealanvendelse, natur, klimazoner, BNP… etc … og udvikling af disse parametre Det er en klassisk folkeskolegenrer: Vælg et land i Europa og beskriv det ud fra følgende parametre! Som eksempel kan beskrives klimazone i arktis og årstidsvariationer, og arbejde med isudbredelsen på forskellige årstider ud fra datamateriale Metodeeks: Isen smelter – beskrivelse af klimazoner, årstidsvariation og databehandling af isudbredelsen afhændigt af årstiden

13 Den naturgeografiske tradition
Naturgeografiske processer over tid Aktualistiske princip Modeller (div. kredsløb) Naturhistorisk metode (geomorfologi) Feedbackmekanismer Måletekniske metoder som efterviser de fysiske sammenhænge Eksperiment hvor man undersøger albedo og varmeoptag, for at se sammenhængen med isudbredelsen Eks: Isen smelter - Eksperiment som undersøger albedo og varmeoptag ved forskellige overflader

14 Menneske-miljøtradition
Omhandler netop menneskets samspil med de naturgivne forhold. Traditionen tager udgangspunkt problemorienterede emner Geodetektiven er et forsøg på at håndtere kompleksiteten i denne tradition

15 Efter metodevalg… Gennemføres analyserne og hvert sagsakt lægges i sagsmappen. Til hvert spørgsmål laves en delkonklusion på baggrund af analyserne Disse delkonklusioner fremføres til slut i retssalen og skrives ned i konklusionen. Måske udtaler man sig efterfølgende til pressen om hvad det betyder i lokal, regional eller global sammenhæng.

16 Fra geodetektiv til SRP
Når eleven har arbejdet med Geodetetiven op til SRPen. Hvordan kommer vi så hen til tre-trins- raketten, som alle vores kollegaer bruger? Stilladseringen  bevidsthed om kompleksiteten  konkret viden om hvordan delelementer i opgaven skal håndteres  et visuelt redskab i vejledningen SOLO i kombi med geodetektivens sagsmappe med de nedskrevne beviser  tydeliggøre for eleven, hvornår det er redegørelse, analyse og diskussion

17 Geodetektiv og forløbsplanlægning
” Et oplagt redskab –også på lektionsniveau. Husk at eleverne skal have mindst et skriftligt produkt efter hver lektion.

18 Og sidste punkt Insisterende skriveøvelser hele tiden…
Vi skal nu prøve nogle stykker