Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen

Indhold Baggrund Metoder Eksempler Naturgrundlaget Planlægning, udpegning, regulering Landmanden som landskabsforvalter –Kulturmiljøet Sammenfatning

Baggrund Menneske landskab og biodiversitet Det strategiske miljøforskningsprogram Det agarelandskab Jordbrugeren som landskabsforvalter 220 Grænser i landskabet

Det danske landbrugs landskab Socioøkonomiske faktorer Alder, beskæftigelse Reenberg 1990 Lovgivning Beskyttelse Bedriften Miljøregler Natur grundlaget Geomorfologi Jordarter klima Hydrologi EU- regler og støtte Priser og kvoter

Metoder Jordanalyser Botaniske og fauna registreringer Genanalyser Kortbladsanalyser Historiske analyser Computerbaserede analyser (GIS, telemåling, modellering) Arkiv undersøgelser (amterne, museerne) Spørgeskemaundersøgelser Interviews, lokale aktører, sagsbehandlere Projektområder

Naturgrundlaget

Udviklingen af ferske enge Skov Korn Eng Græs Lavbund

Stigende udbytte = lavere botanisk kvalitet Stor variation i artssammensætningen Tilvæksten stærkt relateret til plantekvalitet Opretholdelse af drift på arealer med stor botanisk kvalitet Udpegning af kvalitets- arealer Anvendelse af indikatorer

Nye korttyper

Planlægning Udpegninger Regulering

Hvad må man i det åbne land? 300 Landzone- beskyttelsessager i Viborg amt Planloven og naturbeskyttelsesloven R egionplanlægning, Landzonebestemmelser, Beskyttede naturtyper, Sten- og jorddiger, Fortidsminder, Beskyttelseslinier, Byggelinier, Offentlighedens adgang

Hvad må man i det åbne land? Dispensation i de fleste byggesager 85% Næsten alle sø-sager får dispensation Landzonesager byggeaffald, oplag, Produkthandel Håndværk og industrivirksomhed (f.eks. Ferie lej) Dispensation i 75% af naturbeskyttelssagerne Høj grad af forhandlings og tilpasningsvilje fra myndighederens side, konkrete forhold og skøn er afgørende

Landmænd og støtteordninger(MVJ) I 1999 aftaler på ha. ~ 40% Planmål/forventning i ha. Variation i kendskabet til ordningen relateret til geografi og bedriftstype Højbund = ringe kendskab Drikkevandsområder = godt kendskab Fuldtid kontra del- og fritidslandmænd (66% og 30%) Driftsmæssige begrænsninger er et mindre problem (svinebedrifter undtaget) Manglende information er et problem

Tilstrækkelig information ? Beskyttede naturområder §3, diger §4 Standenge, enge, heder, overdrev, søer >100 m² 2 86 adspurgte ejendomme 52% oplyste fejlagtigt at der ikke var §3 arealer på ejendommen.

Planlægning og udpegninger Manglende sammenhæng, koordination og opfølgning Mange udpegninger har ingen eller kun svag virkning Ofte ses ingen koordination imellem beskyttelsesområder Behov: En effektiv og helhedsorienteret planlægning

Landmanden som landskabsforvalter

Det multifunktionelle landbrug Landbruget omfatter 62 % af arealanv. Hvem er de aktive på landskabsområdet ?

Aktive landskabsforvaltere 1. Fritidslandmænd 2. Pensionister 3. Deltidslandmænd 4. Fuldtidslandmænd Aktiviteter: Vandhuller, hegn, vildtplantninger, skovrejsning

Landskabsforandringer + Vildtremisser + Levende hegn + Skov + Græs i omdrift ? Vedvarende græs - Overdrev - Gamle engarealer - Hede - Jorddiger Udviklingen af arealtyper

Kulturmiljøet

Sammenfatning

Formidling og samarbejde Indlejring i planlægning og forvaltning Forbedring af støtteordninger Fokus på de aktive i landskabet og det multifunktionelle landskab Naturplaner på bedriftsniveau Rådgivningstjenestens rolle vigtig på landskabs- og naturområdet