Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007

Disposition Hvordan afsættes fiberfraktionen i dag? Aftalen om overførsel af fiber Perspektiver for fremtidig afsætning

Hvordan afsættes fiberfraktionen i dag?

De fleste adspurgte landmænd ser afbrænding som løsningen på langt sigt!

Generelt om betaling for afsætning Leverandør betaler næsten altid transporten til modtager Pris afhængig af afstanden til modtager Ofte betaler leverandør desuden et modtagegebyr F.eks. 20 – 50 kr. pr. ton leveret Analyseomkostninger betales oftest af leverandøren

Aftalen mellem leverandør og modtager Relevant indhold Navn og adresse på aftaleparterne Start- og sluttidspunkt / opsigelsesvarsel Mængde af fiberfraktion leveret pr. år Dokumentation for indhold af N og P (bilag) Antal DE indeholdt i fiberfraktionen Udnyttelseskrav

Aftalen mellem leverandør og modtager Hvornår skal aftalen bruges? Ideelt har man sikret sig afsætning inden køb af anlægget Ofte skal aftalen bruges som dokumentation for afsætning af DE i en ansøgning om udvidelse Dilemma Der kan gå lang tid, fra aftalen indgås til der kan leveres fiberfraktion. Tør man købe et anlæg, uden at have sikkerhed for afsætningen?

Perspektiver for fremtidig afsætning Fiberfraktion Input i biogas Afbrænding Kompost, Bio-ethanol Gødskning Planteavlere

Gødskning Planteavlere Fordele / MulighederUlemper / barrierer Lokalområdet Lave omkostninger til transport. Næringsstoffer bevares. I husdyrtætte områder fore- trækker planteavlere gylle? Andre landsdele N (DE) og P fjernes og lægger ikke beslag på jord i lokalområdet. Næringsstoffer bevares. Høje transportomkostninger Udenfor DK N (DE) og P fjernes og lægger ikke beslag på jord i DK. Høje transportomkostninger Fibermasse skal være hygiejniseret hvis det skal ud af DK (biproduktforordn.).

BiogasFordele / mulighederUlemper / barrierer Gårdanlæg i DK Næringsstoffer bevares En energiressource udnyttes. Biogasanlægget skal selv skaffe ekstra harmonijord. Ofte i husdyrtætte områder Modtagegebyr Markedet mættes hurtigt Fællesanlæg i DK Næringsstoffer bevares En energiressource udnyttes. Biogasanlægget skal selv skaffe ekstra harmonijord. Høje transportomkostninger Modtagegebyr Markedet mættes hurtigt Biogasanlæg udenfor DK N (DE) og P fjernes og lægger ikke beslag på jord i DK. En energiressource udnyttes. Høje transportomkostninger Fibermasse skal være hygiejniseret hvis det skal ud af DK (biproduktforordn.) Uklart vedr. harmonijord

AfbrændingFordele / MulighederUlemper / barrierer Gårdanlæg i DK Mange landmænd kan selv bruge varmen. Mindre brug af olie og kul N/DE fjernes og lægger ikke beslag på jord i DK. Affaldsforbrændingsafgift (330 kr./ton for ej forgasset) Kan gårdanlæg godkendes? Brug af overskudsvarme? Afsætning af asken Fællesanlæg i DK Mindre brug af olie og kul N/DE fjernes og lægger ikke beslag på jord i DK. Affaldsforbrændingsafgift (330 kr./ton for ej forgasset) Ofte kræves tørret og pelleteret fibermasse, og omkostning hertil er ukendt. Høje transportomkostninger. Fremstilling af brændselspiller N/DE fjernes og lægger ikke beslag på jord i DK. Lagerfast handelsvare. Mindre brug af olie og kul Uklart hvem der kan/vil gøre dette? Lugt fra tørring af fiber? Pris for tørring og pelletering? Høje transportomkostninger.

KompostFordele / MulighederUlemper / barrierer Store, fælles komposterings- anlæg Afsætning af N udenfor landbruget, f.eks. Have- og parkanlæg, golfbaner og idrætsanlæg. Forbrug ikke-fornybare ressourcer (sphagnum) reduceres. Med kun anlæg bliver transportomkostningen stor for mange landmænd. Opsamling af ammoniakfordampningen. Lugt fra gyllefiberkompost? Hvor stort er markedet? Bio-ethanolFordele / MulighederUlemper / barrierer ???

Perspektiver Store mængder fiberfraktion Grundlaget for kommerciel udnyttelse forbedres F.eks. formidling gennem HedeDanmark eller andre, som løser tilsvarende opgave med slam fra rensningsanlæg Formidling gennem de lokale landboforeninger, ”fiberbørs”.

Perspektiver Deklarering af input og output fra separering Ideelt: Med kendskab til input (rågyllen) kan man forudsige hvilke produkter (output) der kommer ud på den anden side af maskinen. Med kendskab til fiberens næringsstofindhold og øvrige karakteristika kan afsætningen lettes? Eksempler på produktblade findes på Landscentrets temaside om gylleseparering.

Perspektiver - internationalt Erfaringer fra Flandern Erfaringer med gylleseparering fra bl.a. Flandern, hvor fiberfraktionen blev afsat til komposteringsanlæg Tekniske spørgsmål er besvaret, men ringe økonomi. Sverige, Irland, m.fl. Pga. nye miljøkrav er der stigende interesse for gylleseparering i flere lande. bl.a. Sverige (fosfor- problematik) og Irland (Eu’s nitratdirektiv).

Spørgsmål eller kommentarer?