Grundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Advertisements

Læringens fundamentale processer
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
5 IT-didaktiske principper
Præsentation til forældremøder
Uddannelsesvalg i 8. klasse. Dagsorden  Formål:  Formålet for de næste to lektioner er, at vi kigger på, om det, I tror om jeres klassekammerater, påvirker.
Informationsaften for forældre og elever
Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
EUD indgange: EUC LILLEBÆLT Bygge og anlæg (G) tømrer
Hvem er jeg Hvad kan jeg Hvor skal jeg hen
Velkommen til vejledningen i 10.klasse.. Hvorfor vælge 10.klasse.?  Faglige mål : Bedre i nogle fag, bedre arbejdsvaner, aflevere hjemmearbejde, være.
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Skolereform august 2014………………
Et uformelt læringsmiljø
Hold Fast Konsortiemedlemmer i UU Ringkøbing Fjords område: Deltagere:
Talentinternat modul 3..
En rejse gennem det danske uddannelsessystem
Det Danske Uddannelsessystem
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
Side 1. Deltagerne i undersøgelsen Undersøgelsen af elevtilfredsheden i efteråret 2003 har principielt omfattet alle EUD-elever på såvel grundforløb som.
Orientering forældremøde 10. klasse
Orientering forældremøde 9. klasse
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Hvad kræver det? Parat til erhvervsuddannelse. Parat til… Erhvervsuddannelser? En konkret erhvervsuddannelse? Grundforløb? En bestemt indgang? En konkret.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Max 3 forsøg på eud.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Forældremøde 8. kl. UEA-undervisning
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Oversigt over mulighederne efter 9. klasse
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Hvad kan jeg efter 10. klasse ?
UU Ringkøbing Fjord Ungdommens Uddannelsesvejledning
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
7. klasse.
Aftenens program Kl – 19.15Velkomst på torvet – Forældre sidder på stole og elever står op. Kl. ca Elever går med lærere til teamlokaler.
Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Mariagerfjord
Vejledning i 9. klasse Kollektiv vejledning i klassen
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Del af Unge på vej-serien. © Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet 2007 Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig.
Samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelse Thora Bundgaard, regionalleder, NTS-centeret Kristian Nordholm, redaktør Peer S. Daugbjerg, lektor,
UU Aarhus og Samsø – læs mere på 7. klasse.
Bedre overgangsvejledning gennem øget aktørinddragelse på Djursland workshop A4 Et projekt med: Viden Djurs – Lead partner UU-Djursland Ørum Skole Auning.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Forældremøde i 9. klasse
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Klædt på til en erhvervsuddannelse
Uddannelsesmuligheder efter 9. klasse
Forældremøde UU Faaborg-Midtfyn.
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungecenter Mariagerfjord
Velkommen til brobygningsdage med Hands & Brains aktiviteter
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
LO’s udspil ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”
Velkommen til fagligt samspil
Velkommen til 2. og 3. Introdag Copenhagen Loud Festival
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Mulighederne i ungdomsuddannelserne - PowerPoint
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Grundskoleelever i naturfagligt fokuseret undervisning på EUD Overblik: en udredning Scenarier: Brobygning Støtte til udvikling: NTS-centeret Michael Scheby, konsulent, NTS-centeret Peer S. Daugbjerg, lektor, PhD, VIA UC

Hvad er det vigtigste at tale om? Hjælp os med at lave en dagsorden for denne workshop

En udredning om: Samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelse Thora Bundgaard, regionalleder, NTS-centeret Kristian Nordholm, redaktør Peer S. Daugbjerg, lektor, PhD, VIA UC

”Vi har ønsket at lave et tilbud som giver elever med håndværksmæssig interesse og kunnen mulighed for at udbygge deres viden og erfaring på dette felt. Vi vil ruste elever, der ønsker en håndværksmæssig uddannelse, bedst muligt til at gå i gang med og GENNEMFØRE en sådan.” - Karsten Madsen, Forstander, Blidstrup Efterskole   ”Mange håndværksfag er blevet usynlige i forhold til tidligere og er derfor abstrakte i manges bevidsthed. Dette vanskeliggør aktivt at vælge et håndværksfag ud fra motivation. Derfor er et samarbejde med folkeskolerne en vigtig brik i det at få forklaret hvad der er af muligheder i en håndværksmæssig uddannelse. Hvor mange folkeskoleelever er klar over den kompleksitet der er i et fremstillingsforløb?” - Poul Lysholdt Jørgensen, Lærer, EUC Lillebælt

Autenticitet og motivation Forsøg med faglige samarbejder mellem erhvervsuddannelser - EUD - og grundskoler peger på at grundskoleelever kan opleve en større motivation for naturfaglig undervisning. Elever får samtidig indblik i uddannelse og karriere indenfor tekniske og sundhedsfaglige erhverv. Autenticiteten i erhvervsuddannelsernes værksteder og faglokaler har betydning for elevernes oplevelse af praksis i naturfag, teknik og sundhedsfag.

Hvad motiverer efter jeres erfaring grundskoleelever ved besøg på EUD? Hvilke uddannelser er især interessante? Hvilke elever er især interesserede?

Udredning Det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret) har undersøgt hvordan erhvervsuddannelser (EUD) og grundskoler (GSK) gensidigt kan drage nytte af hinanden. Udredningen har fokuseret på samarbejder hvor elever og lærere fra de to skoleformer udveksler faglighed indenfor naturfag, teknik, teknologi og sundhedsfag, som bidrager til at: Oplyse om NTS-faglige uddannelser på EUD Understøtte samarbejdet mellem grundskoler og erhvervsskoler. Sammentænke UU vejledningen med naturfags-, teknik- og sundhedsundervisning Sikre at de nødvendige adgangskrav til videre uddannelse er klare for elever i folkeskolen. Understøtte grundskolelæreres arbejde med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering rettet mod NTS-faglige uddannelser og erhverv.

EUD-faglighed og skolefag Biologifaglighed kan eleverne møde i EUD indenfor fødevarer, ernæring, landbrug, pleje og omsorg, hygiejne, sundhedsuddannelser. Kemifaglighed kan eleverne møde i EUD indenfor fødevarer, landbrug, hygiejne, ernæring. Fysikfaglighed kan eleverne møde i bygge og anlæg, teknik og produktion. Geografifaglighed kan eleverne møde indenfor jordbrug og energi. Madkundskabsfaglighed kan eleverne møde indenfor fødevarer, pleje og omsorg og hygiejne. Idrætsfaglighed kan eleverne møde indenfor sundhed, pleje, omsorg og ernæring. Håndværksmæssig og designmæssig faglighed kan eleverne møde indenfor bygge- og anlæg samt teknik og produktion. Matematikfaglighed kan eleverne møde f.eks. i form af volumen og vægt i bageopskrifter.

Har I erfaringer med fagligt fokuseret samarbejde mellem EUD og grundskole? Hvilke folkeskolefag? Hvilke grundforløb, hovedforløb?

Grundskoleelever Grundskoleelever vil gerne arbejde på spændende og afvekslende måder med teknik, sundhedsfag og naturfag. Eleverne i grundskolens overbygning finder ofte traditionel klasseundervisning kedsommeligt. Her tilbyder EUD-skolernes værksteder og andre professionelle faciliteter en autenticitet som virker motiverende for elevernes engagement i de konkrete aktiviteter.

Grundskolelærere Grundskolelærere ser meget positivt på elevernes engagement i de mere autentiske læringssituationer, dette skaber en relevans for læring af naturfaglige, men også matematiske emner. Geometri er en grundlæggende kundskab for smede, når de arbejder med design af enkeltemner i en metalkonstruktion. Grundskolelærerne er også meget optagede af, hvordan de kan udnytte læringsmulighederne i samarbejdet med henblik på at arbejde med enkelte trinmål fra de fælles mål for deres undervisningsfag.

EUD-elever Det volder ofte problemer rent praktisk at få tilrettelagt besøgene fra grundskolerne på EUD, således at EUD-eleverne kan fungere som vejledere for grundskoleeleverne. I de tilfælde hvor det lykkes viser det sig at EUD-eleverne er stolte over at kunne vise deres fag frem. De opnår selv gennem deres forberedelse af vejledningen en bedre forståelse af deres eget fag og erhverv. Langsigtet planlægning kan overkomme eventuelle forhindringer. Inddragelse af lokale virksomheder kan åbne en mulighed for ung-til-ung vejledning og dialog under virksomhedsbesøg.

EUD-lærere Lærere på EUD ser oftest samarbejde med grundskoler som potentiel rekruttering af kommende EUD-elever. Enkelte giver også udtryk for at længerevarende dialog med grundskolelærere kan åbne for pædagogisk udvikling af EUD-undervisningen, eksempelvis når grundskolelærere arbejder systematisk med innovationspædagogik.

UU-vejledere UU-vejledere vil gerne øge grundskolelæreres viden om EUD, således at grundskolelærere i deres daglige arbejde med elever kan pege på de uddannelses- og karrieremuligheder EUD åbner. UU-vejledere hilser derfor faglige samarbejder mellem EUD og grundskoler velkomne, men påpeger samtidig at de ikke indenfor rammerne af den eksisterende brobygningsordning kan understøtte mere omfattende og længerevarende samarbejder.

Lokalt erhvervsliv Får præsenteret sig overfor skoleungdommen med både uddannelses- og karrieremuligheder Kan bidrage med konkrete opgaver, som skaber praktiske og konkrete billeder på arbejdsrutiner og jobfunktioner Får trænet personalet i kommunikation til den brede offentlighed – og især til ungdommen., Skal tydeliggøre arbejdsprocesser og –rutiner så deres undervisningsmuligheder fremstår tydeligt.

Dialog Har vi glemt nogle relevante aktører Lad os høre, hvad I Har af erfaringer Ser af muligheder Ser af barrierer …

7 gode råd Erfaringer fra de undersøgte samarbejder viser at man især skal have opmærksomhed på: At sikre organisatorisk forankring, opbakning fra både ledelse og medarbejdere At fastholde og udbygge læreres engagement for at skabe kontinuitet og ejerskab Klare aftaler mellem partnerne om at pålægge og påtage ansvar og roller i samarbejdet Tydelighed om økonomi i og finansiering af samarbejdet, hvem betaler driftsmidler og hvordan skal eventuelle projektmidler bruges. En særlig problemstilling er her at EUD-lærere og grundskolelærere aflønnes efter forskellige takster. Transport af især elever mellem parterne, her afgør den lokale geografi de aktuelle logistiske udfordringer. Hvordan den lokale UU-vejledning kan bidrage til koordinering af samarbejde mellem flere grundskoler, erhvervsskoler og virksomheder. Hvordan særlige udskolingslinjer kan drage nytte af fagligt relevant samarbejde.

Brobygningsscenarier

Dialog Lad os høre, hvad I Har af erfaringer Ser af muligheder Ser af barrierer …

Mørkholm skole og TEC (EUD-linjen) Mørkhøj skole i Gladsaxe kommune tilbyder en særlig EUD-linje, hvor eleverne bruger 2 dage om ugen på den lokale tekniske skole TEC’s afdelinger enten i Gladsaxe eller Ballerup. Eleverne introduceres i 8. klasse til tømrer-, VVS-, bygningsmaler-, elektriker- og data-uddannelser på TEC, derudover følger de dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi på Mørkhøj skole. I 9.klasse fordyber eleverne sig i 1-2 af EUD-fagene, de afslutter med folkeskolens afgangsprøve på Mørkhøj skole. EUD-linjen medvirker til at eleverne bliver afklarede omkring, hvilken EUD de ønsker at fortsætte på. Tilbuddet henvender sig til unge, som ønsker at gå i skole på en anden måde. Det kræver en seriøs samtale at forklare eleverne at både EUD og grundskoleundervisningen skal passes. EUD-linjen kan gennemføres, da Gladsaxe kommune er frikommune og derfor kan fritage elevernes fra den sædvanelige fagrække i folkeskolen. Gladsaxe kommune og Young Skills støtter linjen ved at betale for undervisningen på EUD.

Dejbjerglund efterskole og Skjern tekniske skole (Industriprojektet) Elever fra Dejbjerglund efterskoles erhvervsklasse har samarbejdet med Skjern tekniske skole og smedevirksomheden IPL som producerer møtrikker til metalindustrien. De lærte de praktiske arbejdsgange på en smedevirksomhed på Skjern tekniske skole. Dette gjorde at elevernes forståelse af metalbranchen blev baseret på praksis og ikke kun på observationer på IPL. Det er vigtigt at eleverne får fingrene i arbejdet så de ikke baserer deres forståelse af erhvervet og dets arbejde ud fra observationer alene. Teknisk skoles indretning som uddannelsesinstitution gjorde at de havde alle de relevante sikkerhedsgodkendelser og forsikringsforhold i orden i forbindelse med efterskoleelevernes arbejde med drejebænke, svejseapparater osv. Pædagogik og didaktik på virksomhed og skoleformer skal hænge klart sammen, aftaler skal være baseret på omfattende forarbejde. Forventningsafstemningen skal være meget konkret, hvilke delprocesser kan elever være med til og hvad kan det bidrage med til skolens fag. Praktiske forløb på virksomheden og undervisning på EUD skaber mening i skolens undervisningsfag.

HansenBerg og Sdr. Otting skole (Mobication) Elever fra Sdr. Otting skole har besøgt erhvervsskolen HansenBerg i Kolding, som bl.a. har dyrepasser- og veterinærsygeplejerske-uddannelse udover landbrugsuddannelsen. Besøget var centreret omkring emner fra biologi og geografi, som stofkredsløb, dyrevelfærd, fødevarer fra jord til bord, osv. I forløbet besøgte folkeskoleelever HansenBerg to gange, hvor de løste forskellige opgaver om dyrene og deres pasning. De fik støtte fra EUD-elever som var i gang med deres skolepraktik. Det gjorde at både grundskoleelever og EUD-elever lærte af besøget. Grundskoleelever lærte noget biologifagligt om dyrs adfærd og fodring. EUD-eleverne lærte noget om formidling, samt at fordybe sig et stof så de kunne formidle deres fag og erhverv. Forløbet omfattede også et besøg på det økologiske landbrug ved Gram slot. Eleverne var overraskede over så mange forskellige arbejdsopgaver og uddannelser der er repræsenteret på et større moderne landbrug. Det samlede forløb har medvirket til at åbne grundskoleelevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder via EUD.

Sdr. Otting skole - kvægavl Fagbegreber: Antibiotika: stof der slår bakterier ihjel. Kvie: en ung ko Race: dyr med fremavlede fællestræk. Drægtig: når et dyr skal have unger er det drægtigt. Inseminering: kunstig befrugtning. Adfærd: er dyrs naturlige opførsel. Fælles mål for biologi: undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr.

Sdr. Otting skole - planteavl Fagbegreber Gylle: flydende afføring og urin fra husdyr. Gylle er også en slags husdyrgødning. Kunstgødning: fabriksfremstillet gødning. Nitrogen: et plantenæringsstof. Kalium: et plantenæringsstof. Phosphor: eller fosfor på dansk, et plantenæringsstof. Sprøjtegift: også kaldet et pesticid. Er en bestemt gift, der slår fx bestemt ukrudt, skadedyr eller andet ihjel. Sædskifte: man skifter afgrøden på marken fra år til år. Brakmark: jord der ikke dyrkes. Kalk: neutraliserer jorden hvis den er sur. Fælles mål for biologi kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur

Dialog Lad os høre, hvad I Har af erfaringer Ser af muligheder Ser af barrierer …

Udviklingsstøtte

Dialog Lad os høre, hvad I Har af erfaringer Ser af muligheder Ser af barrierer …