Trivsel og mobning Strandvejsskolen 23. april 2007 Solveig Gaarsmand Konsulent i Skole og Samfund www.skole-samfund.dk Projektleder af Forældrerådgivningen www.foraeldre.org

Trivselskrav Børn skal have det godt, mens de lærer og leger i skolen

Ordensregler på Strandvejsskolen Vi er alle med til at gøre Strandvejsskolen til et sted, hvor det er godt at være.  Vi deltager alle i og fremmer skolens demokrati Vi tager hensyn til hinanden Vi passer godt på skolen og dens udstyr   Skolevejen Ved passage af Østerbrogade henvises til fodgængertunnelen.Cykler anbringes i stativerne uden for skolen.  Frikvartererne Der er tilsyn med eleverne fra kl. 7:50.Det er ikke tilladt at gå uden for skolegården i frikvartererne.4.-6. klasser må være inde i 10-frikvarteret.7.-9. klasser må være inde i alle frikvarterer.8.-9. klasser må forlade skolens område i frikvartererne efter skriftlig tilladelse fra hjemmet. Til/efter frikvarteret går man ad klassens nærmeste trappeopgang. Ved boldspil i gården viser man hensyn til kammerater, der leger stille. Der må benyttes lille, blød bold til fodbold, og der må benyttes tennisbold til spil op ad muren - bare ikke i nærheden af vinduerne.  Der udpeges ordensdukse i hver klasse. Ordensduksene tørrer borde af og tømmer papirkurv efter spisepausen. Efter sidste time ordnes borde og stole, og lokalet fejes. Ordensduksene på alle klassetrin kan efter aftale med læreren blive oppe i frikvarteret. 

Ordensregler Andet  Mobiltelefoner skal være slukket i undervisningstiden. Forældre forventes at instruere deres børn i passende brug af mobiltelefonen. Der må ikke ryges på skolens område. Fundne værdigenstande afleveres på skolens kontor. Glemte sager samles i glemmeskabet. Farligt legetøj må ikke medbringes på skolen, og andet legetøj medbringes på eget ansvar.  Lånte bøger Skolebøger er lånt materiale og skal indbindes. Der er erstatningspligt for bortkomne eller ødelagte bøger og for beskadigelse af skolens inventar.  Ferie  Strandvejsskolen udleverer ferieplanen for hvert nyt skoleår. Ønskes der ferieafholdelse uden for denne, er det forældrenes ansvar, at undervisningspligten overholdes.  Fravær  Klasselæreren skal have skriftlig besked i kontaktbogen om årsag til elevens fravær straks efter fraværets ophør. Anmodning om elevers fritagelse for undervisning over tre dage gives på særlig blanket. Blanketten udleveres via klasselæreren eller hentes på hjemmesiden. Sidst ændret af SE den 13-02-2007SKOLEPORTEN ©

Forældresamarbejde Det samspil, der foregår mellem forældre og barn i hjemmet, former barnets udvikling, og derfor er det afgørende vigtigt, at skole og hjem spiller sammen for at nå fælles mål. at lærerne i konkret form giver udtryk for, hvordan familien kan understøtte barnets skolegang og udvikling at barnet, forældrene og lærerne i fællesskab afdækker barnets evt. problemer og sammen søger at finde løsninger – herunder indgår aftaler om, hvilke mål der skal arbejdes hen imod i den næste periode

Skole-hjem samarbejde På Strandvejsskolen mener vi, at et godt samarbejde indebærer en gensidigt forpligtende dialog, hvor både skolen og forældrene skal kunne stille krav til samarbejdet om såvel opdragelse som undervisning i respekt for medarbejdernes og forældrenes forskellige roller og opgaver. Kontaktforældre

Strandvejsskolens udviklingsplan 2006-2010 Værdiafklaring Gårdvagtsfolderen Den gode tone Skolefolder til forældre Tryghed og trivsel

Tryghed og trivsel 2005 fase 2 Klokken blev slukket – vi beholdt frikvartererne. Optryk af fælles beslutninger vedrørende gårdvagternes opgaver. Alle klasser opfordredes til at arbejde med pænt sprog/vær en god kammerat/konfliktløsning – ved: Samtaler i klassen Tekster med positive rollemodeller Elevrådets dagsorden Vi lærere diskuterede hvordan vi kunne optræde som positive rollemodeller. Vi tydeliggjorde fælles konsekvenser/sanktioner i konfliktsituationer. Vi diskuterede hvilke forventninger vi havde til hinanden som kollegaer omkring børnenes konflikter. Hvad kunne vi forvente af: Klasselæreren Teamets lærere Inspektør/viceinspektør Forældrene og hvad der skulle meldes ud til dem. Vi diskuterede AKT’ernes rolle i frikvartererne.

AKT Eksempler på forebyggende arbejde: Rundkredse indeholdende dilemmahistorier, social træning og lege Besøg som handler om drillerier, mobning, respekt, roller m.v. Foredrag forud for skolestart, 1., 4. og 7. klasse (overgange) Eksempler på foregribende arbejde: Støtte til nye lærere Klasseindsats forud for problemer Deltagelse i forældremøder Eksempler på indgribende arbejde: Observationer, interview og vejledning af teamet i ”uro-klasser” Samtaler og pusterum til urolige elever Lærervejledning

Mobning! Erkend, at der finder mobning sted på enhver skole hver dag! Vær bevidst om, at med aktiv indsats mod mobning kan det dæmpes!

Mobning Hvad er mobning Hvad ved vi om mobning Hvad er konsekvenser af mobning/hvorfor skal vi gøre noget mod mobning Hvad kan vi gøre mod mobning Hvordan kan forældre inddrages

Hvornår går det for vidt? Drilleri: Når en irriterer, men ikke mener noget ondt med det   Konflikt: Uenighed mellem jævnbyrdige Mobning: Når man gentagne gange bliver udsat for negative handlinger Når man føler sig ydmyget Når det gør ondt og man er ulykkelig og angst Manglende social forståelse: Børn, der ikke kender ”færdselsreglerne”

Dan Olweus’ definition Mobning over tid Ubalance i styrkeforholdet (stor – lille, mange – få) Med ondt i sinde

Hvorfor mobning? · hvis et barn er jaloux  ·      hvis det selv udsættes for mobning  ·      hvis et barn vil have opmærksomhed  ·      hvis et barn vil afreagere  ·      hvis et barn vil "vise sig"  ·      hvis et barn vil kompensere for nederlag  ·      hvis et barn vil "danne hof"  

Opfattelsen af barnet er afgørende Når et barn bliver defineret negativt, dvs. tilskrevet egenskaber som reducerer hans muligheder for støtte og omsorg fra sine nærmeste, vil dette ofte være forbundet med at han eller hun udstødes af ”zonen for intimitet”… Enkelte børn bliver defineret negativt og udstødt fra det intime fællesskab og udsat for mobning og mishandling, ofte i relation til den negative definition, som gør det ”legalt” at sige, at vedkommende har ”fortjent” det. Carsten Hundeide, Universitetet i Oslo, 2005

Signaler om mobning ikke vil i skole går en omvej til og fra skole kommer for sent i skole eller for sent hjem kommer hjem uden eller med ødelagte ting undgår venner og andre børn bliver indelukket begynder at mobbe hjemme let bliver hidsig mister selvtillid begynder at stjæle græder sig i søvn eller har mareridt klager hyppigt over hoved- og mavepine ændrer spise- og sovevaner har uforklarlige skrammer og blå mærker

Er der mobning på Strandvejsskolen? Kender I nogle, der bliver mobbede? Hvordan bliver de mobbede? Hvad kan der gøres for at stoppe det?

Undersøgelser Dan Olweus WHO: hvert 4. barn i DK mobbes Undersøgelse i Herlev kommune i 1995: 14% mobbes Undersøgelse af lektor Bjørn Holstein Afd.for socialmedicin og psykosocial sundhed på Københavns Universitet: 4000 børn i alderen 11 til 15 år fra 45 tilfældigt valgte skoler rundt i DK: 25 % af alle børnene havde været udsat for mobning N:15% S:6%

Dan Olweus Flere drenge end piger Mest mobning i skolestarten 25 % til 16 %

Samspil Mobber Offer Passive medløbere Passive tilskuere

Børnerådet, 1999 60 5. klasser: Hvor tit? 26 % aldrig/en gang 49 % 2-5 gange 26 % mange gange

Hvad drilles børn med? Manglende evner i sport ikke god til et fag dygtig udseende madpakken gjorde noget, de andre ikke kunne lide

Hvor? 15 % på vej til skole 23 % lige uden for skolen 7 % på trappen 47 % i klasseværelset

Mobning i relation til uro Sammenhæng mellem mobning og uro, Tullebølle Skole, Per Kjeldsen Uroundersøgelse, 1997, UVM: 10% forstyrrer mere eller mindre undervisningen

DCUM.dk 2004 Elever i 7. Klasse Forældres sprog Lærermobning

DCUM - Termometret Termometeret Termometeret er et fleksibelt, elektronisk spørgeskema til kortlægning af skolers og uddannelsesinstitutioners fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Værktøjet er gratis at anvende, og målgruppen for Termometeret er alle elever og studerende på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.

Det Kriminalpræventive Råd www.dkr.dk Efter rådets opfattelse er grundlaget for en alsidig, personlig udvikling hos børn og unge, at hjemmet og skolen samarbejder om at give børnene nogle oplevelser, normer og værdier, som de kan bruge, når de skal orientere sig i verden. Respekt for andre forudsætter selvrespekt, og det er både skolens og forældrenes opgave at give børnene mulighed for at udvikle denne selvrespekt. Det kriminalitetsforebyggende arbejde kan derfor ikke isoleres til en indsats i skoleregi, men må, hvis det skal lykkes, også involvere forældrene.

Mobning hænger sammen med kriminalitet og misbrug Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem det sociale miljø i klassen og graden af mobning. Det kan for eksempel være den kommunikation, der er mellem eleverne, den tillid eleverne har til hinanden og de interne spilleregler, som eleverne ønsker at leve op til for at have det godt med hinanden. Og én af lærerens opgaver er jo at skabe rammerne for et positivt, socialt samvær, siger Mia Malmstrøm. 14.3.2005

Børns indfølingsevne Flere børn med socio-emotionelle problemer ADHD o.l. Dårlig opdragelse?

Charter mod mobning 10. marts 2004 Et formelt samarbejde mellem elevers, læreres, lederes, pædagogers, forældres og politikeres organisationer på dette område er ikke hidtil set i Danmark. Formålet med samarbejdet er at forstærke og koordinere eksisterende og fremtidige indsatser, i første omgang ved hjælp af vidensdeling og erfaringsudveksling.

Landsdækkende indsats mod mobning Pressemeddelelse den 27 Landsdækkende indsats mod mobning   Pressemeddelelse den 27. februar 2007, UVM Undervisningsminister Bertel Haarder vil samle alle folkeskolens parter – kommuner, lærere, ledere, forældre og elever – til en samlet indsats mod mobning. En national kampagne skal få budskabet helt ud. Samtidig vil han ajourføre bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, så regler og ansvar tydeliggøres mest muligt. ”Vi kommer ikke mobning til livs med flere regler og antimobbeværktøjer. Vi har de redskaber, der skal til. Nu skal vi lære at bruge dem. Forældrene, lærerne og pædagogerne skal tage deres del af ansvaret og være gode forbilleder for børnene. Børn skal lære, at alle mennesker ikke er ens, og at det er vigtigt at have gensidig respekt og forståelse for hinanden”, siger Bertel Haarder.

UVM Formålet med en landsdækkende antimobbekampagne bliver blandt andet at - udbrede kendskabet til forebyggelse af mobning, herunder en stærkere informationsindsats - lave en fælles internetportal om mobning, hvor de omfattende værktøjskasser til blandt andet konflikthåndtering samles samt oplysninger og hjælp målrettet til elever, lærere og forældre - følge op på Trivselserklæringen fra 2004, hvor undervisningsministeren og 24 organisationer forpligtede sig til blandt andet at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning samt til at se egne initiativer som en del af den samlede indsats - motivere skolerne til at benytte DCUM’s Termometer til at kortlægge det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø samt benytte Skolelisten til at oplyse om skolens antimobbestrategi og undervisningsmiljøvurderinger - synliggøre lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø samt bekendtgørelsen om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen.

Nye mobningsformer ARTO ”Den gode tone” SMS og PC mobning Pigevold

SMS mobning Dødstrusler Kan ikke efterspores Dialog i skole og hjemme Hvor nødvendig er mobilen for børn i skoletiden?

”SMS-Mobning driver børn til selvmord” BT december 2003, DR, 11. december 2003 1,5 mia SMSer fra 4 mio. mobiltelefoner I 2002 blev der solgt 1,2 mio. mobiltelefoner 10 årige børn henvender sig til Livslinien

Omgangsformer Hvordan vi behandler hinanden Voksne som rollemodeller Hjemme, på arbejde og i skolen Vi voksne er rollemodeller!

Forældre skælder mere ud

Er du med mod mobning 42 eksempler på tiltag mod mobning Attention mobning – DR, SoS, DCUM

Trivselshandleplan Det er vigtigt, at der på en skole er en god trivsel, da denne er en forudsætning for et godt læringsmiljø.   Mobning er et alment fænomen. Derfor skal der arbejdes med det hele tiden for at begrænse det. Mobning skal ikke tolereres, og der skal handles konsekvent.

H.C. Andersen Skolen filosofisk samtale værdisæt til gavn for sig selv og fællesskabet.

Samtalen som middel ”Det vil jeg ikke have” Helle Højby: Ikke mere mobning - værktøj for lærere og pædagoger. Kroghs Forlag. Rummer en opskrift på, hvordan mobning stoppes.

”Venner” på Lyshøjskolen, Kolding Vi skal være sammen med jer i dette år. Vi vil være i hvid aula eller udenfor sammen med jer, måde tirsdag, og torsdag, og snakke med jer, hvis der er problemer. Alt det, I siger til os, siger vi ikke videre til nogen, da vi har tavshedspligt. Hvis I ikke har noget eller nogen at lege med, så kom hen til os, for som noget nyt i år har vi en kurv med legetøj i, som i kan lege med! Sammen med os eller måske selv ,hvis I ikke har noget legetøj. Vi har også fået et nyt rum i ny aula, hvor I kan komme og snakke med os!!!! Og spille nogen spil. Vi skal ikke være lærere for jer men blot hjælpe jer med små problemer. Hvis I har brug for at snakke med os ,men ikke kan finde os så kan I bare gå ned i grupperummet på ny gang, mandag, onsdag eller fredag i de to store frikvarterer!!!   Vi glæder os til at se jer og lege med jer.   Mange V.E.N.-lige hilsner Toke, Louise, Cathrine og Line

www.lyshoejskolen.kolding.dk Ordensregler Massage 1.      Den vigtigste regel er, at vi alle skal tage hensyn til hinanden. Hvis der alligevel opstår problemer, skal du rette henvendelse til din klasselærer eller gård/gangvagter. Gård- og gangvagternes anvisninger skal følges.   2.      Alle på skolen skal medvirke til, at skolen holdes pæn og ryddelig. Massage

Hvad kan forældre gøre mod mobning Forældre er rollemodel i sprog og handling Læring og trivsel hænger sammen Sundhed og læring hænger sammen Det fælles ansvar Fælles forventninger mellem forældre og medarbejdere Opdragelse med demokrati og dialog Bevidste om at være nærværende voksne!

Differentieret skole-hjem samarbejde Forældre vil inddrages, have viden og dokumentation

Familieklassen Marlborough-metoden Gladsaxe, Helsingør, Hillerød, Ringe, Fåborg

Rygsækken fra Holland Forældre får inspiration til støtte af deres børns læring ved ugentlige møder på skolen

Forslag til emner på forældremøder Læring Trivsel Sundhed Kost Bevægelse Rummelighed Fælles ansvar Opdragelse og disciplin

Emne: Hvordan opdrager vi vores børn? Fælles forståelse

Hvor kan forældrene hente hjælp? Lærerne har nøglen! Information på møder og hjemmeside Litteratur og websider

Værktøjer til forældre

Fastsætte ordensregler Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen

Ideer til ro og orden Legepatrulje Frikvartersfaciliteter Spilleregler Familieklasse

Disciplin og god opførsel i folkeskolen Forventninger Rettigheder Opdragelse Sundhed Støtte til barnets læring

Hvordan får alle børn nok ud af skolen? Læring og trivsel hænger sammen

Lærerens ansvar ?

Fælles indsats Skolebestyrelse (ordensregler, trivselshandleplan) Medarbejderne (se, lytte, handle, inddrage) Elevråd (arbejde for trivsel blandt elever) Forældre (fælles ansvar) Kommune (AKT, fysiske og æstetiske rammer) Stat (charter, nyt tiltag)

Råd Fælles ansvar Grib ind i tide! Tag mobning alvorligt! Skolen har det professionelle ansvar

Links www.skole-samfund.dk www.foraeldre.org www.dcum.dk www.dr.dk/undervisining/mobning/forside.html www.dkr.dk www.bornsvilkar.dk www.uvm.dk

Forslag til emner skolebestyrelsen kan tage op Diskussion i grupper Tilbagemelding fra grupperne Opsamling