En fælles forståelse af begrebet læring Hvordan skaber vi en fælles platform? Tirsdag den 2. september 2014 Kursus med pædagoger og lærere i Tårnby Kommune Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Læring (DPU) Forskningsenheden Barndom, læring og didaktik

Skolereform 2014

Skolereform 2014 Aspekter af reformen: Tillid til og trivsel i folkeskolen (fra målet) En længere og varieret skoledag og anvendelsesorienteret undervisning – ikke bare mere af det samme Et tættere og mere udviklet samarbejde mellem pædagoger og lærere (understøttende undervisning) Samarbejde med eksterne – den åbne skole Motion og bevægelse hver dag Musik i skoledagen Lektiehjælp og faglig fordybelse Valgfag (fra 7. klasse)

Skolereformen – nogle nedslag Tillid til og trivsel i folkeskolen Undervisningsindholdet skal være meningsfuldt for børnene, metakognitiv tænkning, kunne overskue egen læring Ejerskab til egen læring, de skal være med til at formulere målene Ikke trivsel: 6 c, første dag med flydende frikvarter

Skolereformen – nogle nedslag En længere varieret skoledag og anvendelses-orienteret undervisning Veksle mellem klasserumsundervisning og projekter Variation den enkelte dag og i den enkelte lektion 1.m, matematik i skolegården: model, opmålt rundboldbane, hvid spray, sørøverkort, find skatten Foto Marianne Fløe Hestbjerg Skolegården på Naur-Sir Skole i Holstebro bliver målt op

Skolereformen – nogle nedslag Motion og bevægelse hver dag (både koblet til fagene, og fritstående - samt for 1) at lære, 2) at samarbejde, 3) for bevægelsens egen skyld) 2.a, skovtur med engelske gloser hængt op i træer, indplacering i kategorier 6 klasserne afholdt løbekonkurrence, tidstagning med stopur, konstruktion af statistiske modeller Inddrage kropsbetonede lege, fx digital foto-tag-fat, cykel-tag-fat SFO’s årlige frittercup aflyst pga kort SFO dag – kunne være integreret i skoledagen Samarbejde med idrætsinstitutionerne, trænere instruerer børnene i jiu-jitsu, BMX cykling

Samarbejde mellem pædagoger og lærere Pædagogers kompetencer: Socialpædagogisk tilgang Relationsarbejde Social læring, dannelse Livsduelighed, kreativitet Forebyggelse Inklusion Brobygning Fra de første erfaringer, EVA 2014 Samarbejdet med pædagoger giver ifølge skolerne bedre mulighed for at styrke elevers trivsel og inklusion

Pædagoger og lærere i skolen SFO SKOLE Traditionen Udviklingspsykologi Didaktik Omsorg og opdragelse Undervisning Leg og æstetik Fag, faglighed (øget krav) Fokus på relationer Individuelle mål Udvikling (Ind)læring Form Indhold Gruppe, fællesskab Individuelt arbejde Tilbud, frihed, autonomi Forpligtethed og disciplin Selvvirksomhed Organiseret virksomhed Barn Elev I dag ses en bevægelse mod en syntese: didaktik og edu-care

Vertilkal og horisontal opdragelse Den vertikale eller lodrette opdragelse er først og fremmest optaget af, at ungerne udvikler sig. Den er interesseret i at løfte fra ét niveau til et højere niveau: ”Kan du se! I går var det håbløst, men nu kan du”. Det er vertikalt, lodret op. Det er en maskulin tilgang med rødder i skolens tradition (også Lars H Schmidt) Der er tale om et naturligt hierarki (barnet ses ikke som objekt, men subjekt) Peter Bastian. Mesterlære en livsfortælling, 2011, s. 48-49 og 95

Vertilkal og horisontal opdragelse Den horisontale opdragelse har rødder i børnehavens tradition – vækstpædagogikken, den antiautoritære pædagogik, en omsorgsorienteret pædagogik – en feminin tilgang ”Det er tvingende nødvendigt, at begge er til stede i vores kultur” Det er også en fortælling om omsorg og indlæring

Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning: Edu-care   Barnets egen aktive virksomhed i et aktivt lege-, trivsels- og læringsmiljø   Trivsel, læring, udvikling og dannelse Altså en målrettet og intentionel pædagogik, didaktik En varieret undervisning der fører til læring

Educare - pædagogisk takt Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993 En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan - didaktik Van Manen, 1993

Barneperspektiv – børns perspektiv At forstå børn og arbejde for børns interesser – barneperspektiv (child perspective) At forstå hvordan børn tænker, se og opleve med børns øjne og give barnet en stemme og handling – børns perspektiv (child’s perspective) At inddrage børn som aktive deltager Give udtryk for egne interesser og blive hørt Børn organiserer aktiviteter sammen med andre Udvikling af handlekompetence: at vide, ville, kunne og handle Kræver bevidsthed om egen virksomhed, læremotiv, metakognition FN’s børnekonvention 1992: Bl.a. skabe muligheder og betingelser, sørge for beskyttelse samt inddrage børn (Provision, protection, participation)

Didaktik Didaktik vedrører alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring og udvikling Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring (tests og kvalitetsoplysninger) Klafki, 2001

Didaktik Refleksion og begrundede valg vedr. dannelsens indhold - både mht. dannelse, demokrati, faglig indsigt, planlægning af praksis og analyse af læreprocesser Efter Snack, 2004 Fagdidaktikken har fokus på indhold og emner inden for det enkelte fag Almendidaktikken tager sig af formål, mål og indhold osv. på et mere abstrakt plan, først og fremmest spørgsmålet om dannelse

En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik (Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål - dannelsesideal SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Gennemførelse Læringsforløb -LÆRINGSMILJØET Klafki, 2001 Broström, 2006 Broström & Vejleskov, 2009 Inspireret af Print, 1993 (Lege- og læringsteori)

Dannelsesidealet - demokrati Starte med det visionære og perspektivrige inden man konkretiserer, inden læreplansarbejdet begynder Dannelsesidealet er primat – Klafki Den demokratiske dimension udgør en central del af dannelsesidealet og udtrykt i Daginstitutionsloven 2007 og Folkeskoleloven, 1993: Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati … udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber

Dannelsens indhold Den didaktiske trekant Skolens fag Et overfagligt indhold Emner og epoketypiske temaer Dannelsens indhold BARN INDHOLD PÆDAGOG Barnets aktive lege- og lærevirksomhed = Trivsel, læring, udvikling og dannelse Fremstilling af det faglige indhold - education Omsorg og en anerkendende Relation - care Den didaktiske trekant Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997

DEN DIDAKTISKE FIRKANT Relationen børn-børn Indhold Børn Broström 2014 252 børn i 3.klasse Pædagog Barn DEN DIDAKTISKE FIRKANT Broström & Vejleskov, 2009

Et fælles læringsbegreb Lærer-pædagogsamarbejdet kræver: Konstruere et fagligt indhold, som er relevant for skolens fag og ‘Nye fælles mål’ og som samtidigt rummer almen dannelse (dannelse, livsduelighed og kreativitet) Udvikling af et læringsbegreb, som de tror på, som de sammen vil forholde sig til, og som de kan anvende aktivt – samt

Pædagoger i skolen Pædagogen må ud af rollen som hjælpelærer og må: Udføre socialpædagogiske opgaver Indgå i understøttende undervisning Bidrage til udvikling og gennemførelse af faglige læringsforløb (dansk, matematik, natur og teknik osv.)

Hvad er læring ? En kognitiv dimension: At vide noget og at have bevidsthed om egen læring, læremotiv En færdighedsmæssig dimension: At kunne noget. En viljes- og motivationel dimension: At ville, at have lyst til at indgå i processen, lærevillig, nysgerrighed En handlingsdimension: At gøre noget, at have handlekompetence En identitetsdimension: At være noget, at opleve mening og sammenhæng i sin tilværelse, at have selvværd Kompetencer er noget man har, når man ved noget, kan noget, vil noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given social situation og i en bredere kulturel kontekst Grue-Sørensen, 1979; Vejleskov, 2004

3 dimensioner af læring Tre spørgsmål: Hvad-spørgsmålet. Hvad skal børn lære? Altså dannelsens indhold. Hvordan-spørgsmålet, altså hvordan forløber børns læring mest optimalt? Hvordan er barnets aktive virksomhed udformet, hvordan er den karakteriseret? Læringsresultatet – barnets / elevens udbytte

Et legeorienteret læringsbegreb Fire dimensioner: Meningsfuld Social interaktion Nyskabende og kreativ Præget af variation (modsætninger) Broström, S. (2013). Læring i overgang mellem dagtilbud og skole. Pædagogisk psykologisk tidsskrift 50(3), 60-71

Inspiration fra legen Leg og god undervisning / læringsvirksomhed er præget af: Indre motiveret Fantasi og fiktion, suspenderer virkeligheden Barnet har kontrollen, tager initiativ, selvstyret Frihed, spontanitet glæde Kreative forandringer Kommunikation Flow: koncentration, stærk motivation, meningsfuldhed, fordybelse, en seen væk fra tid og sted, følelsesintensitet, dvs. højdepunktsoplevelse

Læring er meningsfuld Læring sker i en motiveret og meningsfuld virksomhed, hvor barnet tilegner sig / konstruer kundskaber, og hvor det skaber personlig mening; mål-motiv; legemotiv; læremotiv; fordybelse Leontjev, 1977; Lillemyr, 2004; Vygotsky 1978; Bruner, 1999 Samuelsson & Carlsson 2003, s. 210; Bert van Oers, 2011

Læring er en social virksomhed Social interaktion – et aktivt handlende subjekt der i samspil med andre virker ind på omverden, forandrer denne og dermed sig selv – deltagelse i praksisfællesskabet; (modsat at være tilskuer – men positivt ”at lure”) Deltagelse: at tage del, være med, have andel, at bidrage (ikke kun rummet, men inkluderet og aktiv) At have en gensidige oplevelse af at være deltager i fællesskabets forhandling af mening Fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i fællesskabet Vygotsky, 1978; Leontjev, 1977; Tomasello; Vygotsky, 1978; Lave & Wenger, 1991, 1998, 2006; Skjervheim, 1971

Læring via social interaktion Først sammen med andre og derefter alene Højere psykiske funktioner optræder to gange i barnets udvikling - første gang som kollektiv aktivitet, social handlen dvs. som en interpsykisk funktion. Anden gang som individuel aktivitet, som barnets indre tænkemiddel, som en intrapsykisk funktion Vygotsky, 1978; dansk 1982, s. 12

To dimensioner ved læring Læring via tilegnelse Læring via social konstruktion

Læring via tilegnelse Leontjevs treleddede model: tilegnelse Individ virksomhed omverden objektivering Tilegnelse og/eller konstruktion? Deltagelse Leontjev, 1977

Zonen for nærmeste udvikling Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater Vygotsky, 1978, p. 86 aktuel nærmeste potentiel

Social interaktion, vejledt deltagelse Guided participation, vejledt deltagelse: Den gensidige involvering af individer og deres sociale partnere, der kommunikerer og koordinerer deres involvering, mens de deltager i sociokulturel strukturerede kollektive aktiviteter; Rogoff, 1990, s. 146 Men læring kommer ikke automatisk i stand: Tilegnelsesprocessen skal være præget af kvalitet ⇨

Social interaktion Intersubjektivitet, deltagelse Intersubjektivitet: en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting Colwyn Trevarten, 1980 Den flerstemmige dialog Baktin, 1991 Dialogen, udfordrende, konflikt Wertsch, 1985

Læring som nyskabende og kreativ virksomhed Kreativ imitation – ikke en passiv gengivelse af virkeligheden – men en subjektiv, kritisk og forvandlet repræsentation Vygotsky, 1978; Holzman, 1997 En udforskende, bidragsydende og nyskabende læring. En revolutionær virksomhed fordi den involverer forestillede situationer og skaber mening der ofte er nye og kreative; expanding learning and play Newman & Holzman, 1993; van Oers, 2008; Yrjö Engeström, 1987; Broström, 1992

Læring via variation Læring opstår bedst, når barnet præsenteres for variation: Introducere variation for at barnet kan adskille noget fra noget andet, fx tegne portræt: ked af det - glad kvadrat overfor et rektangel Udnytte den variation der findes i børnegruppen, børns mangfoldige ideer, fx tema om vand, børns mange udsagn - Marton & Tusi, 2004 præsenterer variationsbegrebet - Hegels dialektik / marxismen: ”Modsætningernes enhed og kamp” - Doverberg, E., Pramling, N. & Pramling Samuelsson, I. (2013). Att undervisa barn i förskolan. Liber.

Deweys metode Et optimalt trivsels-, lege- og læringsmiljø har mange forskellige materialer, og tid og plads til udforskning gennem lege og eksperimenter – oplevelser bliver til erfarnger Børnene undre sig og stille gode spørgsmål Danne hypoteser, afprøve forskellige mulige forståelser gennem aktiv eksperimentering, dataindsamling Udvikler metoder til at tilegne sig ny viden og også selv at konstruere viden Problemløsning

Praksis

Praksis Matematik Dansk

Dansk: Dialogisk læsning Dansk: Det mundtlige og skriftlige sprog samt litteratur. Oplæsning Samtale Genfortælling og egen historiefortælling Genfortælle i form af æstetisk-narrativ virksomhed: tegne og male Genfortælling i form af leg, rammeleg Broström, 1995; Gunilla Lindqvist 1995; Baumer mfl., 2005 Løven, heksen og garderobeskabet

Tegning og leg på baggrund af ”Fyrtøjet”

Matematik i en legebaseret læreplan Læring sker bedst i en kontekst karakteriseret af leg og et udfordrende samspil hvor barnets perspektiv er medtænkt Legende læring – matematiske fænomener præsenteres og indgår i en legende form (matematik først) Lærerig leg – i barnets leg inddrages matematiske fænomener (legen først) Broström & Vejleskov, 1999; van Oers, 1996 Mate- matik Leg Leg Mate-matik

Matematik i organiseret legeforløb Definition på matematik Matematikken reflekterer over betydningen af symbolske udtryk Ikke mindst symboler og tegn der referer til talmæssige og rumlige relationer van Oers, 1996; 2008

Matematiske kategorier Klassifikation Rækkefølge Tælle En-til-en korrespondance Måle Vurdere, bedømme Løse tal problemer Mængde begreber Hvordan tallene ser ud og hvad de hedder Orientere sig i rum og tid Lave tabeller Håndtere dimensioner Håndtere penge van Oers, 1996; 2008

En legebaseret læreplan Indretter skobutikken disk, kasseapparat, lommeregner, penge, skotøjsæsker, spejl osv. Børn og voksne leger Pædagogen udfordrer, NUZ: Sko i æsker, hvordan ser vi hvad der er i? Mærke æskerne med M og P Tegne skolen Sætte stickers på Bert van Oers, 1996; 2008 van Oers, 1996; 2008

Matematiske kategorier i skotøjsbutikken Klassifikation (dette er mors sko) Rækkefølge (denne r større end den der) Tælle (gengiver en række af tal) En-til-en korrespondance (disse sko passer sammen) Måle (sammenligner sko i forhold til længde) Vurdere, bedømme (gætter på skonummer) Løse talproblemer (hvor meget er to gange 60 kr.?) Simpel regning (læg en til) Mængde begreber (de to her er et par) Hvordan tallene ser ud og hedder (bruger tallene) Orientere sig i rum og tid (hvem er først? Læg denne på toppen af stablen) Lave tabeller (jeg bruger P for Papa’s sko) Håndtere dimensioner (refererer til længde, højde) Håndtere penge (hvor meget skal vi betale?)

Emner til aktionslæring Fagene og det faglige indhold skal også formidles i anderledes undervisning, fx legeorienterede forløb, drama (rammeleg) og kropslig aktivitet Læring sker gennem social interaktion hvor barnet er aktiv og eksperimenterende, Læring rummer både tilegnelse og konstruktion Læreren og pædagogen har en støttende virksomhed