Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet samarbejder om kontrollen Mette Hjulmand-Lassen Chefkonsulent Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets samarbejdsområder Plantedirektoratets og Fødevarestyrelsens direktion mødes ca. 2 gange om året Efter behov deltager regionschefen i Odense og Viborg 4 undergrupper

Fødevarestyrelsens og Plantedirektoratets samarbejdsområder Økologi Gødning/foder Faglige sagsområder: Biavl, CHR, Cross Compliance, import- og eksportkontrol, VETSTAT, Lov om kartofler, Markedsordninger for frugt og grønt, Veterinærcertifikater, GMO, hygiejne m. fl. Administration

EU-Foder- og Fødevareloven Kontrolforordningen Nye EU-regler EU-Foder- og Fødevareloven Kontrolforordningen Fødevarehygiejneforordningen Foderhygiejneforordningen

Filosofien Jord til bord Primære ansvar hos producenter og virksomheder Myndigheder håndhæver og kontrollerer Sporbarhed Videnskabelig rådgivning Forsigtighedsprincippet Højt beskyttelsesniveau Effektiv beskyttelse i krisesituationer Åbenhed

Nye EU-regler for primærproducenter Sporbarhed i hele fødevarekæden Primærproducenter er fødevarevirksomheder! GMP og basale hygiejnekrav Egenkontrol (dog ikke HACCP-baseret) Journaler Fødevarekædeoplysninger (slagtedyr)

EU-foder- og fødevareloven – hurtigt varslingssystem Rapid Alert (RASFF) Èt kontaktpunkt i hvert land (døgnvagt) I DK – Fødevarestyrelsen v/ kontoret for egenkontrol, import og eksport. Fødevarestyrelsen behandler fødevaresager og Plantedirektoratet fodersager i RASFF Kontaktpunkt i EU-Kommissionen (døgnvagt)

Kontrollen skal udføres i alle led i produktionen Kontrolforordningen Kontrollen skal være regelmæssig, behovsorienteret, uanmeldt og dokumenteret Kontrollen skal udføres i alle led i produktionen

Kontrolforordningen Plan skal omfatte alle sektorer og være flerårig. Første plan skal være klar 1. januar 2007 Plan skal beskrive de strategiske mål for den offentlige kontrol i DK Prioriteringer skal afspejle risikovurdering, og kontrolmetoder skal være effektive Planen skal beskrive myndighedernes opgavefordeling i DK Oversigt over beredskabsplaner Plan for efteruddannelse KOM fastlægger retningslinier for de nationale kontrolplaner DK skal juni 2008 sende årsrapport til KOM, der opsummerer kontrolindsatsen og resultater FVO vil udføre generelle og specifikke audits af MS. Fokus er på kontrolplanen

Kontrolforordningen – fælles emner Registrering af virksomheder Kontrolplaner Intern revision EU-inspektion v. FVO, f.eks. Foder, BSE, pesticider Kompetencekrav til tilsynsførende

Fælles kontrolpolitik Kontrolforordningen Fælles kontrolpolitik Tværministerielt kontrolforum Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet, DFFE, Fødevarestyrelsen Retssikkerhed, fælles kurser, kontrolkodeks, supervision, kontrol og hygiejne, sanktioner.

Hygiejnepakken 2 forordninger rettet mod virksomhedsledere hygiejnebestemmelser for alle virksomheder supplerende hygiejnebestemmelser for (en gros)virksomheder med animalske fødevarer (kød, fisk, mælk, æg) 1 forordning rettet mod kontrolmyndigheder supplerende regler om kontrol med animalske fødevarer 1 direktiv om dyresundhed (1. januar 2005) 1 direktiv om ophævelse af eksisterende direktiver

Eksempler på Fødevarestyrelsens kontrol i primærproduktionen Dyrevelfærd Medicin Mælkekontrol Kontrollen før slagtning i fjerkræbesætninger

Egenkontrol er et bærende element i fødevarekontrollen Branchekoder er en branches eget værktøj til at indføre egenkontrol

Den ny mælkekontrol Egenkontrollen hos producenterne baseres på branchekoden (branchens egen vejledning til producenterne om hvordan man overholder lovgivningen og hvilken dokumentation man skal have), og systematisk kvalitetsovervågning fra branchens egne kvalitetsrådgivere Overvågning af mælkekvaliteten er mejeriernes og producenternes ansvar Offentlige kontrol består i en Løbende indberetninger af overskridelser Offentlig validering af systemet med offentlig kontrol af få hundrede besætninger faldende over tid

Kontrollen med slagtefjerkræ i besætningen Modernisering af kontrollen med slagtefjerkræ Egenkontrolprogram for produktionsoplysninger m.v. udarbejdes efter branchekode udarbejdet af Fjerkræraadet og godkendes af fødevareregionen Dato, antal og oprindelse af fjerkræ; dødelighed; foderleverandør; anvendelse og tilbageholdelsestider for medicin eller tilsætningsstoffer; indtagelse af foder og vand herunder tidspunkt for slutfodring, vaccinationer; vægtforøgelse; antal fjerkræ til slagtning etc. etc. Besætninger uden anmærkninger er elitebesætninger som alene får et tilsyn 2 gange om året resten får 1 tilsyn pr. rotation – tilsynet er brugerbetalt

Nationale retningslinier for god praksis (Branchekoder) Mange fællestræk mellem foderhygiejneforordningen og fødevarehygiejneforordningen HACCP Nationale retningslinier for god praksis (Branchekoder) Generelle hygiejnebestemmelser Journaler Anbefalinger vedr. retningslinier for god praksis

Den korte og den lange bane Den korte bane (pr. 1. Januar 2006) Hygiejnereglerne kontrolleres i samarbejde med Plantedirektoratet efter den almindelige arbejdsfordeling – tidsplanen er lagt i samarbejde med Landbrugsraadet Den lange bane Kunne vi sammen – med udgangspunkt i egenkontrollen, og gerne med inspiration fra den ny mælkekontrol – finde et nyt koncept for kontrollen i primærproduktionen?

EU, f.eks. Økologi, foder, kontrolforordning Internationale fora EU, f.eks. Økologi, foder, kontrolforordning Nordisk samarbejde, f.eks. tilsynskonference

Tak for opmærksomheden!