Kort om vores brug af musik Filmmusikteori Egne oplevelser Ikke noget objektivt ”rigtigt/forkert” - kun konventioner Bedømmelse af musik ved hjælp af dommerpaneler/juryer Musik ≈ universelt ”sprog” Musik er ikke sprog, men et åbent system i menneskelig kommunikation der kan producere mening uden for sig selv Ingen direkte koder der forbinder musik med ikke-musik Fysiologiske forandringer – rytme, dynamik, tempo, toneleje ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Filmmusikkens historie i glimt stumfilm Videreførelse af konventioner fra Wagner og Strauss (det Wagnerske ledemotiv) fra 1800-tallet Blev i forvejen brugt i teater Første lydfilm (Don Juan) 1926 – første talefilm 1928 Musik blev brugt til at få det overvældende sansebombardement til at virke naturligt Musik dækkede over lyden fra fremviseren Tilførte rytmisk beat som kunne understøtte eller fremdrive rytmen i klipningen eller bevægelserne på lærredet Lyden gav rumlighed der kompenserede for lærredets 2-D Livemusik var modgift til de spøgelsesagtige skuespillere Musikken bandt tilskuerne sammen ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Filmmusikkens historie i glimt lydfilm Stadig stillistisk efterligning af 1800-tallets symfoniske idiom –Findes stadig i mange Hollywoodproduktioner á la Disney og i soaps Ledemotiv Mickey Mousing Suspence – dissonerende spændte akkorder (”Psycho”) Syntaktisk funktion (intro/outro, links) –For at gøre et ellers kunstigt og iscenesat forløb naturligt Establishing sounds Konventioner, der siden er blevet modificeret: –Musikken skulle være optisk retfærdiggjort –Musikken skulle være ”uhørlig” Økonomi ændrede brugen af filmmusik Vores større evne til at percipere ændrede brugen af filmmusik ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Filmmusikken i dag Kravene til filmmusik er anderledes i dag –Ikke så stort behov for hjælp –Vores evne til at læse billeder er blevet større –Vi kan afkode meget avancerede billeder og –forløb –Dog stadig brug for underlægning Vekselvirkning: –Filmmusikken har ændret vores ”syn” på musik og dermed vores brug af musik –Vores daglige brug af musik har indflydelse på brugen af musik i film –Musikkens modefunktion og karakter af vare spiller også ind ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Hvorfor overhovedet musik? Musikkens primærproces: –Freud: direkte forbindelse mellem musik og det ubevidste –Musik er ”sikkert” sprog fra den præ-ødipale fase Easy listening –Skal ikke nærlyttes –Skal kunne afbrydes hvert sekund af en speakerstemme –Funktionel musik der indordner sin form og styrke efter de forhold man lytter under –Oprindeligt tænkt som middel til manipulation –Skal fjerne bekymring og ophidselse –Fylde huller eller kamuflere ubehagelige lyde (Kitsch) –Kodeord: velbehag ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Hvorfor overhovedet musik? Easy listening >< filmmusik –Filmmusik også reguleret og underlagt –Filmmusik hjælper med at fjerne ubehageligheder –Ved at understrege, illustrere og forankre narrationen fjerner musikken usikkerhed om hvad der sker på billederne og hjælper med at tyde tegn Easy listening >< webmusik –? ((( Digital lyd – lektion 2 )))

Hvorfor overhovedet musik? Musik som stilmarkør –Musik kan sige noget om hvilken modtager et site henvender sig til –Musik bliver brugt i reklamer til at understrege stil og for at knytte tilhørsforhold til tilskueren –Meget moderne musik minder om reklamemusik – musikken er kun redskab til at sælge en vare Musik som signatur/logo –Hænger sammen med at hørelsen er omnidirektionel ((( Digital lyd – lektion 2 ))) A [budskab] M

Hvorfor overhovedet musik? Sound Identity –Design af lydsider til virksomheder –Udnytte ledige markedsføringsflader –Branding ved hjælp af kulturelle/bløde værdier –Skabe bedre arbejdsmiljøer ((( Digital lyd – lektion 2 )))