– Hvad kan grundskolen / kommunen byde ind med i den læreproces der skal gøre de unge uddannelsesparate ? Refleksioner over strategi og daglig praksis  CV & Intro  Lidt historik og statistik vedr. indvandring  Det formelle: lov, nationale mål, målgrupper, ungepakker m.v.  Rundt om UUs myndighedsopgave i forb. med uddannelsesparat- hedsvurdering (upv) og pligt til uddannelse (ptu)  Succeskriterier for UU i forb. m upv / Stigmatisering eller skulderklap ?  Skolens, kommunens, UUs og forældre/elev rolle og forpligtigelser UURS Temadag om tosprogede unge Køge d

Indvandrere og efterkommere - Integrationsministeriet 2010  Tyrkiet ,9 %  Tyskland ,7 %  Irak ,4 %  Polen ,2 %  Libanon ,4 %  Bosnien-H ,1 %  Øv Afrika ,0 %  Pakistan ,8 %  Jugoslavien (eks.) ,1 %  Somalia ,1 %  Norge ,0 %  Øvrige Asien ,8 %  Iran ,8 %  Sverige ,8 %  Vietnam ,6 %  Storbritannien ,4 %  Afghanistan ,3 %  Sri Lanka ,0 %  Syd og Mel.amerika ,9 %  Marokko ,8 %  Kina ,8 %  Nordamerika ,8 %  Thailand ,7 %  Alle lande = / 10% af DK befolkn. 2

UURS Temadag om tosprogede unge d UURS Temadag om tosprogede unge d Nationale mål & vejledningsfokus I uddrag Vejledningen skal være sektor- og institutionsuafhængig Vejledningen skal være til gavn for såvel individet som samfundet Vejledningen skal mindske frafald og omvalg Vejledningen skal sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse Vejledningen skal målrettes børn og unge der uden en særlig vejledningsindsats tænkes at ville have vanskeligheder med at vælge, fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse

UURS Temadag om tosprogede unge d Differentieret vejledning  En særlig vejledningsindsats iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder  psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser  utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde  misbrug af rusmidler  isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. Mangler der en dot ?

UUUR Temadag om tosprogede unge d Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv Vurdering af uddannelsesparathed  Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed).

 4 generelle kriterier for at være uddannelsesparat:  1. At ville deltage og have lyst til læring og uddannelse.  2. At have kendskab til uddannelsen og have deltaget i intro, brobygning, visitationssamtaler mv.  3. At have et relevant fagligt fundament og basale læringsfærdigheder.  4. At kunne møde op have lyst til at bidrage til fællesskabet på uddannelsesinstitutionen. DE 4 SØJLER Faglige forudsætninger:  Et basalt læringspotentiale & læringsfærdigheder  Specialundervisning og specialpædagogisk støtte  Karakterer & standpunkter (dansk & matematik)  Aflagte prøver folkeskolen  Fritagelse for prøve  Sociale & relationelle forudsætninger:  Samarbejdsevner  Indgå i skiftende grupper  Agere i sociale sammenhæng  Familiemæssig opbakning  Kropslige og verbale attituder Personlige forudsætninger:  (Selv)ansvarlighed  Bevidsthed om og selverkendelse af egne evner  Personligt engagement  Selvstændighed  Stabilitet /mødestabil  Vedholdenhed  Mobilitet/fleksibilitet  Fremtoning  Hygiejne  Motivation:  Lyst til læring og uddannelse  Viden om uddannelseslivet  Karriereplaner  Konkrete personlige forudsætninger (familie/økono/bolig)  Vurdering af uddannelsesparathed i UU perspektiv Opmærksomhedspunkter Konsensus for grundskole, UU og ungdomsuddannelserne

OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER i forb. med UPV  Definitionen for ”uddannelsesparathed” skal tage udgangspunkt i en række overvejelser, der er afstemt i fællesskab af grundskolen, uddannelsesaktør og UU.  At vurdere de unge uddannelsesparathed skal være en proces, der starter allerede i 7./ 8.kl., således at den unge over tid og i overensstemmelses med uddannelsesplanen bliver afklaret og i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse ved grundskolens afslutning.  At vurdere de unges uddannelsesparathed skal til en hver tid udgangspunkt i en anerkendelse af den unges potentialer og muligheder.  De nævnte begreber skal til enhver tid betragtes som opmærksomhedspunkter og kan ikke anvendes som en screeningsmodel eller et scorekort. UURS Temadag om tosprogede unge

Lov: Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven har behov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte BEK: Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning og skolen vurderer, at en elev har øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal der tilbydes personlig støtte gennem særlige vejlednings- og undervisningsforløb ved overgangen til ungdomsuddannelse. UURS Temadag om tosprogede unge d

Tilbud i forb. m ”uddannelsesparathed” & ”Pligt til Uddannelse” :. UU-tilbud: Praktik, intro/brobygn., afklaringsforløb, mentor, pro.skole….. OG……………..? Kommunale tilbud: 10.klasse, erhvervsklasse, praktik og mentor jf. LAB, foranstaltninger jf. LAS. OG……………………….? Hvad kan/burde grundskolen tilbyde som proaktiv / foregribende indsats ? Har vi brug for tilbud der er målrettet de to-sprogede unge ? UURS Temadag om tosprogede unge

Virkeligheden på Vestegnen – 5 kommuner giver 5 modeller Eksempler 2012  Praktik med arbejdsdusør  Ordblindekurser  Ekstra dk uv.  Psykologhjælp  Misbrugsbehandling  Coaching  Delbetaling for pro.skoleophold  Efterskole, ungdomshøjskole  Talepædagog  Transportordning Husk respons-tid for ptu 5/30

UPV status pr & 10. kl. i forb. med ansøgning til eud & gymnasiale uddannelser Albertslund 41 af 26715% 89% Ballerup18 af 3605% Glostrup8 af 1705% Høje-T63 af 43015% Rødovre18 af 3146% 148 af15419,2% DK 2011:i alt 2738 (heraf 160 eud) af ,5%

12 Karakteristika for ”mønsterbrydere” For etniske unge der er ”rundet” af familie med beskeden baggrund CEFU & SFI jf. SEBI notat 2011  Brugt flere timer på lektier.  Unge der her været indstillet på at yde lidt ekstra (især pigerne).  Flere har oplevet diskrimination/racisme, men har været gode til at ryste det af sig.  Har været i stand til at tage bevidste valg og fravalg på grundlag råd fra lærere, venner og andet familienetværk.  Kontinuitet i viljen til forandring og ønsket om bevægelse og udvikling samt evnen til at holde fast i visse værdier mens man tager nye til sig. Det har mange af de unge lært af deres forældre.  Arbejdet aktivt på insisterende på at identificere sig som medborgere. UURS Temadag om tosprogede unge d

Hvad virker ?  Samarbejde med grundskolen og kommunen fra 7/8. kl. vedr. faglige og soc. forudsætninger i forb. m. upv. Sæt skolens tilbud i spil ift uddannelsesparathed  Fokus på forældrenes rolle og ansvar  Etniske familievejledere / coach  UEA opgraders i folkeskolen  Fokuselever håndholdes i overgange  Øget brug af rollemodeller  Flere og tidligere uddannelsesmentorer  Partnerskaber / Virksomhedspraktik, Træningsbaner  Individuelle forløb med coaching  Særligt tilrettelagte og intensive afklarings- og vejledningsforløb UURS Temadag om tosprogede unge d

UURS Temadag om tosprogede unge d Den blinde makker i uddannelsesforløbet ! Den kulturelle og sociale kapital Grundskoleforudsætninger & læringspotentiale Alder, modenhed og køn Overgangen & koblingen EUD ? Organisering af uddannelserne (vekseluddannelse, 5-60 uger, soc.liv osv) Pædagogik / værdier / menneskesyn Praktikplads

UUs opsøgende vejledning kommer over alt 16