Online monitorering af astma - Samproduktion af teknologi og identitet Henriette Langstrup, post. doc. Afdeling for Sundhedstjenesteforskning

Sundhedsvæsenets grænser under forandring IT som middel til at overskride grænser Internettet som instrumentelt i at række udover sundhedsvæsenets formelle organisationer At få sundhed(spraksisser) ind i hverdagslivet

En National Vision ”The central focus is the patient’s own treatment and self-care – both in caring for actual health problems and in preventing them from arising... IT is a means to reach the citizen directly and to put to better use the information to which the patient contributes” (Sundhedsministeriet, 2002, p. 8)

Online monitorering ”In the longer perspective it will furthermore become possible to offer patients (e.g. those with chronic conditions) the opportunity to register personal data, which will support the doctors in making their medical assements and giving advice to patients, and which will additionally allow the patient to become a more active part of his or her own treatment.” (Sundhedsministeriet, 2002, p. 9)

Fra “connectionisme” til konstruktionisme Sundhedspraksisserne og disses aktører er klart afgrænsede entiteter, som kan definered på forhånd. Sundhedsvæsenet er fragmenteret og præget af kløfter Teknologien sikre sammenhæng Studér konstruktionen af aktører og teknologier i praksis Hvor, hvordan og af hvem/hvad bliver kløfter/grænser gjort? Hvad er implikationerne af teknologien lokalt? Benævn her aktører som brugere og disses interesser

Identitet og teknologi Teknologien og brugeren er gensidigt konstituerende: Teknologisk design implicerer, at vi indskriver særlige forestillinger om senere brugere i teknologien (Inskription - Akrich, 1991) Dette former brugerens muligheder, hendes brug og dermed hvem hun er, men determinerer ikke (konfigurering af brugeren - Woolgar, 1989; Oudshoorn & Pinch, 2004) Lokal brug af teknologi, brugerens valg, præferencer samt andre lokale forhold former hvad teknologien i praksis bliver til men determinerer det ikke (teknologi-i-praksis) (Berg, Vikkelsøe, Wintereik m.fl.)

LinkMedica - En astma og allergi portal på nettet med information og online monitorering Mit studie var en etnografisk undersøgelse af on-line monitorering - hvordan forsøges astma behandling organiseret med dette redskab og med hvilke konsekvenser for patienter og læger? Fulgte teknologien i forskellige praksisser.

Kontrolcenteret: Dagbogen

Dagbogen, forsat.

Kontrol centeret: Den professionelle brugers patientliste

LinkMedica: udvekslingen af astmadata

Design af LinkMedica: Første oversættelse Teknologien: Trojansk hest: Normativt, determinerende, det teknologiske fix, revolutionær forandring. Lægerne: Idiosynkratiske, uvidende, begrænsede(kognitivt), passive, “Dem”, “modstand mod forandring” Patienterne: Begrænsede i deres muligheder, de egentlige ‘brugere’ af medicin Kognitivt= holdninger + viden

Indrullering af lægerne: Anden oversættelse Teknologi: Beskedent redskab til kvalitetssikring (Neutralt, adaptabelt, medierende mellem allerede etablerede aktører, inkrementel forandring) Lægerne: Evidensbaserede, vidende, begrænsede (praktisk), aktive, medskabende, “Os” Patienterne: Mange, underbehandlede og interesserede

Brug i almen praksis: tredje (fjerde, femte...) oversættelse Patientredskab til egen-omsorg (besværligt, tidskrævende, stemmer ikke overens med lokale definitioner, udfordrer rutiner og ansvarsfordeling) Lægen her: uinteresseret i data, patient-centeret ved ikke at forbinde patient Patienten her: Svær at finde, Ikke “motiveret”, autonom Sygeplejeske-redskab til intern delegering af arbejdsopgaver (legitimering af sygeplejeske intervention, ikke selv-monitorering, ikke determinerende) Lægen her: ikke rutine opgaver, uinteresseret i data Sygeplejesken: Autonom beslutningstager Patienten her: Leverandør af data, ansvarlig overfor sygepl. Forskningsredskab (midlertidig instrument til indsamling af klinisk data) Lægen her: forsker, interesseret i data Patienten her: Leverandør af data

Klinisk studie af LM: Sidste oversættelse Teknologien: En online klinik for astma (kontinuerlig intervention og kommunikation, distribueret ansvar) Lægen/forskeren: Eksperimenterende tilgang til medicinsk behandling, interesseret i data, involveret i patienterne/deltagerne Patienten: Data-generator og ’med-forsker’ på egen krop.

Antagelser og praksis Antagelser om teknologien: Den ville ændre astma behandling i almen praksis Antagelser om lægerne: Praktiserende læger er rationelle aktører, der ikke følger guidelines fordi det er svært. Antagelser om astma: Astma er en klart defineret diagnose. Antagelser om astmapatienter: Astmapatienter er ‘derude’, de bruger peakflowmålinger og vil gerne monitorere sig selv Teknologien i praksis: Teknologien kunne ikke i sig selv ændre praksis - de krævede arbejde og var kontingent i forhold til andre elementer i den pågældende kontekst Lægerne i praksis: Praktiserende læger er aktører i et netværk af eksisterende rutiner og teknologier. “God behandling” er variabel og det er let bare at lade være at følge guidelines Astma i praksis: Astma defineres gennem anvendelse af specifikke diagnostiske praksisser. Astmapatienter i praksis: Astmapatienter bliver ‘gjort’ gennem specifikke relationer og interventioner. Få bruger peakflow-målinger og deres interesse for monitorering skal skabes. Teknologierne som patienterne antages at bruge gør dem tilgængelige for deres behandler

Latour “If you want to keep your goals unchanged and your plans rigid do not pass through any form of technological life - Your visions will be betrayed”

Konklusion: En performativ ontologi Teknologi: Som en aktør, der skal realiseres gennem et lokal og materielt heterogent netværk. Praktiserende læge: Lægens identitet skabes relationel gennem de andre aktører han opererer med og igennem. Ambivalente relationer. Astma patient: Selv kroppe skal gøre på særlige måder for at blive tilgængelig for intervention. Den astma patient, som teknologien implicerer er en anden end den der forudgående var en del af behandlingspraksisserne i almen praksis. Astma: Definitionspraksis er indlejret i teknologier og rutiner og derfor ikke nødvendigvis stabilt over forskellige praksisser. Standardisering kan skabe muligheder for nye relationer, men selv standarder “are in later users hands”. Deres indhold bestemmes gennem såvel deres “design” som gennem deres anvendelse.

Kontruktive implikationer For design: Teknologien determinerer ikke: der kan ikke bygges et fit ind i teknologien som er sikret mod al fremtidig modstand og slet ikke de-koblet fra de praksisser der forsøges ændret For implementering: Hvad brugernes identitet er er forskellige i de forskellige netværk de indgår i og forandres ved indgåelse i nye. At ‘overtale’ læge-på-kursus eller patient-i-konsultation er ikke det samme som at få lavet varige forbindelser også til læge-i-praksis eller patient-i-eget-hjem --> behov for viden om disse situerede og sociomaterielt indlejrede subjekter For evaluering: Succes eller ej afhænger af hvilke lokale udgaver af ‘projektet’ eller ‘teknologien’ vi beskæftiger os med - hvor, for hvem, hvornår? Formative evalueringer (frem for summative), der forholder sig til teknologisk innovation som kæder af oversættelser

Faldgrupper: Dikotomiske forestillinger om teknologisk innovation Social determinisme Teknologisk determinisme  Teknologisk innovation er afhængig af interessemobiliseringer og motivation - teknologien er tom og gøres kun socialt. (Fokus på interessenter, markedsføring og implementering) Teknologisk innovation er afhængigt af godt teknisk design - teknologien er i sig selv. (Fokus på teknik, design og udvikling)  Teknologisk innovation sker gennem manipulation af interesser. (Fokus på hvordan teknologi bliver brug til at fremme “bagvedliggende” formål) Teknologisk innovation er farligt fordi teknologierne i sig selv kan have utilsigtede konsekvenser (Fokus på behov for kontrol med udvikling af teknologi)