KIS i Odense Børne- og Kulturchefforeningen den 15. juni 2007

Referencegruppe Udvalgsbeslutning Udviklingsfase Pilotprojekt Udvalgsbeslutning

Kvalitetssystemet Vores ambition et kvalitetssystem der er systematisk, løbende, resultatvurderende og udviklings- skabende med basis i dokumentation og funderet i dialog

Nytænkningen Et samlet system, hvor et samlet, systematisk billede af skolen – som forhåbentligt fører til kvalitetsudvikling Vi kommer tæt på undervisningen og dens resultater. På flere niveauer: kvalitativt kvantitativt fokus er på evaluering/dokumentation

2005 Paradigmeskifte Tilsyn Kvalitets- udvikling Et kvalitets- system Rammer Udvikling Rammer Processer Resultater

Tilsyn- og kvalitetssystem Kvalitetssikring I Skolerne Kvalitet I Skolerne

To elementer i KIS SAS-portal med alle data Evaluering - kvalitet i undervisningen

PYHA!

SAS portal Genial løsning: Afhængig af og baseret på DATA-DISCIPLIN

Elever Team Politikere Forvaltning Feedback Resultater Evalueringskæde: Dokumentation * Politisk * Pædagogisk Evaluering og kvalitetsudvikling Skole- ledelse Resultater Feedback Tilsyn Skolebestyrelsens kommentarer Feedback

kvaliteten i undervisningen

Redskaber Teamnotat

Arbejdet er baseret på skolernes selvformulerede kriterier for god undervisning/pædagogisk aktivitet.

Skolens kriterier for god undervisning Kriterierne skal kunne fungere som operationelle målestokke, når lederen vurderer kvaliteten af den undervisning, der beskrives, dvs. de skal være mere præcise end værdier og kunne brydes ned til tegn man kan se, eller spor man kan følge. Det er vigtigt at kriterierne fungerer som ”den røde tråd” gennem hele dokumentet. Den proces, der har ført frem til kriterierne, dvs. hvem der har været med til at formulere dem, og hvor de er forankret i skolen. Den rolle, kriterierne er tiltænkt i vurderingen, skal være tydelig for læseren, fx det at kun nogle af kriterierne indgår i denne vurdering. Kriterier for god undervisning Processen vedrørende fastlæggelse af kriterier Anvendelse af kriterierne i vurderingen Evalueringsnotat

Metode Hvordan er de forløb udvalgt, der er grundlaget for vurderingen? Hvad kan det betyde for troværdigheden, dvs. i hvilken grad kan beskrivelserne forventes at afspejle generelle tendenser på skolen? Hvordan har I skaffet jer viden om feltet? Tænk på forskellige former for - interview - observation - læsning af tekster - selvevaluering - spørgeskemaunder søgelser Hvilken dokumentation har I modtaget fra andre og/ eller selv produceret? Udvælgelse Undersøgelsesmetode Dokumentation, der siger noget om undervisningens kvalitet Dokumentation, der siger noget om elevernes læring

Beskrivelse af resultater Denne del skal primært være beskrivende og referere til, hvor I har jeres viden fra. Beskrivelsen bør følge en systematik, fx kriterierne. Det kan også være en gennemgang af det enkelte forløb eller en anden opbygning. Det er vigtigt for troværdig- heden, at beskrivelsen medtager både styrker og svagheder, og at I ikke ’maler med for bred pensel.’ Viden om undervisningen og de pædagogiske aktiviteter Viden om elevernes læring Viden om rammevilkår i relation til den beskrevne undervisning Den gode historie Her er det vigtigt at fastholde fokus på elevens læring og undervisningen/de pædagogiske aktiviteter, dvs. vælge en historie med eleven i centrum og/eller en historie med læreren/pædagogen i centrum.

Udbytte Disse tre afsnit er en opsamling på resultater og den gode historie – en konklusion, hvor centrale pointer trækkes op i beskrivende form, og herefter følger ledelsens vurdering. Afsnittet afsluttes med en vurdering af, i hvilket omfang den beskrevne undervisning lever op til kriterierne. Hvis der er grundlag for det i materialet, kan det være en god ide - først at præsentere, hvad lærere, pædagoger og elever giver udtryk for - og herefter at gøre rede for, hvad ledelsens samlede vurdering er. I: Opsamling med hensyn til undervisningens kvalitet … og ledelsens samlede vurdering af denne II: Opsamling med hensyn til elevernes læring … og ledelsens samlede vurdering af dette III: Opsamling med hensyn til rammevilkår … og ledelsens samlede vurdering af disse

Næste trin Afsnittet indledes med en opsamling på de udfordringer, processen har afdækket - - på elevniveau - - på lærer/pædagogniveau - - på organisationsniveau. Det vil være naturligt her at tænke udfordringer og tiltag sammen med de mål, der efterfølgende skal aftales ifm. kontrakten Det er vigtigt at holde fast i både forankring af de gode elementer, der allerede fungerer nogle steder, og angive nye tiltag. Udfordringer Tiltag, der sikrer forankring i organisationen Andre tiltag Ønsker til kvalitetssamtalens indhold Fokus i denne del af kvalitetssikringen er undervisningens kvalitet. Derfor bør det også være det primære fokus her.

Kvalitetssamtale Skole

Evaluerings- notat Beskrivelse af undervisningsforløb Selvevaluering Skoleprofiler Nøgletal Evalueringssamtaler Database Kvalitetssamtale Metoder i Kvalitetssystemet

1 motto: ”Keep it simple”

Forvaltningens arbejde KONTROL

Politikerne og KIS kvalitetsrapporten udvalgsmødet den rådmanden

Forvaltningen og KIS September Chefmøder fastlægger årets kvalitetsteams, og udviklingschefen sørger for besked til de involverede. Tidspunkt for kvalitetssamtalerne fastlægges, og KIS- sekretæren skriver ud til skolerne Februar Chefmødet opsummerer og drøfter evt. forhold, der kan være relevante at fokusere på ved de kommende kvalitetssamtaler bl.a. med henblik på en vis ensartethed i samtalerne.

Marts-juli Chefen for specialundervisning gennemgår i samarbejde med PPR KIS- databasen i forhold til specialklasser og specialpædagogisk bistand og sørger for, at kvalitetsteams får de nødvendige informationer Kvalitetsteam forbereder årets kvalitetssamtaler, og sender senest 1 uge før kvalitetssamtalen en dagsorden til skolen med en kopi til Primo september Skoleafdelingens udviklingsgruppe (repræsentanter fra OLF, BUPL, skoleledere, SFO-ledere og SKA) afholder en halv temadag med henblik på at drøfte den fortsatte kvalitetsudvikling i skolevæsnet Kvalitetsrapport behandles i BUF-chefmøde (indgår i forarbejdet til strategikort) Kvalitetsrapport behandles i Børn- og ungeudvalg

Evalueringens hovedkonklusioner er: Redskaberne vurderes overordnet set at leve op til ambitionen om, at være systematiske og resultat- vurderende, mens det er vanskeligere at vurdere om redskaberne også er udviklingsskabende. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at evalueringen forholder sig til ét afgrænset forløb. Holdningen til redskaberne er generelt positiv. I evalueringen peger både skoleledere og lærere/ pædagoger på, at de udviklede redskaber understøtter professionsudviklingen. Der peges på behov for mindre justeringer af redskaberne.

Skolelederne siger: Et ledelsesværktøj til den pædagogiske ledelse Fokus på lærere og pædagoger og på kerneydelsen – undervisning Lærerne glade for det Tilpas forstyrrelse Guiden flot Vigtigt med tid til medarbejdere i forvaltningen

KIS - implementering: Marts: Regionsmøder – ledelsesteam Maj/juni: KIS-system. Indikatorer, SAS-portal skoleledere, adm.medarbejdere September:Regionsmøder – medarbejdere ” lærer til lærer ” September: Regionsmøder – ledere. Metodekursus September/Regionsmøder – ledere. ” Gode spørgsmålskurser ” oktober: Oktober: Regionsmøder – ledere. Kontrakter NB: Skolerne skal have defineret kriterier for god undervisning.

Hvor meget ”merarbejde” afføder dette? Kan vi centralt håndtere alle de data? Kan skolerne genkende sine egne metoder i dette? Kan vi i forvaltningen give skolerne ”ordentlig” feed-back? Formår vi at omsætte pædagogisk dokumentation til politisk dokumentation? Får vi en god balance mellem central styring og lokal håndtering? Er der manøvrerum for skolerne? Kan vi håndtere kontrolaspektet, så det opleves legitimt? Bliver dette en gave til skolen eller giver vi den gift? Kan vi medvirke til en professionalisering af lærere og pædagoger eller af- professionaliserer vi dem? Kan vi indfange skolens vigtige opgave i vores system? Kompleksitet i skolens opgave og et lidt stift system! Brændende spørgsmål