Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?” Næstved Lærerkreds den 23. februar 2012

Salamanca-Erklæringen Det grundlæggende princip i den inkluderende skole er, at alle så vidt det er muligt skal gennemgå læreprocessen sammen, uanset hvor forskellige de er.

Salamanca-Erklæringen Inklusive skoler skal leve op til deres elevers forskellige behov, de skal kunne klare forskellige måder at lære på og forskellige indlæringstakter Der skal være en række former for støttetjenester for at kunne klare de forskellige behov, man møder på alle skoler.

Fakta 14,3 % af alle 6-16 årige elever modtog i skoleåret 2008/2009 specialundervisning. Heraf modtog 51.000 elever – svarende til 8,7 % specialundervisning i tilknytning til normalundervisningen, hvor ca. 44.840 elever får mellem 0-6 timer støtte, 4.111 elever mellem 7-11 timers støtte og 2.373 får 12 timer eller mere 33.000 elever - svarende til 5,6 % i segregerede tilbud, dvs. 13. 383 i specialklasser og 19.371 i specialskoler

Øget inklusion VK - Regeringen Afgrænsning af specialundervisning til over 12 timer Tildeling af specialundervisning ikke alene kan ske på baggrund af en diagnose

Øget inklusion Kommunerne har lovet: At begrænse henvisningen til specialklasser og specialundervisning de kommende år Via: Inklusionsfremmende styringsmodeller Efterspørgselsstyret PPR Kompetenceudvikling

(VK) - Regeringens målsætning 96 % af eleverne inkluderet i 2015 97% af eleverne inkluderet i 2020

Ny regering Sikre, at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne og at elever, der har problemer med at lære, får hjælp hurtigst muligt Sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning og ikke udskilles til specialundervisning

Folkeskoleloven §18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i en klasse eller en gruppe, hvor den enkelte elev tilgodeses - samtidig med - at man bevarer fællesskabets muligheder (Fælles Mål i dansk om undervisningsdifferentiering)

Undervisningsdifferentiering ”Fælles emne, mål og oplæg for undervisningen, men forskellige fordybelsesgrader, forskellige tidsanvendelse, forskellige materialer og større eller mindre behov for lærerstøtte”

Bekendtgørelsen Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisnings- differentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning

Lovforslag som fremsat § 3.Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt

Lovforslag som fremsat § 3 a. Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes der supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6, og personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

§ 5 stk. 6 Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole eller været uden undervisning i længere tid. De kan gives supplerende undervisning eller anden særligt tilrettelagt undervisning til elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte.

Inklusion – hvorfor? Børn lærer, når de deltager i sociale sammenhænge inddrages i fælles aktiviteter bidrager til fællesskabet og har indflydelse på det

Fokuspunkter Økonomiske incitamenter til inklusion må aldrig må aldrig gå forud for en løsning, der er til gavn for eleven Inklusion kræver en styrkelse af almenundervisningen

Inklusion Inklusion lykkes, når alle elever er til stede og deltager aktivt i den almene undervisning betyder noget for klassens fællesskab og har stort udbytte af læringen

Indsats på 2 niveauer Det politiske/ forvaltningsmæssige Skole

Forvaltningsniveau Skolevæsnets og skolernes organisering Hvilke elever forventer vi at kunne inkludere? Har vi de rette tilbud i kommunen? Er der centrale videnspersoner til at støtte skolerne? PPR´s opgave og rolle Generel kompetenceudvikling Resurser

Skolen Betydningen af etablering af fælles værdier og målsætninger, som er udarbejdet, kendt og accepteret Skoleledelsens samarbejde med medarbejderne Lærernes samarbejde i team

Inkluderende strategier Det er de fælles værdier, som er fundamentet for udviklingen af strategier for, hvordan en praksis skal udformes. Strategier, som baseres på skoleledelsens holdninger, vil ikke altid afspejles i skolens daglige praksis

Etablering af fælles værdier på en skole kræver en demokratisk proces, som bygger på fælles formål fælles ansvar for beslutninger og konsekvenserne af disse, og inddragelse af de stærke sider hos alle skolens brugere, det være sig elever, lærere, andre medarbejdere på skolen, forældre og lokalsamfundet.(Camilla Dyssegård)

Forandringselementer Resultat MANGLER Strategier Praksis Operationelle første skridt. Evaluering. En hurtig start som ebber ud. Fælles værdier Nervøsitet, frustrationer. Lav prioritet. Tilfældige forsøg, falsk start. Godt på vej! 24 24

Skolen - fokus Hvad forstår vi ved begrebet inklusion? Hvem skal/kan vi inkludere? Hvornår anses mulighederne for inklusion udtømte? Hvordan er procedurerne, når hjælp er nødvendig? Hvordan skal rammerne for inklusion være på skolen?

Vigtige fokuspunkter Kompetenceudvikling Teamsamarbejdet Resursepersoner/Kompetencecenter Tilrettelæggelsen af støtten til eleverne Læringsmiljøet Undervisningsmidler Skole-hjemsamarbejdet

Kompetencecenter Knyttet til centeret som minimum: lærere med speciallæreruddannelse/PD i specialpædagogik lærere med uddannelse og erfaring inden for AKT /PD i AKT en læsevejleder en psykolog fra PPR skolelederen

Der er behov for kompetence- udvikling i: Undervisningsdifferentiering Løbende intern evaluering Klasseledelse Anerkendende pædagogik Konflikthåndtering Specialpædagogiske principper Brugen af ”nr. to”. (Niels Egelund)

Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem positiv effekt af indsatserne og: Højt kvalificerede specialundervisningslærere God klasseledelse Et undervisningsmiljø præget af systematik, undervisningsdifferentiering, fleksibilitet og inklusion Godt teamsamarbejde Løbende systematisk evaluering Elevinddragelse Kvalificeret supervision En tydelig skoleledelse med klare visioner Godt skole/hjem-samarbejde.