Middelalder DK: 1050-1536

“Middelalder” anvendes af 1700-tallets oplysningsfilosoffer som et nedsættende skældsord om mellem- perioden mellem antikken og renæssancen Oplysningsfilosofferne betragtede således perioden som domineret af kulturel slummer

Den europæiske middelalder opdeles traditionelt i tre perioder Den tidlige middelalder: 500-1050: Præget af folkevandringer, blandningskulturer og etableringen af klostre (Vikingetid i Skandinavien) Højmiddelalderen: 1050-1300: Fremskridtstid med blomstrende klostervæsen og en samlet katolsk kirke under paven. En fælles viden spredes i kraft af skriftsproget latin (DK bliver kristent - tusinde af kirker bygges) Senmiddelalder: 1300-1500: Brydningstid præget af pest, hungersnød, bondeoprør og magtkampe ml kirke, adel og kongemagt. Teknologisk fremskridt, naturvidenskabelig nytænkning og opdagelsesrejer begynder

Landskabslove og samfund

En række love nedskrives efter den stærke kongemagt har etableret sig Vægten bliver lagt på den enkeltes ansvar og straffen rammer ikke slægten, men individet Straffen bliver ej heller længere udført af slægten, men af kongens ombudsmand Selvtægt bliver således afløst af samfundets straf

Tyveri er en af de forbrydelser, der straffes hårdest: Hængning eller brændemærkning Ejendomsretten var altså af afgørende vigtighed - den grundlæggende værdi er jord!

Feudalismen Middelalderens kristne filosoffer opfattede historien som Guds plan for verden og den sociale orden skulle svare til den Paven: Guds repræsentant på jorden Det er enhvers pligt at udfylde sin plads, adlyde og arbejde for gudsriget på jord

Som kirken er samfundet hierarkisk opbygget: Magtstrukturen er pyramideformet Kongen var ejer af alt jord, der ikke i forvejen blev ejet af nogen (ca. år 1000). Jorden låner kongen ud til sine lensmænd eller herremænd som til gengæld lover kongen troskab og skal stille en hird (hær) når kongen drager i krig eller på korstog

Herremændene ansætter væbnere og fæstebønner under sig som mod troskab og krigstjeneste får brugsret til et stykke jord Feudal betyder pant eller lån: Samfundet er netop bygget op på en række kontrakter, hvor man yder hinanden modydelser (naturalieøkonomien – bytter varer; udlåner jord mod visse modydelser) Statisk system: Fødes man som bonde, dør man som bonde

Kirkens betydning Harald Blåtand gør danerne kristne, som der står på Jellingestenen, men det sker ikke uden sværdslag Tilsyneladende bliver han overbevist via et mirakel - brugt for at legitimere trosskiftet Kirken og kongemagten går hånd i hånd - styrker gensidigt hinanden

Livet udspiller sig som en forprøve på saligheden – mennesket skal gøre sig fortjent til det evige, himmelske liv Kan skrifte og betale bod for sine synder – kirken har monopol på frelsen Hvor retfærdigheden i vikingetiden hævdes af slægten gennem blodhævn, bliver retfærdigheden i kristendommen udskudt til det hinsidige Kirken udgør mellemleddet mellem det verdslige og det åndelige, det jordiske og det hinsidige -> forbindes gennem en række ritualer (kirkesang, messe, afladshandel)

Folkeviserne Balladegenren bliver i 1200-tallet importeret fra Frankrig Bliver fremført af en forsanger - en trubadur, der kunne et større repertoire De dansende sang med på mellemkvæd og omkvæd

Nedskrivningen af folkeviserne Nedskrivningen: tager sin begyndelse omkring 1500 Ældre end deres nedskrivning! 1. indsamlingsperiode: Anders Sørensen Vedel, Peder Syv, Karen Brahes Folio (1500tallet) 2. indsamlingsperiode: Svend Grundtvig (bl.a.) (1800-tallet) Anonyme, refererer til samfundet i 1100-1300

Behandler temaer, der svarer til kernen i de fleste overgangsriter Forløber typisk i tre faser: Udgangssituation, hvor konflikten varsles Lang konfliktfase, hvor modsætninger optrappes Afslutning, hvor historien afklares, ofte med en tragisk udgang

2 eller 4 linjet + omkvæd Omkvæd og evt. mellemkvæd anslår en lyrisk, ofte vemodig tone, der samtidig kan indeholde en morale 3 elementer: Lyrisk (opbygget i strofer, har rim, omkvæd) Episk (handling) Dramatisk (brugen af replikker) Skelner mellem tryllevise og riddervise:

Riddervisen Miljø: Det adelige miljø (borgen, herre- eller kongsgården) Konflikter mellem slægter (hævn, ægteskab) Temaer: Hævn, fornuftsægteskab vs. kærlighed/forelskelse

Mere om riddervisen Dæmoniserer ikke de ubeherskede kræfter i mennesker (som trylleviser) -> konflikterne udspiller sig som sociale konflikter (med tragiske konsekvenser) Karakteriseret ved en realisme, der udtaler middelalderens normer gennem handlingen (fx ”Ebbe”: Normbrud inden for slægten) Realistiske i deres skildring af samfundsmæssige konflikter og magt, ægteskab, jord og blodhævn Individuelle tilbøjeligheder vs. pligten Driften vs. den sociale norm

Tryllevisen Overnaturlige kræfter/dæmon spiller en central rolle: De har magiske evner og behersker naturen De kan kun nå mennesket, når dette er i en særlig tilstand (overgangssituation) De kan straffe mennesket (fx med døden) De kan belønne mennesket med magiske gaver De kan bekæmpes med kristne midler og menneskelig snarrådighed

Mere om tryllevisen: Forlovelsessituationen Villy Sørensen (Digtere og dæmoner 1959) ser visernes overnaturlige dæmoner som projektioner, udspaltninger, af psykiske grundkonflikter: De fleste foregår i den faretruende forlovelsessituation, hvor et individ skal overføres fra et hjem til et andet. Forlovelsen: Opfattes som farlig fordi man befinder sig mellem to slægter. Blandingen af angst og lyst fremkalder dæmonien -> fører mennesket i krise Krisen opstår ofte i menneskets møde med en dæmon (elverfolk fx). Man har altså antaget, at den konflikt dæmonerne igangsætter er et billede på en indre psykologisk konflikt i personen selv -> Dvs. dæmonen skal forstås psykologisk, er et billede på drivkræfter i psyken Folkevisen skal altså forstås psykologisk. Kritik -> Nogle forskere mener, det er problematisk at tolke dybdepsykologiske teorier fra det 19. århundrede ind i middelalderviser.

Stilistik Formelsprog - den tids kendte klichéer; fx at ride under ø (at ride afsted) Syrebadsteknik: Miljøbeskrivelserne er begrænset til stereotype bestemmelser som “i kongens gård” og “for norden skov” Stereotyp personkarakteristik - ingen individuelle træk (“så væn en mø”) Ekspansionsteknik: Hvile og opbygning af spænding før de dramatiske begivenheder; opstår ved bevidst brug af gentagelser

Isocolon: Hele sætningen gentages med variation Gentagelsesfigur Epanastrofen: Sidste sætning i forrige linje bliver den første i næste linje Isocolon: Hele sætningen gentages med variation Kilde: Litteraturens Veje