Middelalder Stratego.

Præsentationer af emnet: "Middelalder Stratego."— Præsentationens transcript:

1 Middelalder Stratego

2 Præsentation af spillet
Forløbet i 4. klasse Stratego lignende spil Eleverne er selv brikker Læringsmål: Jeg skal kunne fortælle om, hvordan middelalderens samfund var opbygget. Jeg skal kunne forklare, hvorfor der var stridigheder mellem den danske konge og de tyske hansestæder. Fra FFM: Eleverne skal beskrive ændringerne i magtforhold og samfundsstrukturer over tid. Eleverne har viden om magtforhold og samfundsstrukturer før og nu. Forløbet: Emneuge – tværfagligt forløb. Stratego-spillet vil være en form for evaluering af ugen.

3 Samfundshierarki

4 Kongen Kongen havde den verdslige magt.
Kongen skulle rejse fra ting til ting og vælges som konge. Kongen kunne opkræve skatter og selv opfinde dem. Kongen kunne beordre bønderne til at stille til leding.

5 Gejstligheden Kirken havde den gejstlige magt.
Tiende: Man skulle betale en tiendedel til kirken – det kunne både være naturalier eller penge: 1/3 til kirkens vedligeholdelse 1/3 til biskoppen 1/3 til sognepræsten Mange testamenterede jord til kirken for evt. at råde bod på deres synder. Afladsbreve

6 Herremænd Herremændene slipper for at betale skat mod, at de stiller op til kamp, når kongen befaler det. Nogle herremænd havde mere magt end andre. Ofte havde herremændene en borg, som de søgte tilflugt i i tilfælde af krig. Bønderne kunne leje jord af herremændene, mod at de passede herremandens marker. Feudalisme: De mindre stormænd kæmper for de større stormænd mod, at de får jord fra de større stormænd. Senere i middelalderen hedder herremænd riddere.

7 Købmænd Kun i byerne måtte man handle.
Købmænd tilhørte borgerskabet og var rige. Købmændene solgte bl.a. varer for bønderne. For at kunne få lov til at blive en købstad, skulle man betale afgift til kongen. De tyske hansestæder var økonomisk stærke og spillede en stor politisk rolle. Kongen var derfor interesseret i enten: For at handle i Danmark skulle de tyske købmænd betale afgifter. Kongen ville overtage de tyske hansestæder for at få flere afgifter.

8 Bønder Fæstebønder: Lejede jord af herremanden og skulle ikke stille til leding hos kongen, hvilket kunne være en fordel. Fribønder: Ejede deres egen jord og skulle betale skat til kongen og stille til leding. Som afgift skal bønderne betale en tiendedel til kirken. Byens største gård, Ornumgård, var ejet af en storbonde eller en herremand.

9 Pøblen Trælle: Tjenestefolk på gården, som var født ind i fattigdom eller tilfangetagende, som man havde købt på kvægmarkedet. De havde ingen frihed og var underlagt deres husbond. Omkring år 1100 begyndte trællene at få profit for deres arbejde, og de blev derfor kaldt landboer. Tiggere: Kun de fattige, der var syge, handicappede eller på anden vis uarbejdsdygtige, havde lov til at tigge i byerne. Tiggere skulle godkendes af bystyret, der uddelte tiggertegn, som skulle bæres synligt, før man kunne modtage almisser af sine medmennesker.

10 Den sorte død (1350-1352) Pesten var en epidemi.
Smittebærere var lus, som levede på rotter. Lungepest: Hvis man får lungebetændelse, mens man har pest, kan pesten smittes direkte fra menneske til menneske. Ca mennesker døde i Danmark af pest.

11 Regler Der sker ingenting, hvis to ens personer møder hinanden.
Man må ikke bytte kort med én fra ens eget hold. Død: lægge sig ned. Berøring: skal stoppe og vise kort. Fanen: Kun i spillets slutning, når det ene hold har fået alle kortene fra det andet hold.

12 Introduktion til kortene
Fanen Biskop og munk Ridder Købmand Bonde Tigger Pest

13 Fanen Der er én fane pr. hold.
Kan først tages, når den ene hær er døde (dvs. det ene hold har alle kortene). Kortet ligger gemt på holdets borg.

14 Biskop Der er i alt fire biskopper med i spillet pr. hold.
Biskoppen går rundt med holdets kort. Biskoppen sælger ”afladsbreve” i form af nyt kort. På denne måde genoplives de døde. Biskoppen kan blive ramt af pest, men han bliver ikke slået ihjel i kamp. Hvis alle bønderne dør, dør biskoppen også, fordi den ikke får sin tiende.

15 Ridder Der er i alt otte riddere med i spillet pr. hold.
Riddere slår alle ihjel undtagen biskoppen og pestramte. Den eneste måde, en ridder kan dø, er ved at blive ramt af pest.

16 Købmand Der er i alt otte købmænd med i spillet pr. hold.
Købmændene slår bønderne ihjel. Købmændene bliver slået ihjel af riddere, og de kan blive ramt af pesten.

17 Bonde Der er i alt 18 bønder med i spillet.
Bønderne slår ikke nogen ihjel. De sørger for produktionen, og de er vigtige at holde i live. Hvis alle bønderne dør, dør også biskoppen og munken, fordi de ikke får deres tiende. Bønderne bliver slået ihjel af købmænd og riddere. Bønderne kan også blive ramt af pesten.

18 Munk Der er i alt fire munke med i spillet pr. hold.
Munken kan helbrede pest. Munken bliver slået ihjel af riddere. Hvis alle bønderne dør, dør munken også, fordi den ikke får sin tiende.

19 Tigger Der er i alt fire tiggere med i spillet pr. hold.
Tiggeren sladrer om de andre – holder øje med alle. Tiggeren udveksler ikke kort med modstanderen, men den ser til gengæld modstanders kort. Tiggeren kan dø af pest.

20 Pest Der er i alt fire pestkort pr. hold.
Når en person bliver smittet med pest, skal personen tage to kort fra bunken i midten af rummet. Dernæst skal den pestramte smitte to, inden vedkommende selv dør.

21 KLAR TIL AT SPILLE! Husk at kommunikere!