Tidens tendenser ” Den samme fortælling kan ses forskelligt alt efter det grundsyn og den faglige viden, den professionelle repræsenterer, men også alt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Danehofskolens værdigrundlag
At forholde sig professionelt Anne Skov
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Anerkendende refleksion
Den sansende hjerne Neurokonference 2011.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Forædremøde den
Problemskabende adfærd
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Måltidet – lyst og fællesskab
Inklusion i Børneinstitution Højme
Når beboerne sætter dagsordenen
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
I-Space Niels Henrik Helms, Knowledge Lab SDU. Projektet: Udfordringer i forhold til velfærdsteknologi: Hvordan skaber vi løsninger som både giver mening.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Sundhedsfremme i skolehaver?
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Børns udvikling Tamim harise.
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Demens, sanser og bolig Maj-Britt Joost Demenskonsulent
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Inklusion og inkluderende processer
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Relations kompetencer
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At sætte ord på læring.
Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet
Meningen med dit budskab er det svar som du får. Kommunikation Hvordan har du det Fakta Følelser Behov Hvad vil du gerne have Handling.
Karen Sandfær Lysholm Norbøll
Grænser.
Længsel Temadag om menneskets følelser
Demens Anne Mette Jensen.
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Bevægelse og læring Jeg hører det – jeg glemmer det
Tag snakken – bryd vanerne
Strategiske pejlemærker
torsdag den 11. april 2019 Basen
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

’Fra livstilrettelægger til livsledsager’ – en pædagogisk fejlslutning?

Tidens tendenser ” Den samme fortælling kan ses forskelligt alt efter det grundsyn og den faglige viden, den professionelle repræsenterer, men også alt efter hvilke strømninger, der i tiden gives sandhedsværdi.” * Historien (diskurs): Udviklingshæmmede og pædagogisk tolkning * Handling: Oplevelses- eller kedsomhedspædagogik? * Etik: Den rette indsats mellem for meget og for lidt Serviceloven (1998) ”Det helt overordnede formål er at sikre en rigtig indsats, så borgeren får det, pågældende har brug for – hverken for meget eller for lidt.” (Vejledning kapitel 22)

KEDSOMHED ”Kedsomhed er som regel knyttet til manglende aktivitet og få påvirkninger fra omgivelserne. Tilstanden opstår og opleves typisk i situationer, hvor påvirkningerne (stimuli) rummer ringe intensitet mht. lyd, farver, bevægelse, følelsesmæssig appel, nyhedsværdi og overraskelser.” (Gyldendals Åbne Encyklopædi)

NEUROPÆDAGOGIK ANNO 2014 ”Neuropædagogik er helt, helt anderledes end traditionel pædagogik .… Hvis man kun tænker ud fra en traditionel pædagogisk tankegang, når man har at gøre med hjerneskadede, så misforstår man borgerne, og så får man konflikterne. … Borgeren er, som borgeren er. Det står ikke til at ændre.” (Bente Juul i VidensTema nr. 5, 2010)

”VÆK MED HVERDAGSPÆDAGOGIK” - LOW AROUSAL ”Eksekutive funktioner er mangelfuldt udviklede… Det betyder i praksis, at det er hjernens to øvrige områder – den emotionelle hjerne og den sansende hjerne – der dominerer opfattelse og adfærd. Samtidigt er der forstyrrelser på evnen til at filtrere og sanseintegrere på de sanseindtryk, som alle modtager i dagligdagen…. Derfor går alle stimuli lige ind i systemet og via nervebanerne op til hjernen videre til den emotionelle hjerne. Her sidder vores overlevelsessystem, som har med flugt/kamp at gøre… Beroliges nervesystemet ikke, øges arousal niveauet til f.eks. angst, aggression, truende adfærd, udadageren og selvskadende adfærd.” (Botilbuddet Lyngdal. Socialpædagogen 1/2012)

NÅR GRÆNSERNE UDFORDRES ”Den udbredte forståelse for autisme inden for arbejdsfeltet kan være for simpel, hvad angår beboernes evne til at registrere andre menneskers følelsesmæssige situation. Deres følsomhed over for ændringer kan være overdrevet, hvilket kan fastholde hverdagen i en struktur, hvor resultatet kan blive manglende mentale og fysiske udfordringer. Dette kan understøtte … aktiviteter som dybest set er udtryk for mangel på alternative udfordringer og brud på de faste strukturer. … Det synes nærmest at være tabuiseret, idet beboerne af etiske eller teoretiske grunde ikke tillægges sådanne motiver eller sociale kompetencer..” (K. Høgsbro et al. 2011:123-24)

NEUROFORTOLKNING ANNO 1992: ”Tiden er inde til, at vi udvikler en ny form for pædagogik: Neuropædagogikken. … Vi må ikke eliminere den vilde, kaotiske livskraft, som skjuler sig i børnenes bevidsthed, men lade den få udløb på trods af dens destruktive effekt. Den kan ikke bremses, højst forædles. Det er neuropædagogik.” (Matti Bergström: Barnet – den sidste slave. 1992, side 65)

NEUROPÆDAGOGIK ANNO 1988 (Det kan Nytte) ”Der tages udgangspunkt i, at alle fødes med det samme udviklingspotentiale – og at alle derfor også er bestemt eller ’programmeret’ til at skulle gennemleve ’normaludviklingen’… Psykisk udviklingshæmning/åndssvaghed anses derfor ikke som årsagen til en mangelfuld udvikling, men derimod som en konsekvens af manglende hensyntagen og kompensation.”

Sanseordenen (L-H. Schmidt 2000:129) Genstand Forhold Selvforhold   Det faste FØLE BERØRINGS PROPRIOCEPTION ’hånd’ ’hud’ ’selvfølelse’ Det flydende SMAGE SYNS IMAGINATIONS ’mund’ ’øje’ ’forestilling’ Det luftige LUGTE HØRE BALANCE ’næse’ ’øre’ ’harmoni’

De sanselige kræfter og ’ærkelegene’: Det barnlige (L-G De sanselige kræfter og ’ærkelegene’: Det barnlige (L-G. Hammershøj: Kreativitet 2012) Kategorier Aktivitet Fysisk udtryk Udbrud Kræfter Det faste At lege med sand Formning (forme/tegne) ”Se” Indbildningskraft Det flydende At lege med vand Træf (fundet/fanget) ”Nej” Afgørelseskraft Det luftige At rutsje Fart (op eller ned) ”Hviin” Overskridelseskraft Det strålende At gynge Monotoni (frem-og-tilbage) ”Igen” Udlevelseskraft

KVALIKOMBO: REFERENCERAMME (Langager, Kofod og Thomsen: Kvalikombo, 2013) Menneskesyn Et menneske er aktivt kommunikerende og virksomt sammen med andre mennesker, og alle har behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne Professionsberedskab Ethvert menneske rummer flere resurser og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser Værdigrundlag Agtelse for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og må komme til syne i alle pædagogiske handlinger