Når beboerne sætter dagsordenen

Præsentationer af emnet: "Når beboerne sætter dagsordenen"— Præsentationens transcript:

1 Når beboerne sætter dagsordenen

2 STIBO: - STIBO er et projekt i samarbejde med: - SUS – Socialt udviklingscenter Stor København - ULF – Udviklingshæmmedes Landsforbund. - Billund Kommune – projektleder Dorthe Gjerlevsen - Kolding Kommune – projektleder Michael K. Kristensen STIBO Betyder at styrke indsatsen i bo-tilbud. SUS – Tina Hjulmann Meldgaard er projektleder af projektet. SUS – Bernhard Jensen er konsulent. Projektmedarbejder Louise Boye Larsen og student Bodil Pugholm Larsen. ULF – Gitte Christensen

3 STIBO: - STIBO er et projekt i samarbejde med Servicestyrelsen: - Projektet er bevilliget 3.1 millioner kr. - Projektet er opstartet i marts 2010 og slutter i 2012. SUS og Kaj Stubben – handicap chef i Kolding Kommune har sammen søgt og skrevet projektet. Midler ansøgt i januar 2010 – bevilliget i marts Jeg blev ansat i april/ maj 2010 og er således købt fri 10 timer pr. uge. Jeg har tidligere erfaringer med JYFE – også kaldet gennembrudsmetoden som 10 ud af 12 botibud tidligere har arbejdet med. Trafiklys metoden. Pengene bruges til dækning af vikar for kontaktpersonerne, workshops, lokale møder med kontaktpersonerne. Projektet afsluttes august – december 2012.

4 Målgrupper: Primære målgruppe: Alle ledere samt pædagogisk og øvrigt personale på samtlige bosteder i Kolding og Billund Kommune – ca. 300 personer. I Kolding omhandler det pt. 14 bo/ opholdstilbud. Sekundære målgruppe: Mennesker med udviklings-hæmning i Kolding og Billund Kommune. I Kolding er det ca. 250 mennesker med udviklingshæmning der er med i projektet. Tertiære målgruppe: Beboernes pårørende og private netværk. Hvis I læser på Bo –liv eller under Servicestyrelsen, så er der andre tal. Dette fordi projektet har udvidet sig fra det skrevne projekt til det aktuelle projekt i dag og løbende bliver opdateret ift. de 2 målgrupper. Primære målgruppe i Billund er pt. 6 bo-tilbud. 2 mere er på vej i projektet. Sekundær målgruppe - Således at det været et ønske i projektet at vi rammer bredt ift. målgruppen. Således er der i både Billund og Kolding enkeltmandsprojekter med, særforanstaltninger, multihandicappede, samt ”studenterne” som er de meget velfungerende. Tertiære målgruppe er de pårørende. Meget bevidst at de ikke er med i opstarten. Projektet omhandler beboerne/ brugerne/ medarbejderne. Oktober 2010 indledte jeg et samarbejde med LEV for at fortælle om projektet. Stor opbakning vedr. projektet.

5 Den bærende idé i STIBO: - at udfordre bostedernes eksisterende praksis i forhold til brugerindflydelse og selvbestemmelse. En praksis, hvor det i dag ofte er medarbejderne, der er eksperter på beboernes liv at motivere beboerne til i højere grad selv at tage ansvar for positive forandringer i deres liv, og støtte videreudviklingen af beboernes kompetencer ved at involvere dem som eksperter på eget liv.  at give beboerne mulighed for at forme bostedernes praksis og medarbejdernes arbejdsopgaver. Den bærende ide i STIBO. Det er vigtigt at fortælle at der bliver udført rigtigt meget flot arbejde med selv og medbestemmelse i forvejen på alle de bo og opholdstilbud som der er med i projektet. Vi har blot fået en mulighed med lidt økonomi i ryggen til at være mere bevidste om at arbejde med brugerindflydelse, selv og medbestemmelse mv. Vi kender alle til det, at vi tager beslutninger på beboernes vegne?? Hvem har IKKE gjort det? Hvor skal de på ferie? Hvad skal de til SUK mv. Tøj køb, mad, mv. Motivation af beboerne – velvidende at de er funktions handicappede – dysfunktionelle – mange ord bliver brugt. Det er den pædagogiske opgave ift. det kognitive niveau, som de hver især besidder at finde løsninger således at de kan være med til at bestemme i eget liv. Det kan være fx mødetider for medarbejdere, ansættelsessamtaler, ferievalg mv….. Mange elementer – alt… Som Gitte fra ULF fortæller, så er retten til selv og medbestemmelse ikke noget man skal spørge om – det er en retten til selv og medbestemmelse man er født med!

6 Den bærende idé i STIBO:  at give beboerne mulighed for at forme bostedernes praksis og medarbejdernes arbejdsopgaver er et samarbejde mellem ULF, SUS og udvalgte beboere i bo-tilbud i Kolding og Billund Kommune. - Udarbejdelse af temakatalog til samtlige bo og opholdstilbud. - Fastsættelse af projektkontaktpersoner i Kolding. I august 2010 var der en temadag på Nordhøj og Cafe Himmelblå i Grindsted. Tanken med dagen var en opstart ift. målgrupper, ønsker og behov, samt et kick-off – NU SKAL projektet i gang. Efterfølgende har Kolding og Billund kommuner arbejdet tæt sammen ift. tanker og ønsker ift. temakataloget. Dvs. at ULF, SUS, brugere fra Billund og Kolding, projektpersoner fra Kolding og Billund, samt Dorthe og jeg. Brainstorm med mere end emner, som er kogt sammen til det temakatalog vi arbejder ud fra i dag. Der er rigtig mange gode ideer og tanker fra begge kommuner. MEDBRING KATALOGET!!! En udfordring i projektet var, at der kun var tilknyttet 2 projektkontaktpersoner og mig i Kolding. En opgave vi ved 1. hurtige blev enige om ikke at kunne løse selv. Pt. er vi godt 34 kontaktpersoner som nu kalder det. Økonomien i projektet er således, at der er lavet en beregningsnøgle, hvilket betyder at bo og opholdstilbud har mulighed for at blive købt fri til workshops og lokale temadage i projektet. Vi har i projeket købt os til en kameramand som filmer og klipper fra de dage, workshops mv. Her er et klip fra Gramroligheden i Kolding, Sydtoften i Grindsted og Bramdrupam Bofællesskaber i Kolding. De omhandler temaudvælgelse. Ca. 9. minutter.

7 Ressourcer: - Direkte brugerindflydelse – dvs
Ressourcer: - Direkte brugerindflydelse – dvs. borgerne bliver anset som ressourcepersoner og eksperter på eget liv. - Brugerindflydelse er når beboernes synspunkter og holdning faktisk afspejler sig idet, der er resultatet af en beslutningsproces, et handlingsforløb osv. Selvbestemmelse betragtes som den mest vidtgående form for indflydelse – dvs. beboeren definerer selv karakteren af sine problemer og træffer selv beslutninger omkring forhold, som vedrører personens tilværelse. - Beboerne, medarbejderne er gode til at være aktør i eget liv. Velvidende at de hver især har nogle udfordringer ift. dysfunktioner, udviklingsalder og meget mere. MEN hvordan kan vi selv i det små hjælpe/ guide/ vejlede dem der har de største udfordringer? Andre eksempler fra fx Gram roligheden, Ungdoms kollegiet kan måske tackle flere udfordringer og derved ”mere” eksperter i eget liv – derfor også definitionen på begreberne brugerindflydelse og selvbestemmelse.

8 Resultater: - Bostederne formulerer en definition af begreberne brugerindflydelse og selvbestemmelse - Minimum 70 % af beboerne oplever en højere grad af brugerindflydelse og selvbestemmelse efter projektets afslutning. - Minimum 70 % af beboerne oplever ved projektets afslutning, at deres holdninger er repræsenteret i temakataloget. Synlige resultater. At der bliver sat fokus på, hvad begreberne betyder i praksis. Den kan være at definere ordet bestemme, eller det har du valgt – besluttet mv. Fx via smiley ordninger. Glade, mellem og ikke glade ansigter. Visuelle, tekst mv. Alt efter, hvad der giver mening på respektive bo og opholdstilbud.

9 Faglighed: - Vi har pt. afviklet 4 workshops. 4. november 2010
Faglighed: - Vi har pt. afviklet 4 workshops. 4. november Nonverbal kommunikation ved Jesper Holst januar Kriger og offer – magt ved Peter Møhring mats Forældre og pårørende aften ved John Zeuthen april. Kropssprog – kommunikation ved Roxanna Kir . Som jeg tidligere har fortalt er målgruppen bred. Dette gælder også ansatte og ledelse i kommunerne. Megen erfaring, viden, samt ønsker om ny viden. Vi har i projektet forsøgt at få oplæg ift. at arbejde med mennesker med udviklingshæmning. Dvs. bredden. Jesper Holst lavede et oplæg om hvordan vi som professionel kan se det andet menneske – fokus på individualitet, personlighed, følelser, motiver, at fx multihandicappede kan bidrage i samspillet. At alle har en plads i livet. Jesper Holst have fokus på dilemmaer i det socialpædagogiske arbejde i bomiljøer for mennesker med handicap. Fx det at det er en arbejdsplads og beboernes hjem – fokus på pædagogik og management. At vi er fokuseret på produkt og ikke leadership, hvor vi fx fælles finder en individuel løsning sammen med beboerne. Vi er presset på tid og økonomi. Jesper Holst fortalte om den nære og den professionelle relation, samt om Handicapkonventionen – en udfordring i det socialpædagogiske arbejde. Peter Møhring lavede et oplæg om dynamikker der ligger omkring utryghed og usikkerhed. De dynamikker som gør det svært at være nærværende, at skabe udvikling og være åben. Vi arbejdede med processer ift. at være kriger og offer. En kriger sætter ting i gang, en kriger skaber energi, ord = handling mv. Modsat et offer, som er lukket, finder på undskyldninger, dømmer og fordømmer – offer mønstrene gemmer frygt. John Zeuthen havde vi ud til et forældre og pårørende møde på Nordhøj. 80 % at samarbejdet fungerer rigtigt godt – de 20 % tager så 80 % af tiden ift. samarbejdet vedr. beboerne. Roxanna Kir – kommunikation, kropssprog – det at arbejde med overskud. Hvordan vi med simple små tiltag opnår mere overskud i hverdagen og særligt i mødet med beboerne. Den kognitive diamant. Følelser, handlinger, XX XXX

10 Projektet frem til slut 2012: - Vi afvikler i Kolding og Billund fortsat mindre workshops. - Projekt kontaktpersonerne arbejder individuelt i respektive bo og opholdstilbud. - Projektlederne kommer ud og giver support. - Vi afvikler tværfaglige møder med projekt kontaktpersonerne. 2-3 stk. pr. år. - Såfremt økonomien er dertil, vil vi afvikle flere workshops. - Tourbus i slutningen af 2012. Workshops d. 15. september 2011 med Nærvær. D. 26 maj laver vi et oplæg i Billund med alle kontaktpersoner ift. opstart af nærvær som er næste workshop. Oplægsholdere er dyre i drift – mere end forventet, men vi hyrer også nogen af Danmarks bedste. Tourbus i slut Finde eksempler på de gode historier? Hjem i praksis – spred budskabet omkring STIBO, JYFE (gennembrudsmetoden) Rød, gul, grøn. Ud på seminarierne – i dialog med forældre og pårørende.

11 STIBO når I går herfra: - Alle bo-tilbud har fået BOSTED
STIBO når I går herfra: - Alle bo-tilbud har fået BOSTED. - STIBO har fået en side på Facebook. - Servicestyrelsen – BO LIV - Den gode historie!!! Det er JER  Se muligheder frem for begrænsninger! Sætte selv og medbestemmelse på dagsorden - Hvornår har du som pædagog sidst smagt på kerneydelserne? Prøv selv at være beboer for en dag – pædagogisk parkeret

12 Den relationelle vending – Vi er henviste til hinanden ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at man holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkedes eller ej”. (Den etiske fordring, Lønstrup) Det er et citat fra Peter Holst oplæg på Nikolaj d. 4. november 2010. Fortsat god STIBO vinde ude i det socialpædagogiske felt.