Kompetenceudvikling af mellemledere Erfaringer fra Erhvervsskolen på Selandia

Præsentation af Michael Bang En årrække i erhvervslivet 10 år som underviser på merkonom 9 år på Næstved Handelsskole, sidst som kursuschef 5 år som områdedirektør på Selandia Nu direktør for CEUS Censor på handelshøjskoleuddannelser Cand.merc. og MBA

Baggrund 2 fusioner Teknisk skole Slagelse og Slagelse Handelsskole, samt senere den udspaltede Slagelseafdeling fra AMU-center syd- og vestjælland 7 afdelinger med 6 chefer –4 fra TSS –1 fra SH (senere endnu en merkantil chef) –1 fra AMU 1400 EUD elever og AMU-kursister 7 forskellige adresser

Karakteristika for ledergruppen Meget forskellige baggrunde –En ingeniør –En el-installatør –En lastvogschauffør –2 humanister –En civiløkonom (senere 2)

Karakteristika for ledergruppen 6 ledere til møde ”hver for sig” – ikke et team Ikke strømlinet enighed om hvor vi skulle hen Alle blev hurtigt udstyret med faste ”bijobs” – dette virkede dog ikke Vi gennemførte hvert år udviklingssamtaler

Kontekst Gennemført værdiproces TS kultur oplevedes som fremherskende Startvanskeligheder i aftalegrundlaget med SU, hvilket dog blev omvendt til succes sidenhen. Gamle – især TS – erfaringer med organisationsudvikling som ikke var fremmende i begyndelsen

Målsætning på Erhvervsskolen Samlær på Erhvervsskolen havde til formål at udvikle evnen til eksternt og internt at indsamle og dele viden imellem afdelingerne, ved hjælp af især ildsjæle For at sætte ledergruppen i stand til at sikre dette, blev det aftalt at gruppen gennemgik et fuldt PD-program i skoleudvikling.

Hvad gjorde vi i regi af SCKK- projektet Implementering af tiltag som skulle sikre vidensindsamling og –deling i afdelingerne Vi udførte en 360-graders undersøgelse af lederne, efter dialogrunder om væsentlige emner at måle på Ledergruppen gik på PD sammen i et eksklusivt hold – altså kun ”os”, idet jeg tilstræbte at deltage de fleste gange, hvilket vel i praksis var halvdelen af tiden.

Hvad gjorde vi i regi af SCKK- projektet Opgaver som skulle løses af lederne på studiet, var alle med udgangspunkt i egne lederopgaver. Først ved 2.sidste og hovedopgaven gik jeg ind som konkret co-vejleder. Det skulle jeg have gjort ved alle opgaver – det var meget givende for alle, incl. for underviseren.

Hvad fik ledergruppen og Selandia ud af SCKK-projektet Ledergruppen blev til et team –(mere) fælles sprog –Man kunne og ville påtage sig projektopgaver, såvel enkeltvis som i mindre arbejdsgruppe –Beslutningsarbejdet blev dermed lettere i ledergruppen, idet der oftere blev fremlagt færdig beslutningsoplæg –Kommunikationen med og dermed inddragelsen af medarbejdere lettedes

Hvad fik ledergruppen og Selandia ud af SCKK-projektet Deltagelsen i uddannelsen virkede som rollemodel for medarbejderne Pædagogisk ledelse kom mere og højere på dagsordenen, idet evnen til at tænke pædagogisk og ledelsesmæssig blev forbedret De pædagogiske kolleger oplevede at ledelsen interesserede sig mere for deres pædagogiske arbejde.