Plantekongres, Herning

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 – kompasset udfoldet for frugt og grønt
Advertisements

- en lille lektie i det rigtige
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Fedtstoffer Hvad er fedt?
Hjertevenlig kost i praksis
Ildsjælekonferencen 2009 v. Gitte Olin Larsen, Landliv a/s.
Kost og træning.
Kost til triatleter.
Et lynkursus i det gode, det onde og det virkelig grusomme
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Hvad er interessant for brødindustrien
De to officielle miljømærker
Produktion og Logistik
Hvad skal vi leve af? Et spørgsmål om pensioner og transparens.
FØDEVAREANPRISNINGER
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Marianne Mollerup KBH Madhus
SUND LIVSSTIL DER BETALER SIG!
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultatet er baseret på interviews med danskere mellem år gennemført.
Danisco A/S Danskernes holdning til sukker, madvaner og interesse for ernæring og motion Resultatet er baseret på interviews med danskere over 15 år gennemført.
- en lille lektie i de gode ting for kroppen
Heidi Wandbæk Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Kommende mærkningsregler og GDA
Velkommen. Sund livsstil Regelmæssige mættende måltider (gerne 4-6 måltider) Kost som indeholder frugt og grønt Kost med rigt indhold af fuldkorn og.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
3. N OVEMBER 2009 DØGNKONFERENCE, HORSENS. I NDHOLD Hash- og Kokainprojektet Grupperne Formål Målgruppe Tilgang Udvalgte resultater.
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Birgitte Ravn Olesen, Kommunikation/RUC Hvorfor gør de ikke som vi siger?
De 8 kostråd Et sundt liv hænger ikke kun sammen med det, du spiser, men også med, hvor meget du bevæger dig – og med din livsstil i øvrigt. Samspillet.
træningsprincipper og træningsforbedringer
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
Præsenterer. Multivitamin- og -mineral udviklet specielt til børn Fra 3 år.
6.1. Nøglehullet – et sundere valg 6.2 Fødevaregrupper og variation Spis noget fra alle fødevaregrupper hver dag og varier de produkter du spiser inden.
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
VITAMINER OG MINERALER
VITAMINER OG MINERALER
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Er det økologisk madordninger ofte sundere? Presenter: Sofie Husby Ph.D student: Chen He Skolemadskonference – fra holdning til handling Strandgårdsskolen,
Sundhedsfremmende stoffer i frugt og grønt
Ole Knudsen Coop Norden AB Food Varesikring 10. januar 2006 Plantekongres.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Stress En folkesygdom?.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
+ Sukker og børns adfærd. + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter.
Indtaget af kød og kødprodukter i gennemsnit pr. dag Piger 4-9 år 76 g Piger år 79 g Drenge 4-9 år 90 g Drenge år 119 g Kvinder år 82.
Ernærings- og sundhedsanprisninger Definitioner: Ernæringsanprisninger giver oplysning om indhold af specifikke næringsstoffer / angiver, at en fødevare.
Fredsholm’s sukkerpolitik 2011-? Yvonne N Mourad, mor til Emma og Sebastian - på vegne af forældrebestyrelsen.
HVORDAN FÅR JEG MINE BØRN TIL AT SPISE SUNDT? -GIV DINE BØRN SUNDE KOSTVANER Kristoffer Schou Klinisk Diætist.
Skole Camp Sund og Sjov De 8 kostråd Anbefalinger Kulhydrat E % - heraf max 10 % fra sukker Protein E % Fedt25 – 35 E % For fedt.
Kost til gravide Kendskab til de ernæringsmæssige behov til gravide.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Hvor kommer jern fra? Kilde: Danskernes kostvaner Landbrug & Fødevarer *tallene giver ikke præcis 100% pga. afrunding.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Undervisningsmateriale til video om Auqatrace
Seks veje til din sundhed
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Mælk og andre Mælkeprodukter.
FEdtstoffer Hvad i alverdnen er det?.
Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet
Hvem har magten over brugen og efterspørgslen?
- og hvordan du undgår dem…
Præsentationens transcript:

Plantekongres, Herning Fremtidens fødevarer af Gitte Gross Forbrugerrådet 11.januar 2006 Plantekongres, Herning

Hvad vil jeg tale om? Meget lidt om Forbrugerrådet Fremtidens udfordringer Fødevareindustriens tilbud Funktionelle fødevarer Fordele og ulemper ved ff Et frit valg? Hvor går grænsen? Hvad er der brug for?

Forbrugerrådet mener ikke noget om alt! Indkomstskatter Fordelingspolitik Landets forsvar! ...

Det er os der har holdningerne!

Forbrugerrådets formål Repræsentere forbrugerinteresser i råd, nævn og udvalg Være forbrugernes vagthund i forhold til erhvervsliv og myndigheder

Forbrugerrådets indtægter Tænk+Test 52 % Finanslovsbevilling 37% Kontingenter, projekter m.v. 11%

Fremtidens udfordringer Fedme Underernæring Kostvaner: For lidt frugt og grønt For lidt fisk For lidt groft brød 14 min til indkøb - det skal være nemt!

Tidens paradoks: Massivt fokus på sundhed! Alle taler om det, men få gør noget ved det! Vi ved hvad der er sundt og usundt – der er god dokumentation for frugt, grønt, cerealier og fisk og behovet for begrænsning af mættet fedt Befolkningen ved det, men gør noget andet! Fødevareindustrien ved det, men prøver at overbevise folk om noget andet!

Fødevareindustriens tilbud Funktionelle fødevarer med vitaminer og mineraler og ”andre stoffer” Sundhedsanprisninger Nutrigenomics Convenience Lightprodukter Meget lille ja til ernæringsmærke Stort ja til anprisninger af sundhed

Nye regler på vej Tidligere en streng adskillelse mellem mad og medicin I morgen er grænsen mellem mad og medicin mere flydende: Kosttilskud med pre- og probiotika Tilsætning af vitaminer, mineraler, ”andre stoffer” Ernærings- og sundhedsanprisninger

Funktionelle fødevarer Ingen entydig definition, men produkt der tillægges en sundhedsmæssig værdi ud over almindelig ernæringsmæssig funktion. Berigede produkter Becel proaktiv (plantesteroler) Actimel (probiotika) Mælk med forhøjet calcium, mælk som slankemiddel (cla, calcium), sovemiddel, mælk med og uden smag, mælk mod forhøjet blodtryk, mælk der sænker kolesterol – Vi har brug for ½ liter mælk pr. dag! ”Low carb”

Berigede produkter Stort økonomisk vækstpotentiale: vækstrate på 15-20% for FF mod 1-2% for alm. fødevarer Heftig debat i DK og i EU. Problemerne m.h.t. berigede fødevarer - set med forbrugerøjne: - Overindtag / skævt indtag? - Ernæringsoplysning - Kontrol - Mere sundhedsforvirring Ernæringsmæssige kriterier ?? Øvre sikkerhedsgrænser? Positivliste for andre stoffer?

Forbrugerorganisationernes holdninger Ikke entydig: - UK: ønsker fælles EU-lovgivning til at stramme reglerne. - DK: lempelse af nuværende danske lovgivning klart tilbageskridt. Enighed om: - de tilfældige berigelser, har en lang række negative konsekvenser af sundheds- og vildledningsmæssig karakter.

Hvad betyder denne udvikling?

Ernæringsrelaterede konsekvenser af berigelser Forskellige kostvaner - og behov. Løser kun enkelte gruppers behov. Måske for højt indtag af vitaminer og mineraler i nogle grupper Manglende gennemskuelighed af produkter og kostsammensætning. Vigtigt at berigelser ses i lyset af de enkelte landes kostvaner og fødevareudbud, og at fælles regler respekterer dette forhold.

Becel Proaktiv Man skal indtage 30 gram om dagen Ikke for børn og gravide Fra ingen fedtstof på brødene som anbefalet, til 30 gram Becel Proaktiv pr. dag, medfører vægtøgning på over 4,6 kg pr. år, for en normalvægtig voksen, 1.70 meter høj og 65 kg. I løbet af få år vil hun gå fra at være normalvægtig til overvægtig! Konsekvenser af lang tids indtag er ikke belyst

Flere phytosteroler Mælk Yougurt Rugbrød Pølser (ikke godkendt)

Aktuelle temaer i debatten ”Forbrugerne har krav på frit at kunne vælge” Forudsætningen for frit valg er et oplyst valg ”Enkelte befolkningsgrupper har forskellige mangeltilstande og bør derfor kunne købe beriget mad på linje med kosttilskud” Hvem er målgruppen? Ikke målgrupper risikerer overindtag. Ernæringsrelaterede problemer bør løses ved målrettede kampagner og professionel behandling. ”Der er behov for samordning af meget forskellige regler med henblik på at skabe rum for fødevarers fri bevægelighed. Reelt: det eneste vækstpotentiale i fødevareindustrien!

Hvad er der rigtig brug for? Øget tilgængelighed af sund mad god smag og gerne convenience til små og store - med eller uden særlige behov Sunde alternativer - også i DSB kiosken reducere portionsstørrelsen på usunde produkter. Ingen pseudosunde produkter stop aggressiv markedsføring af usunde produkter især overfor børn

Fortsat enkelt mærkningssystem - ”trafiklys” reel og saglig forbrugeroplysning om ernæring og sundhed og motion Sundhedsanprisninger i overensstemmelse med ernæringspolitik meget mere forskning! Forskning!!

Planteområdet Behov for øget tilgængelighed / convenience af frugt og grønt Gerne dansk produceret, men konkurrence og arbejdsdeling ok! Danske special- og nicheprodukter: danske æbler fortrinlige! Forskning i holdbarhed / opbevaring / sorter Dokumentation af sundhedseffekter – forudsætning for anprisninger! Forbrugeraccept: Naturlige og ”ikke for mærkelige” Dyrkning af medicinalplanter i DK? Spændende, men spredning, koncentration, egnethed, miljømæssige konsekvenser?